Lene PetersenUddannelse af ledige er i fare for at forsvinde med kommunernes overtagelse af beskæftigelsesindsatsen, frygter 3F. Kommunerne uddanner næsten ingen ledige, og Hjort er tryg ved, at det finder kommunerne selv ud af.
Uddannelse som redskab til at opkvalificere ledige er i fare for stort set at forsvinde, når kommunerne fra næste sommer overtager hele beskæftigelsesindsatsen, også for a-kassernes medlemmer.
Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at aktivering i form af uddannelse stort set ikke bruges i kommunerne. Kun 1,5 procent af de ledige kontanthjælpsmodtagere har det sidste år fået tilbudt uddannelse. Til gengæld har knap halvdelen – 45,6 procent – af de forsikrede ledige fået uddannelse, når de var i aktivering.
3F har opgjort, i hvilket omfang de enkelte kommuner bruger uddannelse som aktivering af deres ledige. Mindst 19 kommunerne brugte ikke uddannelse overhovedet det sidste år. Hertil kommer cirka 20 kommuner, der kun havde, hvad der svarer til én enkelt eller to fuldtidsledige i uddannelse.
- Det er en meget påfaldende forskel. Uddannelse er en hjørnesten i beskæftigelsespolitikken og giver ledige muligheder for at tage job, der kræver større kvalifikationer. Uddannelse opkvalificerer arbejdskraften. Men det er kommunerne tilsyneladende ligeglade med. Jeg er utrolig bekymret for, om den kommunale indsats kommer til at betyde, at vores ledige medlemmer kan vinke farvel til uddannelse og opkvalificering, siger 3F’s forbundssekretær Per Christensen.
Hjort er tryg ved kommunerne
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ikke tænkt sig at blande sig og sikre uddannelse til de ledige. Socialdemokraten Rasmus Prehn har efterlyst en finansieringsmodel, der ikke mindsker brugen af uddannelse, men Hjort afviser.
- Det er ikke et mål i sig selv at benytte det ene aktiveringsredskab frem for det andet, skriver Claus Hjort i svaret.
Hjort skriver, at kommunerne skal bruge de redskaber, der virker bedst, og at det nye finansieringssystem skal belønne kommunerne for at give aktive tilbud.
- Jeg er helt tryg ved, at kommunerne vil anvende uddannelse som instrument, der hvor det virker bedre end andre aktiveringsredskaber i forhold til at få den enkelte i job, skriver Hjort.
Svaret får de dybe panderynker frem hos Per Christensen.
- Svaret bekymrer mig dybt. Fakta er, at kommunerne stort set ikke uddanner de ledige i dag, hvad enten det er, fordi de ikke tror, at uddannelse fører til job, eller fordi det er billigst at lade være. Min bekymring er, om det fra næste sommer er slut med uddannelse og opkvalificering til vores ledige medlemmer. Uddannelse koster nogle penge, ja, men det er en investering i fremtiden, både for den enkelte og for arbejdsmarkedet, mener Per Christensen.
- Hovedargumentet for at uddanne folk er, at vi ved, at der forsvinder godt 200.000 job fra Danmark hvert år, og at der cirka kommer lige så mange retur. Forskellen er blot, at de job, der kommer retur, kræver flere kompetencer, end de, der forsvinder, fastslår Per Christensen.
