Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Byret har dømt to mænd for at have overtrådt reglerne, da de rensede et tag med asbest. Bøderne er alt for lave, mener en genbo, der fik asbestslam i ansigtet.

Familien Schou Andersen blev ramt af asbestforurening fra genboens tag.
Niels Åge Skovbo

Det var et brud på reglerne, da to mænd brugte en højtryksrenser til at rense et tag med asbest i Allingåbro i Østjylland.

Retten i Randers har dømt de to privatpersoner på 45 og 43 år til at betale en bøde hver på 40.000 kroner for overtrædelse af både loven om miljøbeskyttelse og bekendtgørelsen om arbejde med asbest.

- Det er en frygtelig sag. Det er heldigvis ulovligt at højtryksrense et tag med asbest, for asbesten flyttes fra taget og ud til miljøet og naboer. Dommen viser, at det her vil vi som samfund ikke acceptere. Jeg synes, at det er fint, at de to dømte får en bøde, siger Torben Sigsgaard, professor ved Aarhus Universitet, til Fagbladet 3F.

Retten i Randers skriver i begrundelsen for dommen, at de dømte udførte arbejdet uden at have lavet en nærmere undersøgelse af, om der kunne være tale om et asbestholdigt tag og uden en forudgående anmeldelse af arbejdet til kommunen. Derudover medførte arbejdet en ”omfattende forurening af omgivelserne”, og affaldet blev ikke ”håndteret og bortskaffet på korrekt vis,” fremgår det af dommen fra december 2022.

Nægter sig skyldige

Det har været forbudt at anvende asbest siden 1986 i Danmark. Men stoffet er stadig så udbredt, at det her 37 år efter er skyld i flest arbejdsbetingede dødsfald i Danmark.

Over 300 danskere dør hvert år af asbestrelaterede kræftsygdomme. Det er flere, end der dør i trafikken.

Begge de dømte har under sagen erkendt de faktiske omstændigheder, men samtidig nægtet sig skyldige i anklageskriftet.

Den dømte, 45-årige mand har forklaret i byretten, at han sagde ja til at udføre arbejdet med at rense taget, fordi husejeren – en nær bekendt – ville give ham en bådplads til gengæld.

Manden havde dog ikke erfaring med at rense tage, så derfor spurgte han en anden mand om hjælp til opgaven.

Denne nu 43-årige mand har forklaret i retten, at han udførte arbejdet som en vennetjeneste, og at han ikke fik nogen betaling for det. Og at han har været i flere firmaer, som renser tage.

Den 43-årige troede ifølge dommen ikke, at der var asbest i tagpladerne.

Genboer: Bøderne er alt for lave

Det blæste kraftigt, da de to mænd brugte en højtryksrenser til tagarbejdet mandag 1. juli 2019 i Allingåbro øst for Randers. Og der fløj slam hen på blandt andet husmuren, biler og haveplanter hos genboerne, Michelle og Per Schou Andersen samt deres børn.

- Jeg synes, at bøderne til de to mænd er alt for lave, siger Per Schou Andersen, som også fik asbestslam i ansigtet under episoden.

Byretten idømte mændene hver en bøde på 40.000 kroner. Begge de dømte er tidligere straffet, hvilket har haft betydning for deres straf i denne sag, fremgår det af dommen. 

Husets ejer oplyser til Fagbladet 3F, at han ikke har nogen mening om, hvorvidt bøderne til de to mænd er rimelige.

- Jeg har ikke rigtig nogen kommentarer til det, siger husejer Kurt Winther.

Både specialanklager Katrine Klausen fra Østjyllands Politi og økonomichef Bettina Andersen fra Norddjurs Kommune oplyser til Fagbladet 3F, at de er tilfredse med dommen.

Krav fra kommunen

Men faktisk kan sagen blive betydeligt dyrere for de to dømte mænd. For Norddjurs Kommune vil også kræve en erstatning på 303.341 kroner i forbindelse med arbejdet, fremgår det af byrettens dom.

- Vi har taget initiativ til at retsforfølge dem. Vi har sendt sagen til advokat med henblik på at rejse kravet. Beløbet dækker vores udgifter til at få ryddet op efter arbejdet, siger økonomichef Bettina Andersen.

Det er ikke lykkedes Fagbladet 3F at få kontakt til de to dømte mænd for at få deres syn på sagen, dommen og det kommende erstatningskrav fra kommunen.