Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Covid-19 kostede praktikpladser og afbrød fremtidsplanerne for mange unge på erhvervsskolerne. Nye tal viser dog, at virksomhederne igen er begyndt at ansætte lærlinge og elever.

5.100 elever var tilmeldt skolepraktik i juni. Det er 11 procent flere end sidste år.
Arkiv: Ritzau Scanpix

Arbejdsgiverne er så småt begyndt at oprette nye praktikpladser ovenpå nedlukningen i foråret.

I juni måned blev der indgået 16 procent flere praktikaftaler i forhold til samme måned sidste år. Det viser de seneste praktikplads-tal fra Undervisningsministeriet.

Og det tyder ifølge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på, at trepartsaftalen, der giver lønkompensation til lærlinge, har virket efter hensigten: At mindske antallet af unge mennesker, der mister praktikplads på grund af en verdensomspændende virus.

- Selvom det kun er tal for en enkelt måned, er det bestemt værd at glæde sig over, siger hun i en pressemeddelelse.

LÆS MERE: Trepartsaftale fordeler 5,4 milliarder til flere lærlinge

I Dansk Industri håber underdirektør Lone Folmer Berthelsen også, at stigningen skyldes at trepartsaftalen har været med til at holde hånden under praktikpladserne. Og hun ser frem til at se tallene for de kommende måneder.

- Tallene her er fra juni, hvor mange virksomheder stadig havde strenge restriktioner for, hvem der måtte komme på arbejdspladsen, siger hun. Af den årsag er mange arbejdsgivere forsinkede med deres samtaler med fremtidige lærlinge.

- Når man indgår en praktikaftaler, binder man sig jo for tre-fire år, og så vil man jo gerne sidde over for personen, man ansætter, siger hun.

Flere virksomheder, som Lone Folmer Bertelsen har talt med, forventer, at de vil ansætte det antal lærlinge, som de allerede havde planlagt at ansætte i 2020. Men det afhænger dog også meget af, hvilken branche man kigger i: 

- Oplevelsesøkonomien er lagt ned, der er ikke noget at ansætte til lige nu, og så er der eksportvirksomhederne, som kigger ud i verden og er afhængige af, hvad der sker med corona-virus der. Det gør det usikkert.

Covid-19 kostede nye praktikpladser

Udviklingen kommer dog oven på et forår med en virus, der kostede mange nye praktikpladser. I marts, april og maj blev der indgået 25 procent færre aftaler end i 2019. Og i juni var 5.100 elever tilmeldt skolepraktik, en stigning på 11 procent i forhold til sidste år.

LÆS MERE: Praktikpladser: Corona-dyk i lærlinge er mindre end frygtet

Og det viser, at der - på trods af den gode udvikling - er meget, der skal rettes op og gøres bedre, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel. Han bider mærke i, at covid-19 har betydet, at man nu er endnu længere fra at nå den målsætning om 10.000 flere praktikpladser i 2025, som blev sat i 2016.

Skal det lykkes, skulle man ifølge fremskrivning have 4.400 nye praktikpladser i 2020.

- Men lige nu har vi 1.732 praktikpladser færre end 2016, siger han.

- Derfor er jeg også rigtig glad for, at der lige om lidt indkaldes til nye trepartsforhandlinger om flere praktikpladser. Det er tiltrængt.