Tre straffesager og nul dømte bagmænd.

Det er status, når det drejer sig om menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark. Senest blev en dansk skibsreder i januar frifundet for menneskehandel til tvangsarbejde over for to afrikanske fiskere, som han i flere år groft udnyttede økonomisk.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach mener, at der er brug for at se på bestemmelserne om tvangsarbejde. Hun gør opmærksom på, at loven er formuleret på baggrund af gamle slavekonventioner om for eksempel hvid slavehandel.

- Vi lever i en anden tid. Løsningen er at sætte sig ned og finde ud af, hvad det egentlig er, vi gerne vil kriminalisere. Og hvad er det, som vi gerne vil beskytte, som ikke allerede er beskyttet. Det er jo blandt andet den ufri tilværelse og de usle vilkår, som de her mennesker lever under, siger Trine Baumbach.

Dømt for andre former for menneskehandel

Mens antallet af bagmænd dømt for tvangsarbejde er nul, har Center mod Menneskehandel konkluderet, at i alt 102 personer har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark i perioden fra 2009 til og med 2019.

Blandt ofrene er rumænere, der i flere år gjorde rent på folkeskoler for omkring 4.000 kroner i løn og boede på arbejdsgiverens altan i Helsingør. Filippinske lastbilchauffører, der tjente ned til 15 kroner i timen og boede i chefens slumlejr i Padborg. Samt pakistanere, der har tjent ned til 2.000 kroner om måneden for at bygge boliger i Holbæk.

Flere andre bagmænd er blevet dømt efter straffeloven for menneskehandel over for personer, som er blevet udnyttet til at begå kriminalitet eller prostitution i Danmark.

Professor Trine Baumbach forklarer, at prostitution ikke er et lovligt erhverv – i modsætning til arbejde inden for eksempelvis rengøring, byggeriet eller landbruget. Hun vurderer, at rengørings-, bygnings- og landbrugsarbejdere i højere grad er klar over, hvad deres job i Danmark går ud på, end nogle af de prostituerede, som måske tror, at de skal optræde på en dansebar eller arbejde i forlystelsesbranchen.

- Det er sværere at tro på, at man frivilligt rejser ud for at blive prostitueret under de forfærdelige vilkår, som en prostitueret lever under, siger Trine Baumbach.

Retten: Reder berigede sig for mindst 2,9 millioner kroner

I den seneste straffesag om menneskehandel til tvangsarbejde har en dansk skibsreder gennem mere end tre år betalt mindre end 9.000 kroner om måneden i løn til hver af to ghanesiske fiskere – for 11 timers arbejde hver af ugens seks første dage.

Ifølge politiets anklageskrift har skibsre­deren fra Thyborøn beriget sig for mindst 2,9 millioner kroner på bekostning af afrikanerne ved at spare udgifter til løn og feriepenge.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Men skibsrederen blev frifundet for hovedanklagen om menneskehandel til tvangsarbejde.

Retten i Holstebro mener ikke, at afrikanerne blev tvunget eller lokket til Danmark under falske forudsætninger. Og skibsrederes opbevaring af medarbejdernes pas og søfartsbøger er ikke unormalt for branchen, og det kan i sig selv ikke betragtes som et forsøg på at kontrollere afrikanerne, vurderer domsmandsretten.

Byretten gør i dommen opmærksom på, at ghaneserne reelt set ikke skulle have haft andre muligheder end at blive og udføre arbejdet, hvis retten skulle kunne dømme for menneskehandel til tvangsarbejde.

Statsadvokaten i Viborg har ikke anket dommen, fordi de vurderer, at sagen ik­ke ville få et andet udfald i landsretten i forhold til den del, der omhandler men­neskehandel. Skibsrederen har heller ikke anket dommen, som dermed står ved magt.

Anden tilgang i Belgien

De to andre straffesager om menneskehandel til tvangsarbejde handler om økonomisk udnyttelse af rumænske rengøringsmedarbejdere, som samtidig blev ind­logeret i chefernes kælder eller garage.

Anders Lisborg har tidligere arbejdet for blandt andet Center mod Menneskehandel, FN og Rigspolitiets indsatsgruppe mod menneskehandel, og han driver nu rådgivningsfirmaet Migration Management Advice. Han mener ligeledes, at der er behov for at ændre på loven.

Eksperten peger på, at Danmark eksempelvis kan gøre som i Belgien, hvor man har en lempeligere lovgivning. Her er menneskehandel defineret som noget, der er i modsætning til menneskelig anstændighed.

- Det vil sige, at det er ret åbent for fortolkning. Det gør, at man kan løfte flere sager. Men det er heller ikke helt uproblematisk. Mange af de sager, hvor bagmænd er blevet dømt i Belgien, vil i Danmark juridisk set ikke opfattes som værende menneskehandel, men som en anden form for udnyttelse, siger Anders Lisborg.

Ekspert: Brug for nytænkning

Det er dog ikke nok at sænke barren i loven, mener eksperten.

Ifølge Anders Lisborg kan Danmark hente inspiration fra andre lande. For eksempel fra England, hvor man har en enhed, der er en blanding mellem arbejdstilsyn og politi, og som ser specifikt på udnyttelse af migrantarbejdere. Eller fra Belgien, hvor man har specialtrænede politienheder i forhold til tvangsarbejdssager og specialtrænede anklagere i udnyttelse af arbejdskraft.

- Der er brug for nytænkning og en mere målrettet indsats fra flere myndigheder i Danmark. De skal være klædt på til at finde sagerne, for de kommer ikke af sig selv, siger Anders Lisborg.