Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nystartet firma erkender ulovligt og uanmeldt asbestarbejde i villakvarter.

En beboer kontaktede både Arbejdstilsynet og borgmesteren i Frederikshavn Kommune, da han i mandags kom hjem fra arbejde og så, at der gik en mand rundt og højtryksspulede et asbestholdigt eternittag i et villakvarter.
Privat

Allan Rasmussen havde svært ved at tro sine egne øjne, da han mandag 7. august kom hjem fra arbejde.

Fra sin have i et parcelhuskvarter i Frederikshavn kunne han se en mand i regntøj stå og spule et tag i nabolaget med en højtryksrenser. Uden sikkerhedsline eller nogen former for værnemidler, mens en sky af vanddampe blæste fra taget ud over omgivelserne.

Da Allan Rasmussen slog BBR-oplysningerne om ejendommen op, kunne han, at der var tale om et parcelhus opført i 1965, hvor tagdækningsmaterialerne var af fibercement. Herunder asbest.

- Jeg fik det psykisk dårligt. Det er noget svineri, når man ved, hvad det indebærer, siger Allan Rasmussen.

“Helt galt”

Og det gør han.

I 2021 fik Allan Rasmussen renset et gammelt eternittag på sit eget hus, der også er fra 1960’erne.

Det endte, som tidligere beskrevet i Fagbladet 3F, i det rene asbestkaos, og i februar 2024 mødes Allan Rasmussen og Elling Tagmaling, der udførte opgaven, derfor i retten.  

- En ting er, at du arbejder på et tag uden nogen former for sikkerhed. Noget andet er, at du står blæsevejr og højtryksspuler et asbesttag midt i et villakvarter. Det er helt galt, siger han.

LÆS OGSÅ: Trussel mod folkesundheden: Enige eksperter vil have alle disse gamle tage fjernet

Belært af sine egne erfaringer filmede og tog Allan Rasmussen forleden flere billeder af, hvad der foregik på taget i villakvarteret. Bagefter ringede han til Arbejdstilsynet og skrev til Frederikshavns borgmester Birgit Stenbak Hansen (S), da kommunen har været involveret i hans egen asbestsag.

Borgmester: Alvorlig sag

To minutter efter ringede borgmesteren til Allan Rasmussen, og hun fik onsdag i denne uge en foreløbig redegørelse om sagen af en direktør og centerchef i Frederikshavns Kommune.

- Det er en sag af alvorlig karakter, som vi tager meget alvorligt, siger Birgit Stenbak Hansen til Fagbladet 3F.

- Derfor bliver der nu sat gang i de nødvendige tilsyn og målinger for at se, om der er sket en spredning af asbest, siger hun.

Fagbladet 3F har talt med beboeren, som fik renset taget på sit hus. Hun oplyser, at Frederikshavn Kommune torsdag eftermiddag kommer ud og besigtiger matriklen.   

Erkender ulovligt arbejde

Det fremgår klart og tydeligt af Arbejdstilsynets vejledning om asbest, at højtryksspuling af asbestholdige materialer er forbudt. Mos, svampe eller lignende på et tag med asbest kan i stedet fjernes med en blød børste og en blød vandstråle.

Det nystartede firma, KS Højtryk, der stod for rensningen af det gamle asbesttag i Frederikshavn forleden, erkender, at det ikke havde styr på reglerne.

Firmaet brugte ifølge indehaver Kristian Sørensen et sug på tagrenden, så rensevandet blev ledt væk og igennem et filter, som skulle fange de sundhedsskadelige og potentielt livsfarlige asbestfibre. Og der blev ud over højtryksrenseren brugt en lukket rensekasse på selve taget.

For at bruge sådan en rensekasse kræver det dog, at man har en godkendt, lovpligtig dispensation og attest fra Arbejdstilsynet.

LÆS OGSÅ: Nye regler for asbestsvineri: Nu koster det bødestraf

Fra 1. juli 2023 kan virksomheder i Danmark få en bøde på 10.000 kroner, hvis de arbejder med asbest uden på forhånd at have anmeldt det til Arbejdstilsynet.

Det havde Kristian Sørensen ikke. 

- Det er super ærgerligt, men så må jeg æde den bøde, som det koster, siger han.

Allan Rasmussen reagerede prompte, da han så, at der blev brugt en højtryksrenser på et asbesttag i nabolaget. Han har selv en verserende asbestsag med det firma, som i 2021 rensede taget på hans eget hus.
Allan Rasmussen reagerede prompte, da han så, at der blev brugt en højtryksrenser på et asbesttag i nabolaget. Han har selv en verserende asbestsag med det firma, som i 2021 rensede taget på hans eget hus. FOTO: Claus Bjørn Larsen

Lover bod og bedring

Kristian Sørensen oplyser, at han i de seneste otte år har arbejdet for fire forskellige tagfirmaer. Heriblandt Elling Tagmaling, som Allan Rasmussen skal i retten med.

- Men det er første gang, at jeg selv er chef. Det her var mit nye firmas første opgave, og jeg var fuldstændig uvidende om, at jeg skulle søge om dispensation til at bruge en lukket rensekasse og vidste heller ikke, hvem jeg skulle anmelde asbestarbejdet til. Men jeg lover, at jeg aldrig kommer til at begå de samme fejl igen, siger Kristian Sørensen.

- I al den tid, hvor jeg har været med til at rense tage med asbest, har vi altid først kørt med en lukket rensekasse. Og så skyllet taget af bagefter, siger han.

Men der er jo en video, som viser, at asbesttaget bliver spulet med en højtryksrenser?

- Ja, men det er med det allerlaveste tryk. Hvis jeg sprøjtede med det på min bil, ville der ikke ske noget med lakken, siger Kristian Sørensen.

- Taget bliver bare skyllet efter. Men jeg forstår godt, at folk reagerer. Asbest er farligt, jeg har selv børn og har ikke lyst til at udsætte nogen for det, siger han.

Kristian Sørensen oplyser, at han efter Fagbladet 3F’s henvendelse har kontaktet Arbejdstilsynet og anmeldt asbestarbejdet samt søgt om dispensation til at bruge firmaets rensekasse på asbesttage.