Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Bygningsstyrelsen har udvalgt seks virksomheder, som flere gange har overtrådt regler om asbest, til at rive Danmarks minkfarme ned. Hul i hovedet, mener 3F.

Mange minkfarme skal nu rives ned, efter at minkene for længst er blevet aflivet. Det er forventet, at der vil være asbest i flere af minkfarmenes tage.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Minkene er aflivet for længst, og nu skal over 1.200 minkfarme rundt om i Danmark fjernes.

Mange af farmene har gamle eternittage, der har asbest i sig. 

Nedrivningen af farmene har været i udbud. De seks virksomheder, som statens bygningsstyrelse har udvalgt til at udføre nedrivningsopgaverne til en forventet pris på 3,7 milliarder skattekroner, har alle brudt reglerne om arbejde med netop asbest.

De seks udpegede virksomheder har hver især overtrådt regler om asbest minimum to gange og samlet set mindst 37 gange siden 1. januar 2018. Det viser aktindsigter, som Fagbladet 3F har fået hos Arbejdstilsynet.

Det vækker kritik hos 3F, som organiserer håndværkere, der blandt andet arbejder med nedrivning.

- Det her er jo helt hul i hovedet. Ikke nok med, at det er fuldstændigt tonedøvt over for, hvor farligt og vigtigt det er, at vi får fjernet asbest på en sikker måde, så er det på skatteborgernes regning, at der skal finansieres virksomheder, der flere gange har brudt loven om asbest og har sat profit over menneskers liv og sundhed, siger Lene Krabbe Dahl, der er forbundssekretær i 3F og har politisk ansvar for arbejdsmiljøområdet. 

Hvert år koster asbest over 300 mennesker i Danmark livet, hvilket er flere, end der dør i trafikken. Forbundssekretæren forventer at få en redegørelse for denne “groteske afgørelse”, som hun kalder den.

- Asbestrelaterede sygdomme er en tragisk realitet, og dem, der ignorerer loven for at tjene penge, bør stilles til regnskab, siger Lene Krabbe Dahl.

36 strakspåbud

Det er Bygningsstyrelsen, der står for opgaven med at sikre, at minkerhvervets produktionsanlæg bliver revet ned og skaffet bort.

Bygningsstyrelsen oplyser til Fagbladet 3F, at den forventer, at de første nedrivninger af de over 1.200 minkfarme begynder i år. Styrelsen har tidligere vurderet, at nedrivningerne kan være afsluttet i 2028.

Bygningsstyrelsen har i forbindelse med udbuddet af arbejdet med at nedrive landets minkfarme bedt virksomheder, der er interesserede i at lave arbejdet, om blandt andet at beskrive, hvordan de vil håndtere nedtagning af asbesttage på minkfarme.  

Blandt de seks udpegede virksomheder har Arbejdstilsynet alene siden 1. januar 2021 konstateret 24 af de 37 overtrædelser af regler om asbest. Ved 36 ud af de 37 overtrædelser af asbestreglerne har Arbejdstilsynet givet de seks virksomheder et påbud om straks at rette op på forholdene.

Når nedrivningsfirmaerne har begået overtrædelser af asbestreglerne, må det føre til øget opmærksomhed hos Bygningsstyrelsen, mener Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø ved Syddansk Universitet i Odense.   

- Hvis et nedrivningsfirma får strakspåbud for overtrædelser af asbestreglerne, er det jo, fordi det performer dårligt. I Danmark har vi stadig mange erhvervssygdomme på grund af asbest, der fører til livstruende og dødelige kræftsygdomme. Så det er helt uforståeligt, hvis der ikke har været fokus på det, siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Strakspåbud til P. Olesen & Sønner i februar 2019.
Strakspåbud til P. Olesen & Sønner i februar 2019. FOTO: Arbejdstilsynets tilsynsrapport

Direktør: Vi overholder reglerne

Bygningsstyrelsen har blandt andet udvalgt den østjyske entreprenørvirksomhed med speciale i nedbrydning P. Olesen & Sønner til at kunne nedrive minkfarme over hele Danmark.

I mindst 17 tilfælde har virksomheden overtrådt reglerne om asbest siden 1. januar 2018, viser Fagbladet 3F’s aktindsigt. Dermed har Arbejdstilsynet konstateret klart flest asbestovertrædelser hos P. Olesen & Sønner blandt de seks vindervirksomheder.  

For ét af de 17 tilfælde fik P. Olesen & Sønner i 2018 en bøde på 80.000 kroner for at have overtrådt asbestreglerne, viser Fagbladet 3F’s aktindsigt i et bødeforelæg fra Nordjyllands Politi.

Både medarbejdere og naboer til minkfarmene kan dog forvente, at virksomheden vil rive minkfarme ned på sikker vis, forsikrer direktør og medejer i P. Olesen & Sønner Kenneth Olesen.

- Vi overholder reglerne. Der er skarp kontrol med, hvordan det bliver lavet. Det er både bygherre og Arbejdstilsynet, der vil sætte stor fokus på det, siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Formand: Virksomhederne kan håndtere det

Alle seks udpegede virksomheder er medlem af nedrivningssektionen under Dansk Industri, fremgår det af sektionens hjemmeside.

- Generelt set synes vi ikke, at det er godt nok, at der er påbud. Det er det, vi arbejder imod, siger DI-sektionens formand, Thomas Kingo Karlsen.

Synes du, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at de seks virksomheder er blevet udvalgt til opgaven?

- Ja, det føler jeg mig ikke det mindste i tvivl om. Fordi jeg ved, at det er nogle af de virksomheder, der gør det største arbejde inden for det her område, blandt andet med arbejdsmiljø. Det er nogle af dem her, der virkelig vil lave det både miljø- og arbejdsmiljømæssigt korrekt. Så jeg er ikke i tvivl om, at de her virksomheder kan håndtere det, siger Thomas Kingo Karlsen.   

(Artiklen fortsætter under billedet)

Strakspåbud til Kingo Karlsen A/S, juni 2020.
Strakspåbud til Kingo Karlsen A/S, juni 2020. FOTO: Arbejdstilsynets tilsynsrapport

Styrelse: Optaget af gældende regler

Fagbladet 3F har forelagt kritikken og udtalelserne for Bygningsstyrelsen. Styrelsen vil ikke stille op til interview, men skriver blandt andet i en e-mail:

- Bygningsstyrelsen er – ligesom 3F – meget optaget af at sikre, at nedrivningsvirksomhederne på opgaven overholder alle gældende regler til punkt og prikke.

Styrelsen skriver også, at den i forbindelse med nedrivningsudbuddet har lagt vægt på, at der er styr på arbejdsmiljøet hos de udvalgte virksomheder.

Bygningsstyrelsen har tidligere i en pressemeddelelse givet udtryk for, at styrelsen iblandt de seks udvalgte virksomheder har set en “rigtig god forståelse for opgaven” og fokus på en “sikker” nedrivning.