Lederne på landets arbejdspladser skal blive bedre til at lytte og tage ved lære, når medarbejderne påtaler problemer med arbejdsmiljøet.

Det er en del af budskabet, når forsker Rasmus Willig tirsdag 8. januar holder et oplæg om udfordringerne på arbejdsmarkedet for over 1.700 arbejdsmiljørepræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i Odense Congress Center.

- Herhjemme er vi kommet ind i en ond spiral, hvor rigtigt mange ikke tør ytre sig i den offentlige debat eller overfor ledelsen på deres arbejdsplads af frygt for konsekvenserne, siger Rasmus Willig, der er leder af Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed ved Roskilde Universitet.

- Forudsætningerne for, at arbejdsmiljørepræsentanterne og deres kolleger kan tale frit, er under pres. Det er en af årsagerne til den eksplosion af stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø, som har ramt arbejdsmarkedet, siger han.

Frygt fører til selvcensur

Rasmus Willig er medforfatter til bogen “Flexisme”, som udkom i efteråret. Bogen beskriver, hvordan den danske flexicurity-model og dens sikkerhedsnet med dagpenge og kontanthjælp i dag er blevet erstattet af “flexisme”, hvor jobsikkerheden er væk, og det kræves, at medarbejderne skal være mere robuste og fleksible.

En udvikling, der ifølge Rasmus Willig har skabt et arbejdsmarked præget af en følelse af utilstrækkelighed og frygt, som i sidste ende fører til selvcensur.

- Man er nødt til at have et velfungerende sikkerhedsnet, hvis folk mister deres job. Og man er nødt til at kunne tale frit, hvis man skal kunne løse problemer med arbejdsmiljøet, fastslår Rasmus Willig.

- Kan man ikke det, er det ikke kun et arbejdsmiljøproblem. Så er det også et demokratisk problem, siger han.

Har sovet i timen

Rasmus Willig mener, at han selv og andre forskere har sovet i timen i forhold til, hvordan ytringsfriheden og mangel på samme påvirker arbejdsmiljøet.

- Der er behov for at undersøge, hvor grænsen går for, hvornår folk ikke tør ytre sig på deres arbejdsplads, siger Rasmus Willig.

- Herhjemme har vi haft en stor debat om ytringsfrihed i forbindelse med Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Den debat foregik primært mellem hvide mænd over 50 år og muslimer. Men vi har ikke haft en debat om de ansattes ret til at ytre sig, og hvordan den manglende jobsikkerhed har ført til selvcensur, siger han.

Gyldent demokratisk håndtryk

Han mener, at der er behov for en lovgivning, der i højere grad sikrer de ansattes ytringsfrihed og en kompensation, hvis den knægtes.

- Hvis man bliver fyret, fordi man har ytret sig kritisk til sin arbejdsgiver, bør den økonomiske kompensation være meget højere end i dag. Så skal du ikke kunne fyres med tre til seks måneders løn. Så bør det være med to års løn. Når ledere i erhvervslivet bliver afskediget, får de et gyldent håndtryk og en stor pose penge med, når de går. Man kunne ved lov sikre, at medarbejderne på samme måde får et gyldent demokratisk håndtryk, hvis de bliver fyret for at ytre sig, siger Rasmus Willig.

- Vi har i dag alle en grundlovssikret ret til at ytre os. Hvis man tager den alvorligt, bør man også kunne straffe og fyre arbejdsgivere, som ikke respekterer deres medarbejderes ret til at bruge den, siger han.