Erik Hjetting har 1. september 2023 været på seniorpension i præcist ét år.

Og netop på jubilæumsdagen er han ved at rive de sparsomme hårrester af sit hoved.

Han har nemlig hørt, at regeringen i forbindelse med finansloven for næste år vil aflyse en udvidelse af seniorpensionen.

- Jeg blev så sur over det. Det går altid ud over de fattige og de svage. Men man kan bruge penge til alt muligt andet - krudt og kugler og skattelettelser, siger Erik Hjetting.

LÆS OGSÅ: Rammer 3.000 syge og nedslidte

Den 62-årige frederikssunder er før faret i blækhuset, når han har brug for luft over sine politiske frustrationer.

Sidste jul handlede det også om seniorpension. Her skrev han direkte til statsminister Mette Frederiksen (S).

Han var vred over, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne som spritny regering varslede planer om at barbere seniorpensionen og lave en udvidelse af Arne-pensionen i stedet.

Grænsen forbliver 15 timer

I denne omgang brusede vreden over, da han hørte, at regeringen ikke vil hæve grænsen for, hvornår man kan få seniorpension.

Pr. januar 2024 var der efter planen udsigt til, at man skulle arbejde maksimalt 18 timer for at få seniorpension – ikke 15 timer som hidtil.

Den ændring rulles nu tilbage, lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han på et pressemøde torsdag præsenterede regeringens planer for næste års finanslov:

- Vi kommer ikke til at forringe den eksisterende seniorpension, der er nu. Så er det rigtigt, at den udvidelse, der var lagt op til, den er ikke med, sagde Nicolai Wammen. 

Og så var det, at Erik Hjetting rev sig i håret:

- Det er jo en klar forringelse. Og de, der så ikke kan komme på seniorpension, bliver jo bare mere nedslidte. Jeg kan ikke følge logikken, siger Erik Hjetting, der selv har været på arbejdsmarkedet siden 1979.

Faktisk lige indtil hofterne og ryggen sagde stop, og han for sidste gang måtte parkere den truck, han havde styret i langt de fleste af sine arbejdsår.   

- Jeg synes, det lugter af, at dem, der laver reglerne, aldrig har været ude og arbejde fysisk med deres krop. Det her ser pænt ud fra skrivebordet – hvor de personer, der regner på tingene, sidder, siger Erik Hjetting.

Langt flere har søgt ordningen 

Siden seniorpension blev indført i 2020, har langt flere end forventet søgt ordningen.

Da ordningen blev indført, forventede man, at der ville være cirka 18.000 seniorpensionister, når ordningen var fuld indfaset.

Nu forventes det at være cirka 12.000 personer mere - altså cirka 30.000 personer i alt, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

LÆS OGSÅ: Erik blev så vred, at han skrev til Mette F

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger i en kommentar til de tal, at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at lempe reglerne.

- Tværtimod er det i seniorpensionsaftalen aftalt, at der skal findes ny finansiering, hvis forbruget er væsentligt større end forudsat. Derudover skal man ifølge aftalen i løbet af 2023 se, om ordningen fungerer efter hensigten, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Desuden forklarer regeringen den manglende lempelse med, at der ikke længere er et politisk flertal for at indføre den. 

Det var i sin tid Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, der i oktober 2020 aftalte at bruge 450 millioner kroner på at udvide seniorpensionen fra 2024. Det vil sige hæve det til, at ens arbejdsevne må være op til 18 timer.