Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Beskæftigelsesministeren må på banen. Det mener flere partier, efter at den statslige bygningsstyrelse har udvalgt virksomheder, som flere gange har overtrådt regler om asbest, til at rive asbestfyldte minkfarme ned.

- Jeg bliver meget bekymret, når staten sender så stor en ordre til virksomheder med tidligere brud på samvittigheden, siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Nick Zimmermann.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En række partier vil nu have beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ind i sagen om den kommende nedrivning af landets over 1.200 minkfarme.  

Det skyldes Fagbladet 3F’s afsløring af, at de seks virksomheder, som statens bygningsstyrelse har udvalgt til at udføre nedrivningsopgaverne, alle har brudt reglerne om arbejde med netop asbest.

De seks udpegede virksomheder har hver især overtrådt regler om asbest minimum to gange og samlet set mindst 37 gange siden 1. januar 2018, viser aktindsigter, som Fagbladet 3F har fået hos Arbejdstilsynet.

Hos Dansk Folkeparti forventer beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann, at beskæftigelsesministeren vil orientere Folketinget om særlige tiltag ved den kommende nedrivning af minkfarmene, så virksomhederne denne gang vil “opføre sig ordentligt og tage hensyn til deres medarbejderes sikkerhed og sundhed”.

- Alle ved jo, at asbest er noget forbandet svineri, der slår mennesker ihjel. Så jeg bliver meget bekymret, når staten sender så stor en ordre til virksomheder med tidligere brud på samvittigheden. Vi har afsat en stor pose penge til øget sikkerhed i forhold til arbejdet med asbest, og det er derfor knald i kasketten, hvis staten sender så stor en opgave videre uden videre, siger han.

Hvert år koster asbest over 300 mennesker i Danmark livet. Det er flere, end der dør i trafikken.

“Grotesk”

Det er Bygningsstyrelsen, der står for opgaven med at sikre, at minkerhvervets produktionsanlæg bliver revet ned og skaffet bort.

Blandt de seks udpegede virksomheder har Arbejdstilsynet alene siden 1. januar 2021 konstateret 24 af de 37 overtrædelser af regler om asbest. Ved 36 ud af de 37 overtrædelser af asbestreglerne har Arbejdstilsynet givet de seks virksomheder et påbud om straks at rette op på forholdene.

Enhedslisten er langtfra imponeret.

- Det er grotesk, at virksomhederne har vundet udbuddet, når de har brudt asbestreglerne. Det er helt vildt. Jeg vil straks tage kontakt til ministeren og høre hendes tanker om handlemuligheder, for det her kan få betydning for menneskers liv, siger Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Victoria Velásquez.

Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Sólbjørg Jakobsen, er også opmærksom på sagen.

- Det er bestemt en sag, som jeg vil kigge nærmere på. Det er meget vigtigt, at asbestarbejdet i forbindelse med nedrivningen af minkfarmene bliver udført ansvarligt. Det tror jeg, at alle er enige i, og sammen med Enhedslisten var vi nogle af dem, som råbte højest for at få asbest med ind i den arbejdsmiljøaftale, som blev indgået tidligere i år, siger hun.

Vil have taskforce

Beskæftigelsesordfører hos SF, Karsten Hønge, undrer sig også over den statslige udvælgelse af de seks virksomheder.

- Det overrasker mig noget, at man øjensynligt er gået målrettet efter virksomheder, der har overtrådt reglerne og fået påbud. Det er noget specielt, siger han.

Karsten Hønge vil nu stille spørgsmål til beskæftigelsesministeren om, hvilke særlige tiltag hun vil iværksætte i forbindelse med nedrivningen af minkfarmene. Samt spørge ministeren, om Arbejdstilsynet kan få en task force, der tager rundt i landet og holder øje med nedrivningen.

- Når man alligevel har afsat så ubegribeligt mange penge til at rive minkfarmene ned, så kan man også godt afsætte en sum penge til en særlig, målrettet indsats under hele forløbet. Jeg vil have, at Arbejdstilsynet står på nakken af de her firmaer, siger han.  

Styrelse: Vægt på arbejdsmiljøet

Bygningsstyrelsen skriver i en e-mail til Fagbladet 3F, at styrelsen er meget optaget af at sikre, at nedrivningsvirksomhederne på opgaven overholder alle gældende regler til punkt og prikke.

Styrelsen skriver også, at den i forbindelse med nedrivningsudbuddet har lagt vægt på, at der er styr på arbejdsmiljøet hos de udvalgte virksomheder.

Bygningsstyrelsen har i forbindelse med udbuddet bedt virksomheder, der er interesserede i at lave arbejdet, om blandt andet at beskrive, hvordan de vil håndtere nedtagning af asbesttage på minkfarme.