Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

BAR Jord til Bord vinder europæisk arbejdsmiljøpris for kampagne mod støj og høreskader i landbruget.

Den danske kampagne for mindre støj og færre høreskader i landbruget har fået den europæiske arbejdsmiljøpris European Good Practise Award 2005.

Den danske kampagne for mindre støj og færre høreskader i landbruget har fået den europæiske arbejdsmiljøpris European Good Practice Award 2005.

Prisen, der er oprettet af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, blev overrakt ved en ceremoni i den spanske by Bilbao i forbindelse med et europæisk topmøde om støj.

- Vi er meget optaget af at sikre arbejdsmiljøet for vores medlemmer. Derfor er vi rigtig glade for, at vores arbejde på den måde bliver anerkendt, siger forhandlingssekretær i 3F's Grønne Gruppe Christina Løvenhardt Jensen, der var med til at modtage prisen i Bilbao.

Tjek støjen fra landbrugsmaskiner

Det er branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, der står bag kampagnen.

Her er det på hjemmesiden www.stoejilandbruget.dk muligt for landmænd at teste, om de er i fare for at få en høreskade, når de kører i traktor, fodrer svin, højtryksspuler og så videre.

De kan tjekke deres egen påvirkning af støj på en arbejdsdag og få gode råd til at undgå høreskader.

Støj er et stort problem i landbruget. En undersøgelse fra 2000 viste, at 37 procent af landmændene i Vejle Amt har hørenedsættelse eller tinnitus.

19 lande havde indstillet 32 projekter til konkurrencen. De øvrige fem vindere kom fra Tyskland, Sverige, Frankrig, Holland og England.