Lene PetersenAlle medlemmer af a-kassen får før 30-års fødselsdagen et brev fra a-kassen om efterløn. Men reelt kan du vente seks år med at tage stilling. For der er en finte, som ikke mange kender. Her får du forklaringen.
Når man er 29, er det nok mest kæreste, job, venner og måske små børn, man er optaget af – og ikke hvornår man regner med at stoppe med at arbejde.
Men det er som 29-årig, du får brev fra a-kassen om, at nu skal du tage stilling til, om du vil meldes ind i efterlønsordningen, og det brev røg ud til cirka 4.000 sidste år.
De 548 kroner om måneden, som det koster, kan du sikkert sagtens bruge til noget andet.
Men der findes en måde, hvor du kan melde dig ind for under 20 kroner, og vente med at træffe den endelige beslutning indtil din 36-års fødselsdag.
Du bestemmer selv, hvornår pausen begynder
Som reglerne er i dag, kan du nemlig holde en pause i betalingen i op til seks år. Du bestemmer selv, hvornår du holder pausen. Det vil sige, at du kan melde dig ind i ordningen som 29-årig, betale bare én dags efterlønsbidrag – svarende til knap 20 kroner – og derefter ikke tænke mere på det de næste seks år.
- Dermed kan man udskyde resten af betalingen til ordningen, til man fylder 36 år, siger konsulent i a-kassen, Gitte Bek Frandsen, som er efterlønsekspert i 3FA.
- Derved kan man holde muligheden åben i seks år, uden det koster noget. Men det er selvfølgelig noget, man selv skal tage stilling til, tilføjer hun.
Din eneste chance er nu
Muligheden for at holde en pause står i det brev, man får fra 3F’s a-kasse, før man fylder 30.
Og det er den eneste chance, man får.
- Melder man sig ikke ind i efterlønsordningen, senest den dag man fylder 30, så kan man ikke komme ind senere. Og det er super vigtigt, at man begynder at betale igen, når pausen udløber. Ellers er man ude, påpeger Gitte Bek Frandsen.
Man kan eventuelt spørge sin lokale a-kasse, om de vil hjælpe én med at huske det, men som udgangspunkt skal man selv sørge for det.
Pengene er ikke tabt
Hvis man melder sig ind og alligevel fortryder senere, er de penge, man har betalt ind, ikke gået tabt.
Har man kun betalt under et år, kan man få pengene tilbage kontant, men ellers bliver de overført til en pensionsordning. Der skal dog betales 30 procent i skat eller afgift. Det skyldes, at man kan trække efterlønsbidraget fra i skat, når man indbetaler til ordningen. Så man kan altså ikke både trække pengene fra, når man betaler, og få dem skattefrit ud igen.
30 år er lang tid
3F’s a-kasse råder ikke til, om man skal melde sig ind i ordningen eller ej.
- Vi kan kun vejlede om reglerne, som de er nu. Man må gøre op med sig selv, hvad man vil, siger Gitte Bek Frandsen.
Sammenlignet med den oprindelige efterlønsordning, så er efterlønnen i dag ikke så lukrativ. Blandt andet kan man højst få efterløn i tre år – tidligere var det fem år. Samtidig har der de senere år været politikere, som har sagt, at de vil afskaffe efterlønnen.
- Vi kan ikke vide, hvordan lovgivningen ser ud om fem eller 10 år. Teoretisk set, så kan efterlønsordningen være afskaffet – eller den kan blive udvidet og forbedret igen. Det kan man ikke vide, siger Gitte Bek Frandsen.
A-kassen går ud fra, at skulle ordningen blive helt afskaffet, vil alle, der har indbetalt til den, få deres bidrag udbetalt skattefrit.
