Lene PetersenKommunernes udgifter til sygedagpenge er steget med 1,2 milliard kroner siden 2006, viser nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kommunernes udgifter til sygedagpenge er siden 2006 steget med 1,2 milliard kroner, mens statens udgifter kun er steget med omkring 200 millioner.
Det viser et nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har målt udgifterne over de første ni måneder i 2006, 2007 og 2008.
Dermed hænger kommunerne på 85 procent af de stigende udgifter til sygedagpenge. Stigningen i udgifterne skyldes, at antallet af sygedagpengemodtagere er højt. Det er især antallet af langtidssyge, der er steget markant. I 3. kvartal 2008 var antallet af personer, der har været på sygedagpenge i mere end et år, 17.700. Det er 7.200 flere end i 2006. Når en person har været syg i mere end et år, hænger kommunen på hele udgiften.
- Tallene viser, at det er dyrt for kommunerne, at udgifterne til sygedagpenge er steget. Når man har et system, hvor kommunerne bærer en stor del af udgifterne, og de samtidig er låst på indtægtssiden af et skattestop, så står de med en ekstraudgift som de er nødt til at hente hjem på ældreområdet, børneområdet og så videre, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.
Yderligere pres på økonomien
Midt i 2009 overtager kommunerne hele beskæftigelsesindsatsen, herunder finansieringen af dagpengene.
- Det giver en yderligere risiko for, at de kommunale budgetter kommer under pres. Finansieringsmodellen skal bygges op med økonomiske incitamenter for kommunerne, så de belønnes hvis de får mange i arbejde, og omvendt vil der være et økonomisk tab, hvis de ikke klarer sig godt. Nu er vi på vej ind i en kraftigt stigende ledighed, og det vil koste velfærd i de kommuner, der ikke er i stand til at løfte opgaven, i form af færre penge til skoler, ældrepleje og børnepasning, påpeger Lars Andersen.
- Der er ingen tvivl om, at i nogle kommuner vil den stigende ledighed betyde en yderligere belastning af økonomien. Stigningen i udgifterne til sygedagpenge er et eksempel på, at det altså har konsekvenser, når sygefraværet stiger. På samme måde vil de få konsekvenser, når ledigheden stiger, mener han.
Lars Andersen siger, at der er tre hovedproblemer i, at kommunerne overtager beskæftigelsesindsatsen.
- Det er problematisk, at staten fralægger sig ansvaret på et tidspunkt, hvor ledigheden stiger, og der er risiko for, at kommunernes indsats være begrænset af deres egne kommunegrænser. Og så er der risiko for, at en ekstra regning for stigende ledighed kommer til at ramme velfærdsområder som ældre, skoler og børnepasning, siger han.
