Konfliktretten over for udenlandske virksomheder indskrænkes - og det vil betyde uens forhold for danske og udenlandske firmaer og arbejdere.
Konsekvensen af Vaxholm-dommen bliver, at udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere til arbejde i Danmark, kommer til at arbejde på ringere vilkår end danske.
Det betyder ulighed mellem udenlandske og danske firmaer og mellem udenlandske og danske arbejdere. Derfor er bygningsarbejdernes forbund i Danmark i chok efter Vaxholm-dommen.
Dommen indebærer unfair konkurrence, og det betyder social dumping.
Det er bygningsarbejdernes paraplyorganisation, BAT-kartellet, ikke et sekund i tvivl om.
Det bliver således i fremtiden ikke muligt at konflikte sig til bedre lønninger end overenskomstens minimumslønninger, der ligger langt under, hvad der normalt er lønnen for danske bygningsarbejdere. Det bliver heller ikke muligt at konflikte sig til en række andre af de goder, som betragtes som helt naturlige i danske overenskomster. For eksempel arbejdsmarkedspension og ekstra ferie.
Efter grunding læsning af EF-domstolens dom er Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, rystet over, at konsekvensen er, at der ikke kan bruges kollektive kampskridt på alle overenskomstens områder. Det gælder elementer, som ikke direkte er nævnt i udstationeringsdirektivet, for eksempel arbejdsmarkedspension og bidrag til uddannelsesfonde, og det gælder områder, der er dækket af lovgivning, for eksempel ferie.
Institutionalisering af social dumping
- EF-domstolen har med sin kendelse indført det præcis modsatte af udstationeringsdirektivets formål, der netop var at modvirke social dumping, siger Gunde Odgaard.
- Domstolen institutionaliserer social dumping og forskelsbehandling på det samme arbejdsmarked, og det har aldrig været hensigten med udstationeringsdirektivet, og det har i øvrigt heller aldrig været holdningen på det danske arbejdsmarked.
Yderligere et problemfelt i dommen er spørgsmålet om anerkendelse af de overenskomster, som udstationerende virksomheder har med fra deres hjemland. Det er usikkert, i hvilket omfang danske fagforeninger har ret til at konflikte sig til dansk overenskomst, hvis et udenlandsk byggeforetagende har overenskomst med hjemmefra - og hvor stor forskel der i givet fald skal være mellem den danske overenskomst og firmaets hjemlige, før en konflikt er begrundet i "tvingende alment hensyn", som ifølge dommen er afgørende.
Spørgsmålet op i Europaparlamentet
Den europæiske bygningsarbejderføderation, EFBT, finder også dommen direkte i modstrid med alle de bestræbelser, som Europaparlamentet har gjort de seneste år for, at det indre marked ikke skal være et marked på laveste fællesnævner.
- Derfor må vi have fat i det store flertal i parlamentet, som ønsker et socialt Europa, og som har været med til at forbedre servicedirektivet, så vi kan få gjort udstationeringsdirektivet klarere, så der ikke kan være nogen tvivl om konfliktretten, siger generalsekretær Sam Hägglund.
Han finder det i øvrigt paradoksalt, at EF-domstolen begrænser konfliktretten samtidig med, at Europaparlamentet netop har anbefalet at de europæiske arbejdsmarkeder at udvikle en nordisk flexicuruty-model, hvor konfliktretten er helt afgørende.
