Når Wolt-bude i dag vælter på deres cykler, risikerer de ikke kun førligheden, men også at stå tilbage uden løn under sygdom og med tvivlsomme erstatningskrav.

De er nemlig centrum for en ophedet diskussion om, hvornår du arbejder som en selvstændig enmandshær, og hvornår du er fastansat af en virksomhed. 

I går puttede EU så en ekstra stang dynamit i budenes madtasker, da Ministerrådet godkendte det såkaldte ‘platformsdirektiv’, selvom det få dage forinden lignede en politisk død sild.

Trine Pernille Larsen, professor ved Institute for Employment Research ved University of Warwick, og ekspert i platformsdirektivet, siger, at de nye regler ender langt fra det oprindelige udkast.

Alligevel kan det ende med at have stor indflydelse på det danske arbejdsmarked.

- Platformsarbejdere, der formodes at være lønmodtagere dækkes af de almindelige arbejdsmarkedslove og overenskomster på arbejdsmarkedet, siger hun.

3F: Bør indføre stærke regler

 Det betyder, at eksempelvis Wolt-bude kan ende med at få pension, ferie og lignende rettigheder, ligesom alle andre lønmodtagere.

- Derfor bør Danmark nu indføre stærke regler og en stærk formodningsregel, hvor man som udgangspunkt er lønmodtager, siger Jan Villadsen, EU-ansvarlig i 3F.

Hvis det lykkes at lave stærke regler, så vil det blive sværere at kalde sine ansatte for selvstændige og derved undgå at give dem de almindelige rettigheder for lønmodtagere i Danmark. 

- Naturligvis er man ikke selvstændig, hvis man eksempelvis leverer pizzaer med en blå kasse og logo på ryggen eller har leaset og leverer varer på kommando i en varevogn, der er folieret med virksomhedens logo, og i øvrigt kun har samme virksomhed som “kunde", siger Jan Villadsen.

Misbruger begrebet “selvstændige”

Samme melding lyder fra Flemming Grønsund, næstformand og EU-ansvarlig i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Han mener, at en række platformsvirksomheder misbruger begrebet “selvstændige” for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og feriepenge samt undgå ansvar for arbejdsulykker.

- Jeg håber, at vi med direktivet kan få gjort op med den praksis, der ofte rammer unge mennesker, siger han.

Han understreger dog, at det ikke kun er på platformsområdet, at arbejdsgiverne løber fra deres ansvar:

- Vi ser i mange forskellige brancher, at arbejdstagere fratages deres rettigheder ved at blive pålagt at udføre arbejdet som det, vi kalder “falske selvstændige”. Det skal vi også have gjort noget ved, siger han.

DI: Nej til nye grænser

Vicedirektør i DI, Christoffer Thomas Skov, siger i en skriftlig kommentar, at den kommende regel skal udformes, så den passer til danske forhold.

- Den skal ikke ændre på de nuværende grænser imellem lønmodtagere og selvstændige, men sikre, at folk, der udfører arbejde for platformsvirksomheder, bliver kategoriseret korrekt, siger han.

Hos DA ser Christiane Mißlbeck-Winberg, Europapolitisk chef, positivt på, at formodningsreglen skal udformes i medlemslandene. Dog mener hun, at dele af direktivet ikke har været nok til debat, og at det kan skade virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til virksomheder uden for EU. 

- Bestemmelserne om algoritmisk ledelse er unødigt vidtrækkende omfattende og kan potentielt hæmme virksomheders brug af digitale værktøjer til skade for konkurrenceevnen. Samtidig betyder direktivet, at arbejdet med at afklare beskæftigelsesstatus intensiveres, siger hun i et skrifteligt svar.

I en pressemeddelelse udsendt i går – da det stod klart, at Ministerrådet ville acceptere platformsdirektivet – udtalte Ane Halsboe-Jørgensen, at reglerne skal sikre, at de platformsarbejdere, der reelt er lønmodtagere, får lønmodtagerrettigheder.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) oplyser til Fagbladet 3F, at hun ikke har yderligere at tilføje.