Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tal viser, at det især er i udsatte boligområder i udkanten af de store byer, der bor flest fattige. Ekspert peger på, at de mindst ressourcestærke ender i de mindst attraktive områder.

De mindst ressourcestærke ender ofte med at klumpe sig sammen i de områder, hvor de har råd til at bo. Derfor ender udsatte boligområder i udkanten af de store byer som de fattigste i landet.
Arkiv/Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Lige børn leger bedst. Sådan siger et gammelt ordsprog. Men man kan også sige, at lige indkomster bor sammen.

Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Fagbladet 3F har set nærmere på.
Her står det klart, at man finder flest fattige i udkanten af de store byer.

Ifølge seniorforsker ved Rockwool Fonden Marie Louise Schultz-Nielsen skyldes det især, at de mindst ressourcestærke bliver nødt til at bosætte sig de mindst attraktive steder.

 

Flest fattige i almene boliger

Det er især de udsatte boligområder i udkanten af de store byer, der springer Marie Louise Schultz-Nielsen i øjnene.
Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen hænger det sammen med, at der i disse områder er meget alment boligbyggeri.

- Det er svært at eje en bolig, hvis man har en lav indkomst. Og har man en lav indkomst, kan man få boligstøtte, hvorfor man har flere penge til at leje end at eje, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

På den måde sker der ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen en sortering i, hvor man bor:

- Dem med de højeste indkomster køber en bolig dér, hvor de vil bo. Dem med lavere indkomst må så bo et sted, hvor de kan få økonomien til at hænge sammen.

Ikke vestlig baggrund

Områderne på listerne er ikke kun kendetegnet ved at have mange med lav indkomst. Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen er der flere af stederne også en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere.

Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen har der været en tendens til, at ikke-vestlige indvandrere især bosætter sig i byerne. Medmindre de som flygtninge bliver fordelt rundt i landet.

- Men selv dér har man set en tendens til, at flygtninge efterfølgende flytter mod byerne, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Man ved ikke præcist, hvorfor de ikke-vestlige indvandrere søger mod byerne, men Marie Louise Schultz-Nielsen siger, at det kan have noget at gøre med, at de søger et etnisk netværk, hvilket blandt andet kan give dem bedre muligheder for at komme i beskæftigelse.

En ond spiral

Områderne på listen er præget af, at der er samlet en stor del almene boliger samme sted, hvilket betyder, at områderne bliver meget ens.

- Når du har samme ejerform, får du den samme type beboer. Det er derfor, vi snakker så meget om blandet byggeri, når der laves nye områder, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen er der også meget populære almene boliger.

Her er problemet, at dem, der har fået en attraktiv almen bolig, sjældent flytter fra dem igen. Derfor er der meget få åbninger for eksempelvis unge og nytilkomne indvandrere.

- Derfor er der også interne mekanismer, der betyder, at de mindst ressourcestærke ender de samme steder, siger Marie Louise Schultz-Nielsen

Derfor bliver udviklingen ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen en ond spiral. Skal denne spiral brydes, handler det ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen om at få flere i beskæftigelse. Her er den nuværende mangel på arbejdskraft ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen en oplagt mulighed:

- Det her er chancen for at få nogle af dem med, som ikke har fået chancen under en lavkonjunktur.

Se her, hvor de rigeste og fattigste sogne i Danmark er: