Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Medarbejdere har været i fare for at styrte ned fra tage eller falde ned fra stilladser i de virksomheder, som staten har valgt til at rive minkfarme ned.

I 13,58 meters højde trak to arbejdere en big-bag med byggeaffald hen til en åbning i facaden 29. september 2021 på en byggeplads i Odense. Arbejderne uden faldsikringsudstyr lænede sig ud mod kanten, hvor der ikke var noget rækværk. Ifølge Arbejdstilsynet var arbejderne i "overhængende risiko for at falde ned" og dermed dø eller pådrage sig en alvorlig skade.
Arbejdstilsynets tilsynsrapport

Når de danske minkfarme snart skal rives ned, vil opgaven til mindst 3,7 milliarder skattekroner blive udført af virksomheder, der gang på gang har overtrådt reglerne om arbejdsmiljø. 

De seks statsligt udvalgte virksomheder har samlet set brudt lovgivningen om arbejdsmiljø mindst 299 gange siden 1. januar 2018.

Det viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået hos Arbejdstilsynet.

299 overtrædelser er mange, mener seniorforsker Kent J. Nielsen. Han er souschef hos Arbejdsmedicin ved Regionshospitalet i Gødstrup og har forsket i arbejdsulykker i over 20 år. 

- Der er markant forskel på, hvor mange overtrædelser de enkelte firmaer har. Men når man får så mange påbud over længere tid, så er der tale om et vedvarende problem. Flere af disse virksomheder har vedvarende udfordringer med at få styr på deres arbejdsmiljø, siger han.

Professor i arbejdsmiljø ved Syddansk Universitet i Odense Peter Hasle er overrasket over de mange overtrædelser.

- Det lyder dramatisk, siger han.

Flest strakspåbud

Fagbladet 3F’s gennemgang af aktindsigt viser, at Arbejdstilsynet har konstateret en del forskellige slags brud på reglerne om arbejdsmiljø hos netop de seks virksomheder.

Det drejer sig blandt andet om, at medarbejdere har været i fare for at styrte ned fra tage eller falde ned fra stilladser. At ansatte ikke har brugt de nødvendige værnemidler såsom åndedrætsværn, eller at de har været udstyret med eksempelvis en defekt rundsav.

Eller at medarbejdere er blevet udsat for farligt støv som for eksempel asbest på arbejdspladsen. Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, at de seks virksomheder – der nu skal nedrive minkfarme fyldt med asbest – tilsammen har overtrådt regler om arbejde med netop asbest i mindst 37 tilfælde.

I omkring ni ud af ti tilfælde har Arbejdstilsynet ved de 299 overtrædelser reageret ved at give virksomhederne et påbud om straks at rette op på deres fejl.

Men i 12 sager har tilsynet set sig nødsaget til at udstede et forbud og stoppe arbejdet på stedet. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Arbejdstilsynet var der "betydelig og overhængende fare" for, at tre arbejdere kunne styrte gennem forskallingen og ned på gulvet 2,3-2,9 meter længere nede 9. februar 2021 på en byggeplads i Nørresundby. For brædderne var sømmet op nedefra, og der var savet i nogle af dem. Flere brædder havde revner og andre skader. Tilsynet standsede arbejdet og uddelte et forbud til en af de seks udvalgte virksomheder.
Ifølge Arbejdstilsynet var der "betydelig og overhængende fare" for, at tre arbejdere kunne styrte gennem forskallingen og ned på gulvet 2,3-2,9 meter længere nede 9. februar 2021 på en byggeplads i Nørresundby. For brædderne var sømmet op nedefra, og der var savet i nogle af dem. Flere brædder havde revner og andre skader. Tilsynet standsede arbejdet og uddelte et forbud til en af de seks udvalgte virksomheder. FOTO: Arbejdstilsynets tilsynsrapport

3F: Ikke godt nok

3F Byggegruppen organiserer medarbejdere, der blandt andet arbejder med at rive bygninger ned.

- Der er store problemer med arbejdsmiljøet i nedriverbranchen som helhed. Men jeg er overrasket over, at disse udvalgte virksomheder har overtrådt reglerne så mange gange. Det er ikke godt nok. Og det er helt klart virksomhedernes ansvar, at medarbejdernes arbejdsmiljø er i orden, siger 3F Byggegruppens næstformand, Palle Bisgaard.

Alle seks virksomheder er medlem af nedrivningssektionen under Dansk Industri, fremgår det af sektionens hjemmeside. Her skriver DI-brancheorganisationen, at nedrivningssektionen viderefører det “vigtige arbejde med at sikre ordentlighed og lovoverholdelse i forbindelse med alle nedrivninger og miljøsaneringer i Danmark”. 

Lyder enormt

Om de seks medlemsvirksomheders i alt mindst 299 overtrædelser siden 1. januar 2018 siger DI-brancheformand Thomas Kingo Karlsen: 

- Det lyder som et enormt stort tal. Det lyder som meget. Det er ikke noget, som vi kan være stolte af. Det kræver, at jeg får undersøgt mere, hvad det er.

Er det godt nok?

- Nej, det synes jeg bestemt ikke, siger brancheformanden.

Han er fuldstændig enig med 3F i, at det er arbejdsgivernes ansvar, at medarbejderne har et ordentligt arbejdsmiljø.

- Alle medarbejdere skal komme sikkert hjem fra arbejde. Det kan ikke diskuteres. Det er det, vi arbejder på i branchen, siger han.

Klart flest overtrædelser de seneste år

Thomas Kingo Karlsen mener ikke, at han har oplysninger nok til umiddelbart at kunne vurdere, om flere af de seks godkendte virksomheder har vedvarende udfordringer med at få styr på deres arbejdsmiljø.

- Det er en femårig periode. Jeg er nødt til at vide, hvordan udviklingen er på det her samt karakteren af overtrædelserne. For jeg ved, at nogle af de her virksomheder gør en kæmpe indsats. Jeg er nødt til at se, om der er en udvikling, der går i den rigtige eller forkerte retning, og hvor alvorlige overtrædelser der er tale om. Jeg ved, at der er flere virksomheder, der arbejder på at få det her på plads, siger han.

Alene siden 1. januar 2021 har Arbejdstilsynet konstateret 194 af de 299 overtrædelser af regler om arbejdsmiljø.

Styrelse: Har lagt vægt på, at der er styr på arbejdsmiljøet

Bygningsstyrelsen er statens bygherre på projektet med at rive minkfarmene ned. Da navnene på de seks virksomheder blev offentliggjort i juni 2023, sagde en kontorchef i Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse, at styrelsen blandt de udvalgte virksomheder har set en “rigtig god forståelse for opgaven” og fokus på en “sikker” nedrivning”.

Bygningsstyrelsen vil ikke stille op til interview, men skriver blandt andet i en e-mail, at styrelsen i forbindelse med nedrivningsudbuddet har lagt vægt på, at der er styr på arbejdsmiljøet hos de udvalgte virksomheder.

- Bygningsstyrelsen forudsætter, at tidligere påbud er blevet håndteret, og bedre procedurer er blevet implementeret hos de firmaer, der har modtaget påbud. Når det er sagt, er Bygningsstyrelsen sit ansvar som bygherre bevidst og kommer til at følge op på håndteringen af arbejdsmiljø, miljøfarlige stoffer og særlig farligt arbejde, når arbejdet går i gang.