Lene PetersenArbejdsmarkedets organisationer stiller nu en række krav til det nye beskæftigelsessystem. Blandt kravene er, at små jobcentre skal slås sammen, og mere statslig styring.
Hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet tror ikke på, at kommunerne kan løfte alle dele af beskæftigelsespolitikken på egen hånd. Derfor har organisationerne nu sendt en fælles aftale med 22 konkrete krav til beskæftigelsesministeren.
Organisationerne skriver til Claus Hjort Frederiksen, at de ikke er enige i, at beskæftigelsesindsatsen ligger mest hensigtsmæssigt i kommunerne. ”Vi har ikke brug for 91 arbejdsmarkedspolitikker”, hedder det, med henvisning til de 91 jobcentre.
Blandt kravene fra organisationerne er, at der skal være et opland på 60.000 borgere for hvert jobcenter – og ikke 20.000 som i dag. Desuden ønsker organisationerne større statslig og regional styring. Organisationerne kræver også en ensartet betjening af ledige og virksomheder. Kommunerne skal fra starten leve op til det – det er ikke godt nok bagefter at undersøge, om der i praksis sker forskelsbehandling af ledige og virksomheder.
Omkring 65 af de nuværende 91 jobcentre har et opland på mindre end 60.000 indbyggere.
Vi har fingeren på pulsen
3F’s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen:
- Arbejdsmarkedets parter har fingeren på pulsen og er dem, der ved, hvad der sker på arbejdsmarkedet. Derfor er jeg helt enig i, at parterne snarest bør sætte sig sammen med KL (Kommunernes Landsforening) og regeringen og drøfte, med udgangspunkt i aftalen her, hvordan vi løser opgaven bedst for de ledige og for virksomhederne.
- Det er en meget speciel situation, vi står i, at beskæftigelsesindsatsen bliver overladt til kommunerne netop i en tid, hvor ledigheden stiger kraftigt. Det er ligesom at sidde i en båd midt i et stormvejr, hvor alle bliver bedt om at bytte plads. Men når nu beslutningen er sådan, er det afgørende, at vi hjælper hinanden med at løse opgaven, siger Poul Erik Skov Christensen.
Han hæfter sig også ved, at parterne i aftalen peger på behovet for kvalificeret arbejdskraft, og at flest mulige skal i almindeligt arbejde. Det bliver også foreslået, at en højere statslig refusion ved aktivering gøres tidsbegrænset.
- Der er nogle klare signaler i det her om at undgå eventuel parkering af ledige i formålsløs aktivering, men i stedet at sikre god opkvalificering og ordinært arbejde. Jeg kunne faktisk ikke være mere enig, fastslår forbundsformanden.
