Mange troede at løbet var kørt, men i 11. time lykkedes det alligevel EU at blive enige om et nyt platformsdirektiv. 

Mandag eftermiddag droppede Grækenland og Estland deres blokerende mindretal, så det nu kun er Frankrig, der i Ministerrådet er modstandere af direktivet. 

Det oplyser EU’s Ministerråd.

Det betyder, at Wolt-bude, Uber-chauffører og andre såkaldte platformsarbejdere har udsigt til bedre vilkår i form af løn under sygdom, barsel, efteruddannelse, pension, arbejdsskadeforsikring og andre vilkår, man har som lønmodtager. I dag er mange af dem “falske selvstændige”.

Slut med det vilde vesten

EU-politisk ansvarlig og formand for 3F Transport Jan Villadsen glæder sig over, at direktivet imod alle odds er kommet i mål:

- Platformsdirektivet kan blive et vigtigt værktøj til at regulere de vilde vesten-forhold, der eksisterer på de digitale platforme. Det er i den grad på tide, at platformsvirksomhederne pålægges deres ansvar som arbejdsgivere, siger Jan Villadsen.

En central del af aftalen handler om, at de enkelte medlemslande skal indføre en “formodningsregel”, altså nationalt sætte klare rammer for, hvornår man er lønmodtager, og hvornår man er selvstændig.

- Nu peger pilen på Danmark. Vi skal have indført en ambitiøs formodningsregel i Danmark. Vi har store forventninger til, at regeringen påtager sig ansvaret, siger Jan Villadsen.

En glad mand

Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, har siddet med i forhandlingerne de seneste år. Han er en “glad mand”:

- Det er en kæmpestor sejr, det holdt hårdt, det er en glædens dag, at vi i overtiden fik sparket bolden i mål. Det er en vigtig lektie, når et stort folkeligt og fagligt pres fra dansk side kan skabe forandringer, der går op imod giganter som Uber og Wolt.

- Nu kommer der en videre kamp i medlemslandene, hvor det er afgørende fra dansk side, at vi går foran med skarp lovgivning, som viser, hvor skabet skal stå, når det kommer til lønmodtagerrettigheder.

En lang sej kamp

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil nu arbejde for at sikre en dansk formodningsregel:

- Den skal være med til at sikre, at de platformsarbejdere, der reelt er lønmodtagere, også får glæde af de rettigheder, som der er blevet kæmpet for på det danske arbejdsmarked gennem mere end 100 år. Og direktivet er udformet, så det passer ind på det danske arbejdsmarked. Det har været afgørende for regeringen, siger hun.

Hun betegner forhandlingerne som “en lang, sej kamp”:

- Jeg er glad for, at vi et langt stykke ad vejen er nået i mål med de prioriteter, som vi har haft. Direktivet er et godt skridt mod bedre arbejdsvilkår for platformsarbejdere i hele EU, siger hun.

Styr på algoritmerne

Der er også markante regler om algoritmeledelse i aftalen. Det betyder, at der er nye krav til digitale platforme hos Wolt, Uber og andre platformsvirksomheder om gennemsigtighed i forhold til de algoritmer, der overvåger og planlægger arbejdet: Det ikke må være en algoritme, der bestemmer, om en platformsarbejder skal fyres. Det skal besluttes af en menneske-chef.

Ifølge direktivet må overvågning via algoritmer heller ikke lægge unødigt pres på arbejderne, så de øger risikoen for arbejdsulykker – et system som for eksempel Amazon har indført i USA.

Endelig vedtaget om to uger

Direktivet blev fremsat af EU-Kommissionen helt tilbage i 2021. To gange tidligere har der været en aftale mellem Ministerrådet og Parlamentet, som blev forkastet, da den skulle godkendes i Rådet. Og en EU-lov kan kun vedtages, når de to centrale EU-organer har nået et kompromis. Især den franske præsident Macron har været modstander.

Aftalen skal formelt godkendes af Europa-Parlamentet, før den er endeligt vedtaget. Det burde dog være en formalitet, da Parlamentet tidligere har godkendt aftalens ordlyd – og da den store konservative EPP-gruppe før har sagt ja til aftalen. Parlamentet er således ikke afhængig af støtte fra den liberale gruppe, som Macrons parti tilhører.

Næste møde i Parlamentets plenarsamling bliver 22.-25. april.

Al lovgivning i EU er ved at lukke ned op til, at de 27 EU-lande skal til Europa-Parlamentsvalg i starten af juni. Derfor var det i sidste øjeblik, at aftalen faldt på plads.