Dommen er helt i tråd med dansk praksis (Dansk Arbejdsgiverforening), eller dommen vil vende op og ned på det danske arbejdsmarked (BAT-kartellet).

EF-Domstolens afgørelse i den svenske Vaxholm-sag har givet anledning til mange vurderinger, og det er ikke kun organisationerne, der er uenige om konsekvenserne. Det er eksperterne også.

Jens Kristiansen, der er juraprofessor ved Københavns Universitet, sagde tirsdag til TV Avisen, at dommen vil få konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Han vurderer, at danske fagforeninger ikke fremover kan slippe af sted med at kræve, at udenlandske virksomheder, der udstationerer arbejdere i Danmark, skal følge en "fuld dansk overenskomst".

Men Ruth Nielsen, der er professor ved Handelshøjskolen i København og ekspert i EU-ret, hælder mere i retning af Dansk Arbejdsgiverforenings fortolkning.

- Som udgangspunkt er kollektive kampskridt en hindring for den fri bevægelighed, men de kan legitimeres, hvis de forfølger et lovligt formål - for eksempel beskyttelse af arbejdstagere. På det punkt er der faktisk intet nyt i dommen. Det, den svenske sag falder på, er det har været fuldstændig uigennemskueligt for den lettiske virksomhed at beregne lønomkostningerne ved at renovere Vaxholm Skole, siger hun.

Tror på konflikten mod udlandske firmaer

Ruth Nielsen tror derfor fortsat, at danske fagforeninger vil kunne bruge konfliktvåbenet mod udenlandske virksomheder og kræve mere, end der står i loven. For eksempel en uges ekstra ferie.

- I Danmark er det jo sådan, at man har nogle overenskomstbestemmelser, som for eksempel om en uges ekstra ferie, som bygger oven på loven. Har man ingen overenskomst, gælder loven. Den er subsidiær i forhold til overenskomsterne, og jeg vil tro, at man vil fortolke det sådan. Men det er ikke stjerneklart, da det ikke er en dansk sag, siger hun.

Ole Hasselbalch, der er juraprofessor ved Handelshøjskolen i Århus, mener også, at den danske model vil overleve Vaxholm-dommen.

- Man skal være forsigtig med at drage for vidtgående konklusioner, fordi lovgivningen i Danmark og Sverige er forskellig. Men umiddelbart forekommer det ulogisk, at man ikke skal kunne kræve det samme af en udenlandsk arbejdsgiver, som man kræver af en dansk, siger han.

Arbejdsmarkedsforsker ved FAOS, cand.jur. Klaus Pedersen, mener derimod, at det med dommen står klart, at det ikke er muligt at konflikte sig til forhold, der ikke specifikt er nævnt i udstationeringsdirektivet. Det gælder for eksempel arbejdsmarkedspension, og at der derfor bliver forskelle i konfliktretten mellem danske og udenlandske virksomheder.

- Men jeg tror, det er en overfortolkning, hvis man læser dommens bemærkninger om præcision og tilgængelighed med hensyn til mindsteløn som udtryk for, at man ikke kan konflikte om løn ud over, hvad der er 'hard core' mindsteløn i overenskomsterne. Mindsteløn er ikke så entydigt et begreb, og jeg er ikke sikker på, at domstolen bruger det på helt samme måde som os, og vi bruger det jo endda forskelligt afhængig af, hvilken slags overenskomstsystem, man snakker om.

Klaus Pedersen mener, at det må ligge inden for dommen, at man i Danmark kan præcisere yderligere, hvad der er mindsteløn på et givent område. Det kan, mener han, eventuelt ske ved gennem særlige kapitler i overenskomsterne om tjenesteydere ved at kapitalisere de elementer, man ikke direkte kan kræve - arbejdsmarkedspension for eksempel.