- Lørdag den 8. februar er en historisk dag for fagbevægelsen.

Med de ord lukkede LO's formand Hans Jensen den ekstraordinære kongres. Og det er da heller ikke hver dag, en hovedorganisation med over 1,3 millioner medlemmer vælger helt at omskrive det fundament, den hviler på.

Men det var hvad de 800 delegerede gjorde lørdag eftermiddag. Selve afstemningen tog nogle få minutter, men forarbejdet med at formulere et nyt LO har taget måneder, og de papirer, kongressen tog stilling til, er meget forskellige fra det første udkast.

Grundlaget for det ny LO er delt i fire klumper: Et værdigrundlag, et fagpolitisk grundlag, en ny ledelses- og beslutningsstruktur og et sæt principper til behandling af grænsekonflikter mellem forbundene.

Værdigrundlaget

Her er LO's grundholdninger nedfældet.

I forhold til tidligere er der lagt mere vægt på individet, men med en klar understregning af, at det er fællesskabet i fagbevægelsen, der skaber grundlaget for den enkeltes frihed.

- For mig er den enkeltes frihed den fundamentale frigørelse af den danske arbejder. Det er fællesskabets væsentligste forpligtelse. I modsætning til tidens trend, hvor frihed hos nogle få gerne må ske på de manges bekostning, sagde Hans Jensen i redegørelse til kongressen.

Tidligere har LO's arbejdsprogram i vid udstrækning lænet til op ad Socialdemokraternes. Det nye værdigrundlag skal være med til at give fagbevægelsen et bedre image i befolkningen, blandt medlemmerne - og ikke mindst blandt dem, der kunne være medlemmer, men af den ene eller anden grund ikke vil være det.

Det fagpolitiske grundlag

Her beskrives arbejdsdelingen mellem LO og forbundene, og den skal være klarere end hidtil, så ressourcerne - læs: kontingentkronerne - bruges så fornuftigt som muligt. Fagforeninger og tillidsfolk skal stå for kontakten til medlemmerne - alt derover skal være så enkelt og effektivt som muligt.

Samtidig lægger LO op til at kunne agere friere på den politiske scene - først og fremmest i forhold til Socialdemokraterne. Og LO's årlige tilskud til partiet droppes.

- Vi må samarbejde med alle socialt ansvarlige politiske kræfter om at indfri vores mål. Vi må bruge kræfterne på at argumentere for vores sag og sikre os offentlig forståelse. Men det kræver, at vores troværdighed er i top, at folk er sikre på, hvad vi kæmper for. Og det kræver, at vi tør gøre op med hellige køer og myter, sagde Hans Jensen.

I det fagpolitiske grundlag inviterer LO også til et tættere samarbejde med de to andre hovedorganisationer for lønmodtagere, FTF og Akademikernes Centralorganisation. Og Hans Jensen lægger ikke skjul på, at målet på længere sigt er at danne en fælles hovedorganisation.

Ledelses- og beslutningsstrukturen

En ting er at vedtage et nyt ideologisk grundlag på papiret - noget andet er at føre beslutningerne ud i livet.

Målet med den nye ledelses- og beslutningsstruktur er derfor, at forbundene i højere grad skal for-pligtes af LO's beslutninger.

Forretningsudvalget er nedlagt og erstattet af en daglig ledelse, som blandt andet består af formændene for otte af LO's medlemsforbund. Den daglige ledelse skal mødes en gang ugentligt og fastlægge den dagsaktuelle politik. Det er blandt andet meningen, at de enkelte forbundsformænd skal kunne udpeges til at udtale sig på hele LO's vegne.

- Det har været afgørende for mig, at vi fik gjort op med en gammeldags og dårlig samarbejdsform. Et er, at vi kan være uenige. Men hvis uenigheden bliver en bevidstløs reaktion, fordi man tillægger hinanden usle motiver, bliver vi alle stillet dårligere, sagde Hans Jensen.

LO skal fortsat have en hovedbestyrelse, hvor alle forbund er repræsenteret.

Grænsekonflikterne

Der er opnået enighed om et kompromis, som med Hans Jensens ord betyder, at det enkelte medlems interesser altid vil komme i første række.

Når to eller flere forbund bliver uenige om, hvem der har organisationsretten - for eksempel i forbindelse med en udlicitering - skal de i første række selv prøve at løse striden, eventuelt ved at indgå en grænseaftale.

Som led i vurderingen skal blandt andet indgå, hvilket forbund der har de tætteste relationer til arbejdet, hvem der har overenskomsten og dermed forhandlingsretten, og hvem der har uddannelsen.

Lykkes det ikke, skal der udpeges en mæglingsmand, som ud fra de samme forudsætninger skal prøve at løse striden. Bliver der enighed om et mæglingsforslag, skal forbundene tage stilling til det - eventuelt ved en urafstemning blandt de berørte medlemmer.

Må mæglingsmanden give op, skal der udarbejdes en redegørelse til LO, som derefter kan beslutte, at striden afgøres i et grænseudvalg. Det kan i yderste konsekvens kan idømme bod, hvis et forbund nægter at rette sig efter afgørelsen.

I det oprindelige forslag var der lagt op til, at grænsestridigheder kunne løses via dobbelt medlemskab (af to fagforbund) eller via urafstemninger, hvor medlemmerne ganske enkelt skulle stemme om, hvor de ville høre til. Men det er droppet. Urafstemning kan nu kun komme på tale, hvis der er enighed om et mæglingsforslag.