Læsekurser og ordblindeundervisning er en særdeles god investering.

Ikke bare for den enkelte personligt, men også økonomisk, hvor gevinsten af en forbedret læseindsats skal tælles i milliarder af kroner: 6,5 milliarder kroner på folkeskoleområdet og to milliarder kroner på læsekurser for voksne.

Det viser forskningsresultaterne i ny undersøgelser fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd - AE-rådet, der er lavet på basis af forskning fra instituttet AKF - Anvendt Kommunal Forskning.

- Læseundervisning er så sikker en investering, at den burde udbydes på aktier, pointerer Poul Erik Skov Christensen, der understreger, at 3F har i titusindvis af medlemmer med store læseproblemer.

Undersøgelsen, der offentliggøres i dag, dokumenterer for første gang den økonomiske effekt af læsekurser og ordblindeundervisning.

Drøngod investering

- Det er en drøngod investering at forbedre børn og voksnes læseevne, understreger direktør for AE-rådet Lars Andersen.

Det er 3F, der har bedt om at få undersøgelserne lavet, og forbundsformand Poul Erik Skov Christensen understreger, at rapporterne skal bruges som dokumentation for, at læseundervisning betaler sig. For den enkelte og for samfundet.

Livsindkomst stiger

Undersøgelsen ser blandt andet specifikt på gruppen af kortuddannede og ufaglærte.

- Effekten er stor hos dem, der ikke har fået en uddannelse, siger Lars Andersen, der påpeger, at en vurdering af den økonomiske gevinst nødvendigvis er forbundet med stor usikkerhed.

Den samfundsmæssige gevinst ved at en voksen ufaglært gennemfører læsekurser på FVU - Forberedende Læse Undervisning, ligger på gennemsnitligt 70.000 kr. i øget velstand over et livsforløb.

To milliarder kroner på læsekurser

Når skatten og andre omkostninger er trukket fra er den enkeltes disponible livsindkomst øget med 30.000-40.000 kroner, fremgår det. Gevinsten opstår på grund af forbedrede jobmuligheder, bedre uddannelse og højere løn.

I Velfærdsforliget fra 2006 er regeringens målsætning, at der årligt skal 40.000 kursister på FVU, og det vil give en samlet samfundsøkonomisk gevinst på 2,8 milliarder kroner over et livsforløb

FVU-kurserne koster cirka 20.000 kroner pr deltager, der fuldfører. Det vil sige en udgift på 800 millioner kroner. På bundlinjen står tilbage en gevinst til øget velfærd på to milliarder kroner over et livsforløb

Flere milliarder i folkeskolen

I følge undersøgelsen er der endnu flere milliarder at hente på en øget læseindsats i folkeskolen.

Hvert år starter cirka 65.000 elever i folkeskolen, og en generel forbedring af læseevnen vil gennemsnitligt hæve det samfundsøkonomiske afkast med 100.000 kroner pr elev set over et livsforløb. Blandt andet fordi, det kan betyde, at flere får en uddannelse og dermed højere løn.

Alt i alt en samfundsøkonomisk gevinst på 6,5 milliarder kroner over et livsforløb - her er udgifterne til øget læseindsats ikke beregnet.

3F håber på ny politik

3F's formand Poul Erik Skov Christensen understreger, at 3F har i titusindvis af medlemmer med store læseproblemer.

- Rapporterne skal bruges som dokumentation for både medlemmer og myndigheder på, at det kan betale sig at gå til læseundervisning. Jeg håber det baner vejen for en ny politik, der ser læseundervisning som en god og lønsom investering og et progressivt instrument i arbejdsmarkedspolitikken og ikke som en tung udgiftspost på finansloven, siger Poul Erik Skov Christensen.

AE-rådet: Tag det alvorligt

Lars Andersen understreger, at øget læseindsats kan løse behovet for mere kvalificeret arbejdskraft.

- Globaliseringen betyder færre ufaglærte job og skærpede krav på fremtidens arbejdsmarked. Mere end en million danskere skønnes at have utilstrækkelige læsefærdigheder. Det er utrolig vigtigt at flere unge får en uddannelse og at få flere voksne på læsekurser, siger han.

Lars Andersens råd til regeringen er tage det meget alvorligt.

- Det er ikke nok at bevilge flere penge. Udfordringen er at få lokket flere kursister til. Der skal afsættes flere ressourcer til at udvikle metoder, der kan fange folk. Selv om det er gode tider, er der stadig mange, der ikke får en uddannelse. Vil regeringen bevare og udvikle velstanden og mindske uligheden er der behov for en øget indsats, siger han.

Omfattende undersøgelse

3F bad om undersøgelserne på baggrund af en stor OECD læseundersøgelse fra 2000, hvor AKF stod for den danske del. Den viste, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem løn og læseevner.

- Vi synes, det skulle undersøges nærmere. Ikke mindst fordi OECD-rapporten pegede på, at læseproblemer er mest udbredt blandt ufaglærte, understreger Poul Erik Skov Christensen.

Stor undersøgelse

Mere end 3.000 voksne danskere deltog i OECD-undersøgelsen, og det har været muligt at følge deres udvikling i de efterfølgende år. Derved har man fået en dynamisk database, som økonomerne i AE-rådet har lavet omfattende beregninger på.

Groft sagt er undersøgelsens fra 2000, der dokumenterer den gennemsnitlige forbedring af læseevnen ved læsekurser, nu kombineret med nye tal for læseevnens betydning for indkomst og beskæftigelse. På den måde er det muligt at vurdere afkastet.