Med topskattelettelser følger større ulighed i samfundet. Det konkluderer britiske forskere i et nyt studie, hvor de har set på effekten af skattelettelser blandt samfundets rigeste i 18 lande – herunder Danmark – over en periode på 50 år, ifølge Videnskab.dk.

“Vi finder helt generelt, at skattelettelsen blandt de rigeste leder til større ulighed i indkomst, både på den korte og lange bane,” opsummerer forskerne således i studiet.

Konklusionen overrasker ikke Jakob Egholt Søgaard, der er adjunkt i økonomi ved Københavns Universitet:

- Hvis man sænker skatten hos de rigeste, vil uligheden blive større. Det er underbygget i et hav af forskning. Det er ikke kontroversielt, siger Jakob Egholt Søgaard, der blandt andet forsker i skattepolitik, til Videnskab.dk.

Professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, der forsker i skatteteori og makroøkonomi, spærrer heller ikke øjnene op over konklusionen.

- Det er meget svært at forestille sig, at det ikke vil øge uligheden, hvis man letter skatten hos de rigeste, lyder det fra professoren, der sad i Fogh-regeringens skattekommission fra 2008-2009.

- Dengang arbejdede vi på at sænke marginalskatterne i toppen. Samtidig havde vi fokus på ikke at skabe for stor stigning i uligheden. Så det er anerkendt, at det er svært at komme udenom, siger Bo Sandemann Rasmussen til Videnskab.dk.

Typisk bliver der argumenteret for topskattelettelser med, at de vil gavne samfundet som helhed – for eksempel, at skattelettelserne skaber flere job eller øger indkomsten i alle klasser af samfundet.

Det bygger på idéen om, at hvis de rige bliver rigere, vil velstanden med tiden sive ned gennem samfundet og komme de mindre velstillede til gode. Det kaldes også ‘trickle down-effekten’.

Hverken Jakob Egholt Søgaard eller Bo Sandemann Rasmussen er dog overbeviste om, at det pågældende studie modbeviser den såkaldte ‘trickle down-effekt’.

‘Trickle down-effekten’ kan sagtens diskuteres, men det nye studie er ikke som påstået et “stærkt bevis” mod denne, påpeger de begge. De har flere kritikpunkter af studiet.

Forskerne har i undersøgelsen set på, hvordan forskellige økonomiske samfundsforhold har udviklet sig, efter at de allerrigeste på den ene eller anden måde har fået skattelettelser i 18 lande.

Men med deres undersøgelse af skattelettelser i hele 18 lande over 50 år favner forskerne så mange forskellige lande over så lang tid, at det kan være svært at lave nogle overbevisende konklusioner. Sådan lyder første kritik.

For det andet: Der er mange måder at lave skattelettelser på – man kan reducere skatten på indkomsten, formuen, selskabet og så videre.

I studiet klatter forskerne 7 typer skattelettelser sammen til én stor skattevariabel, når de ser på effekten af skattelettelser blandt de rigeste.

På den måde kan de ikke se, om det er den ene eller anden type skattelettelse, der har – eller ikke har – ledt til den ene eller anden samfundseffekt.

Det er eksempelvis ikke ligegyldigt, om skattelettelser på arbejdsindkomst i toppen leder til mindre arbejdsløshed, mens en lettelse af selskabsskatten gør det omvendte. Og hvis de to typer skattelettelser peger i hver sin retning, vil de udligne sig selv i forskernes model.

- Når de for eksempel ikke finder effekter på arbejdsløshed og vækst ved topskattelettelser, kan det skyldes, at de har blandet det hele lidt for meget sammen, siger Bo Sandemann Rasmussen til Videnskab.dk.

På trods af kritikken understreger de to økonomer, at studiets konklusion om, at topskattelettelser fører til øget ulighed, holder.

- Det resultat er ikke helt på Månen. Og det underbygges også af flere andre studier, bekræfter Bo Sandemann Rasmussen.

/Ritzau