Arbejdstilsynet vil ikke bruge dine og andre borgeres billeder og videooptagelser som grundlag for at rejse en straffesag for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. 

Sådan har deres praksis været i årevis, og det forbløffer Birgit Feldtmann, der er professor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet og ekspert i strafferet.

- Det undrer mig, at Arbejdstilsynet kategorisk afviser at bruge borgeres billeder og videooptagelser. Det vil altid indgå i politiets efterforskning, og det er i sidste ende domstolenes opgave at vurdere bevisernes bevisværdi. Det er en naturlig del af straffeprocessen. Det svarer ikke til politiets praksis i straffesager, siger hun. 

Bøder i Østjylland

Anderledes står det til hos politiet og anklagemyndigheden. 

Specialanklager hos Østjyllands Politi Katrine Klausen siger til Fagbladet 3F, at det hos statens anklagemyndighed er “normalt” at bruge borgeres videooptagelser og billeder som beviser i en straffesag om overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Hun har ført en sag, hvor en borgers bevismateriale i form af videooptagelser og billeder blev fremlagt for Retten i Randers, der i december 2022 idømte to amatørhåndværkere en bøde på hver 40.000 kroner for at have overtrådt asbestbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven.

De to mænd havde uden brug af værnemidler højtryksrenset et asbestholdigt hustag i Allingåbro i Østjylland og ikke anmeldt asbestarbejdet på forhånd, hvilket er ulovligt.

Ingen bøde i Nordjylland

I skarp kontrast til retssagen fra Østjylland – som Arbejdstilsynet ikke har været en del af – står en aktuel sag fra Nordjylland.

Her nægter Arbejdstilsynet at tildele en nordjysk virksomhed en bøde i en sag, hvor et firma uden brug af værnemidler har højtryksrenset et asbestholdigt hustag i Frederikshavn uden at have anmeldt asbestarbejdet på forhånd.

For Arbejdstilsynet rykkede først ud tre dage efter at have fået en henvendelse fra en borger, og på det tidspunkt foregik asbestarbejdet ikke længere – og dermed har tilsynet ikke ved selvsyn konstateret en overtrædelse i sagen.

Arbejdstilsynet vil ikke bruge fotos og videooptagelser fra private som grundlag for at rejse en straffesag, fordi tilsynet ikke har kendskab til de omstændigheder, hvorunder “overtrædelsen og optagelsen er sket”, lyder forklaringen fra tilsynet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

FOTO: Uddrag af Arbejdstilsynets retningslinjer i 2015.

Årelang praksis

Den praksis har Arbejdstilsynet haft i årevis, viser Arbejdstilsynets retningslinjer for behandling af straffesager, som blev fremlagt for Folketinget i 2015.

- Det er interessant, at Arbejdstilsynet på den måde begrænser sit eget grundlag for at rejse en mulig straffesag. Det kan føre til, at der ikke bliver rejst sager for overtrædelse af reglerne, selvom der er en underbygget mistanke. Det er problematisk. Jeg har svært ved at se, hvad Arbejdstilsynets begrundelse er for dets praksis, siger professor Birgit Feldtmann.

I mange tilfælde er det på baggrund af indstillinger fra Arbejdstilsynet, at politiet rejser straffesager for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. 

Ekspert: Underlig retstilstand

Ph.d i strafferet og adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Lotte Helms undrer sig også over Arbejdstilsynets praksis og har svært ved at se begrundelsen for den.

- Det er alvorlige sager, og der kan være sket store skader. Og så kan det ikke nytte noget, at Arbejdstilsynet siger, at fordi vi ikke selv har set det, så er det ikke sket. Det er en underlig retstilstand, siger hun og fortsætter:

- Arbejdstilsynet må sende fotos og videooptagelserne videre til anklagemyndigheden, for at den kan vurdere, om den kan bruge materialet til at rejse en straffesag. Ellers lukker man øjnene for overtrædelser, der sker.

Samråd på vej

Om den konkrete sag fra Frederikshavn, hvor Arbejdstilsynet hverken give et påbud eller udstede bøde til virksomheden, siger Lotte Helms:

- Hvis Arbejdstilsynet ikke er gået videre med sagen, er det forkert. For så bliver Arbejdstilsynet en stopklods, der afskærer domstolene for at vurdere sådan en sag. Og så er der ligesom to forskellige retstilstande her i landet. Det er noget rod. Arbejdstilsynet og anklagemyndigheden må gå i dialog og finde fælles fodslag.

Hun opfordrer Arbejdstilsynet til at genbesøge dets praksis.

SF har i sagen kaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i et kommende samråd i Folketinget. Og ministeren har bedt Arbejdstilsynet forklare dets praksis i forhold til brug af private videoer og billeder. 

Fagbladet3f har bedt Arbejdstilsynet om en kommentar til kritikken.