Helene Olesen
Alexander SokolerKommunale uddannelsesvejledere oplever, at nogle håndværksvirksomheder siger nej til at tage "brune" drenge i lære. Det gør det svært at vejlede de unge hen mod en erhvervsuddannelse.
Håndværksvirksomheder kan finde på at sige nej tak til unge fyre med et lidt “fremmed” navn. Og det får kommunale uddannelsesvejledere til at tøve med, om det overhovedet er den rigtige vej for de unge at gå.
Det siger ph.d.-studerende Lærke Vildlyng, der i sin afhandling er i gang med at undersøge, hvordan 7.-9. klasseselever på skoler i problematiserede boligområder vejledes i forhold til uddannelse.
LÆS OGSÅ: Mekaniker: – Jeg vil ikke have perkere
Uddannelsesvejledere, hun har talt med, siger uden blusel, at de oplever, at virksomheder afviser at ville tage bestemte unge drenge i lære:
- Vejlederne fortæller for eksempel, at de ringer til virksomheder for at hjælpe med at formidle en læreplads. Men hvis navnet lyder, som om at eleven er muslim eller har en etnisk minoritetsbaggrund, kan svaret lyde, at “vi vil ikke have nogen af dem” eller “sådan nogle har vi dårlige erfaringer med”, siger Lærke Vildlyng.
Politisk pres for erhvervsuddannelse
Kommunale uddannelsesvejlederes primære opgave er at hjælpe de ældste elever i grundskolen samt unge op til 24 år med at finde den rette ungdomsuddannelse.
I disse år er der et politisk pres for at lede mange unge hen mod en erhvervsuddannelse.
Men eftersom uddannelsesvejledere fortæller, at håndværksbranchen generelt ikke er særligt modtageligt over for dem, som de kalder “de brune drenge” , står de i et dilemma:
- For hvis nogle lærepladser kun er åbne over for en vis type af elever, tvivler nogle vejledere på, om det overhovedet giver mening at vejlede den her type unge over mod at tage en erhvervsuddannelse, siger Lærke Vildlyng.
De føler sig magtesløse
Uddannelsesvejlederne er kritiske over for den sortering, som finder sted. Men omvendt føler de sig også magtesløse i forhold til at kunne ændre på det, forklarer Lærke Vildlyng:
- De bør jo overholde loven og sige til virksomhederne, at de ikke må stille sådanne krav til etnicitet. Men hvis vejlederne på den anden side insisterer på at sende de unge ud til sådan et firma af princip – hvad er det så for en oplevelse, de unge ender med at få?
LÆS OGSÅ: Nej til Mohammed og ja til Martin
Erfaringerne fra Lærke Vildlyngs afhandling kommer oven i en undersøgelse fra Institut fra Menneskerettigheder, der også viser, at erhvervsskoler melder om “bestillinger” fra virksomheder om etnisk danske drenge, når der skal uddeles lærepladser.
Fagbladet 3F har den seneste tid sat fokus på problemet med etniske minoritetsdrenge, der oplever at blive sorteret fra, når de søger om en læreplads.
