Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Endnu engang er LEGO-medarbejderne orienteret om udflytning af job. 43 arbejdspladser flytter til Tjekkiet, oplyser bekymret 3F-formand fra Billund.

43 ansatte i afdelingen for bearbejdning mister deres job på LEGO.

Legos ansatte har netop fået besked på at endnu en udflytning er en realitet.

Særlig hård var meddelelsen for 43 ansatte i bearbejdningen. Det er deres job, der nu flytter til Legos fabrik i den tjekkiske by Kladno.

- Lego's argumenter for fyringerne var, at jobbene skal flyttes til Tjekkiet, og at maskinparken på området er nedslidt, oplyser formanden for 3F Billund Ole Pihl Marcussen.

Fyringerne kom ikke som en overraskelse. Allerede tidligere på måneden blev det oplyst, at udflytning til Tjekkiet var i spil. Men 3F-formanden håber, at der ikke er mere i vente månederne frem over.

Siden 1999 har fyringer, nedskæringer rationaliseringer og handlingsplaner været dagligdag på Lego i Billund.

Dårlig økonomi

I oktober 2004 kom det frem, at Lego-koncernen slås med dårlig økonomi. Underskuddet i koncernen er vokset til mellem 1,5 og 2 milliarder kroner for 2004.

Det førte i efteråret til et direktørskifte, hvor koncernens ejer Kjeld Kirk Kristiansen forlod sin direktørpost og overlod styringen til Jørgen Vig Knudstorp.

Han oplyste kort efter, at der var udsigt til rationaliseringer og afskedigelser overalt i den verdensomspændende koncern i løbet af de kommende år.