Flere unge dropper ud af uddannelserne, hvis de overhovedet får begyndt på en efter folkeskolen. I 2000 var det hver femte af de unge, der aldrig fik nogen kompetencegivende uddannelse, og to år senere var det hver fjerde.

Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

I forvejen er der flere unge i Danmark, der aldrig får en uddannelse, end i de fleste vesteuropæiske lande. Og tallene bliver i Ugebrevet A4 beskrevet som en bombe i den politiske debat, hvor alle partier taler om, at uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd.

- Det er en katastrofal tendens, hvis udviklingen fortsætter. Vi er i gang med en systematisk produktion af tabere. Hvis man ikke får en uddannelse i de unge år, er der markant større risiko for at blive marginaliseret senere i livet. Mange af de unge uden uddannelse lever som 25- eller 30-årige af overførselsindkomster, siger Torben Pilegård Jensen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), der i mange år har analyseret restgruppens udvikling.

Manglen på praktikpladser et uhyggeligt problem

Der er flere forklaringer på, at der i løbet af de to år er blevet flere unge uden uddannelse: Flere kommer aldrig i gang efter folkeskolen, det høje frafald på erhvervsskolerne er blevet endnu højere, og flere falder fra gymnasiet og HF eller kommer aldrig i gang med en videregående uddannelse, efter de har fået studenterhuen på.

I Ugebrevet A4 kalder Torben Pilegård Jensen manglen på praktikpladser for et uhyggeligt problem, der rammer tusindvis af unge hvert år.

- Samtidig kræver erhvervsuddannelserne stadig mere boglig kompetence og det kan mange ikke klare. Næsten hver femte elev går ud af folkeskolen uden tilstrækkelig læsefærdigheder. Det er især unge, der ikke klarede sig godt i skolen, som senere dropper ud af ungdomsuddannelserne, fortsætter han.

For mange vælger gymnasiet

AKF-forskeren tilføjer, at der er for mange unge, der vælger gymnasiet. Men de kan ikke klare kravene, så de enten falder ud eller får en halvdårlig og dermed ubrugelig studentereksamen.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Frank Jensen, beklager, at SR-regeringen ikke nåede målet om, at 95 procent af de unge skal have en uddannelse.

Han forklarer det med, at erhvervsskolerne ikke fik penge nok - og så hjælper det efter hans mening ikke, at den borgerlige regering har begrænset omfanget af skolepraktik.

Tørnæs: For dårlig undervisning i folkeskolen

For undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er de unge uden uddannelse et stigende samfundsproblem.

Hun mener årsagerne skal findes i for dårlig undervisning i folkeskolen. Og så håber hun, at de nye, kortere erhvervsuddannelser kan mindske problemet.