Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det offentlige yder forskellige tilskud til børnefamilier. De kan være en kærkommen hjælp, når man pludselig får store udgifter til bleer og børnepasning. Men man skal være opmærksom på, at ikke alle tilskud kommer automatisk.

Kristina Wildenhofts råd er, at især forældre, som ikke bor i en klassisk kernefamilie, skal være vakse ved havelågen.
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Som forælder er det fornuftigt at tjekke, om man får de offentlige tilskud, man er berettiget til. Nogle gange kan det betale sig i kroner og øre. Sagen er, at visse kommer automatisk – mens andre tilskud kræver, at man aktivt søger dem.

Det fortæller Kristina Wildenhoft. Hun er uddannet pædagog, arbejder som influencer og har sammen med sociolog og investeringsrådgiver Sarah Ophelia Møss forfattet den nye håndbog “Den lille guide til økonomi i børnefamilien”.

- Flere tilskud kører automatisk, når man er blevet forældre. Børne- og ungeydelse samt søskendetilskud er nogle af de tilskud, der automatisk tildeles og udbetales fra det offentlige. Det samme gælder for nogle børnetilskud, men ikke alle sammen. Derfor kan det være smart at sætte sig ind i sagerne, siger hun til Fagbladet 3F Guide.  

Kristina Wildenhofts råd er, at især forældre, som ikke bor i en klassisk kernefamilie, skal være vakse ved havelågen. De skal selv tjekke, hvad de er berettiget til. De skal ikke forvente, at det offentlige gør det på deres vegne. Derfor er det værd at tjekke, lyder hendes opfordring.

Forsørgelseskategori er vigtig

En god måde at gå til et tilskudstjek på er ved at finde ud af, i hvilken forsørgelseskategori man er i. Der er grundlæggende tre:

  • Er man gift/samlever?

  • Er man skilt og primær forsørger?

  • Er man soloforælder?

Derudover skal man være opmærksom på, at ens egen og den anden forælders lønindkomst vil bestemme, hvor meget man kan få i tilskud. Har én af forældrene en meget høj indtægt, vil det markant påvirke flere af de tilskud, man potentielt kan få.

Man skal også være opmærksom på, at der er ret komplicerede regler, hvis man er regulær soloforælder – altså helt uden en anden registreret forælder. Her skal man i visse tilfælde også selv søge tilskuddene, fortæller Kristina Wildenhoft.

- Hvis man for eksempel er enlig forsørger, hvis forældre ikke bor sammen, eller hvis faderen er ukendt, så skal man selv søge om tilskuddet. Tilskud til tvillinger, flerlinger og tilskud til forældre, der er pensionerede, tildeles og udbetales dog automatisk, siger hun.

Derudover er der specielle tilskud eller takster, hvis man er pensionist, hvis man er studerende på SU eller i praktik. De sidstnævnte kan man dykke dybere ned i på det offentliges hjemmeside Borger.dk.

De tre typer af tilskud

En anden måde at få overblik over tilskudsjunglen på er ved at sætte sig ind i, hvilke potentielle tilskudsordninger der eksisterer – og i hvilket omfang man selv skal søge dem.

Her er et overblik over tilskuddene, som er nævnt i “Den lille guide til økonomi i børnefamilien”. Alle tal er gældende i 2023:

  • Børne- og ungeydelse: Populært kaldt børnepenge. Med få undtagelser får alle børn dem. Op til 15 år kaldes de børneydelse, derefter ungeydelse. Starttaksten er 4.746 kroner i kvartalet. Tilskuddet falder gradvist med barnets alder. Der er automatisk tildeling og udbetaling af børne- og ungeydelse.
  • Børnetilskud: Målrettet enlige forsørgere. Der er forskellige takster i forskellige scenarier, men i de fleste tilfælde er taksten 1.558 kroner i kvartalet pr. barn. Der er ikke automatisk tildeling og udbetaling af børnetilskud, hvis man er enlig forsørger. Man skal selv aktivt søge det.
  • Tilskud til institution: Tjener husstanden under 193.501 kroner årligt, får man fuld friplads. En husstandsindkomst op til 601.199 kroner resulterer i delvis friplads, hvorefter der ikke er tilskud mere. Der er ikke automatisk tildeling og udbetaling af fripladstilskud. Man skal selv aktivt søge det.

Derudover er der som nævnt specielle regler og støttemuligheder, hvis man er pensionist eller under uddannelse.

Forældre bør få overblikket

Overordnet kan man sige, at det er relativt overskueligt, hvis man er en klassisk kernefamilie med en normal indtægt. Ligger man i den lave indkomstgruppe er det dog værd at sætte sig ind i reglerne, da der kan være noget at hente her.

Billedet bliver lidt mere kompliceret, hvis man er enlig forsørger eller blot fraskilt. Enlige forsørgere gør også klogt i at sætte sig ind i reglerne for børnebidrag – det er dem, som én forælder betaler til den anden forælder.

Er du en af de mange, der stadig betaler ind til efterlønsordningen? Læs, hvordan du kan spare penge her.