Med ændringerne i udstationeringsloven efter EF-domstolens dom i Lavalsagen har Danmark for første gang skrevet retten til at lave konflikt ind i lovgivningen.
Præcis et år efter EF-domstolen sendte alvorlige rystelser gennem store dele af det danske arbejdsmarked, har Folketinget prøvet at lukke de største af de huller, som dommen i den såkaldte Vaxholm- eller Lavalsag har givet anledning til.
Med ændringer i udstationeringsloven er det slået fast, at der kan iværksættes kollektive kampskridt over for udenlandske tjenesteydere for at opnå overenskomst. Formålet er at "sikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde".
Dermed er retten til konflikt for første gang skrevet ind i dansk lovgivning.
Med ændringerne følger Folketinget anbefalingen fra en særlig udredningsgruppe med deltagelse af blandt andre arbejdsmarkedets parter.
Gåde
Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod loven.
Det undrede socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov.
- Det er mig en gåde, at Enhedslistens modstand mod EU-systemet er så stærk, at man ikke vil være med til at sikre fagbevægelsen et fortsat konfliktgrundlag over for udenlandske virksomheder, sagde han.
Enhedslistens Line Barfod mente derimod, at den ny lov cementerer EF-domstolens indgreb på arbejdsmarkedet og er en blåstempling af, at der ikke kan konfliktes på lige vilkår og af A- og B-overenskomster.
- Loven garanterer ikke noget som helst. Der er større risiko for at blive dømt ved EF-domstolen ved at lave en lov, der indskrænker konfliktretten, end ved ikke at gøre noget, lød hendes vurdering.
SF's Karsten Hønge: - Vi har allerede i dag A- og B-overenskomster inden for forskellige fag og mellem forskellige landsdele. Forskellene mellem overenskomsterne for danske og udenlandske virksomheder vil med den ny lov blive marginale.
Arbejdsretten får nøglerolle
Arbejdsretten får en nøglerolle i forbindelse med loven.
Det skyldes, at der knytter sig betingelser til, at en fagforening kan iværksætte konflikt mod et udenlandsk firma. Disse betingelser er, at der i overenskomstkravet til det udenlandske firma skal henvises til bestemmelser i repræsentative, landsdækkende overenskomster samt at der er klarhed over, hvilken løn der skal betales.
Det er således Arbejdsretten, der i tvivlstilfælde skal afgøre, om fagforeningen har opfyldt de formelle krav. Det vil således også være Arbejdsretten, der i givet fald kan erklære et kollektivt kampskridt ulovligt.
Arbejdsretten kan i tvivlstilfælde spørge EF-domstolen. Derimod kan en udenlandsk tjenesteyder, der er utilfreds med Arbejdsrettens afgørelse, ikke bringe sagen for EF-domstolen.
Loven træder i kraft fra årsskiftet.
