Peter KeidingStort set alle i arbejde skal om et halvt år registrere deres arbejdstid. Det kan forhindre social dumping, men løser langt fra alle problemer med lønsnyd, lyder det fra 3F-gruppe.
Hvis du arbejder på fabrik, er chauffør eller er i et af mange andre 3F-job, er du nok vant til, at din arbejdstid bliver registreret af din arbejdsgiver.
Men nu kommer det snart til at gælde for langt de fleste typer af job, at al arbejdstid skal registreres.
Det har en afgørelse fra EU-Domstolen slået fast. Og den er nu ved at blive omsat til dansk lovgivning.
Hjælp til rengøringsassistenter
For nogle 3F’ere bliver der store forandringer:
- Det er helt sikkert en forbedring i forhold til for eksempel rengøringsassistenter, der ikke har nogen vagtplan, og hvor der er mange ændringer i forhold til arbejdstiden, lyder det fra 3F’s gruppe for Privat Service, Hotel og Restauration (PSHR).
Her er det næstformand Henriette Olofsen og forhandlingssekretær Peter Lykke Nielsen, som sidder på området.
Normalt har rengøringsassistenter ikke adgang til at registrere, når de kommer og går fra arbejdet
- Her vil de nye regler om registrering selvfølgelig hjælpe, lyder det fra PSHR.
Løser langtfra alle problemer
Men pligten til at registrere arbejdstid gælder kun for antallet af timer per dag. Og derfor løser den ikke eventuelle uenigheder om, hvorvidt der er blevet udbetalt de rette tillæg:
- Mødetid og sluttid burde også skulle registreres. Det betyder meget for kontrol med daglig og ugentlig hviletid og kontrol med de perioder, hvor medarbejderen har krav på tillæg, for eksempel om natten, lyder det fra PSHR.
Inden for hotel- og restaurationsområdet har arbejdsgiveren i dag pligt til at lave vagtplan og udlevere den til den ansatte. Men det sker bare langtfra altid.
PSHR-gruppen har ofte sager om snyd med udbetaling af aften- og nattillæg på grund af manglende vagtplaner.
- Derfor vil det fortsat være rigtigt vigtigt, at den enkelte medarbejder enten beholder den udleverede vagtplan eller sørger for at skrive mødetid og sluttiden ned i en kalender.
Mange udfordringer
I lovforslaget er der lagt op til en stor grad af metodefrihed fra arbejdsgiverens side. Det er altså op til det enkelte firma selv at beslutte, hvordan registeringen rent lavpraktisk skal foregå.
Så længe det er “objektivt, pålideligt og tilgængeligt,” som det fremgår af lovforslaget.
Her advarer PSHR-gruppen om, at unødvendige personlige oplysninger kan komme arbejdsgiveren i hænde, hvis man for eksempel skal registrere arbejdstid i en app på sin telefon:
- Vi forudsætter mange udfordringer med den nye lov, lyder bekymringen.
Stammer fra EU
Lovforslaget blev fremsat i november 2023. Det er planlagt til at blive tredjebehandlet og vedtaget den 23. januar i år.
Det bygger på en dom fra EU-Domstolen om, hvordan det såkaldte arbejdstidsdirektiv skal fortolkes. Loven skal blandt andet sikre, at reglen om en gennemsnitlig maksimal arbejdstid på 48 timer bliver overholdt.
Som det ofte sker, når EU-regulering skal blive til virkelighed her i landet, bygger den på en aftale mellem blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Det plejer at føre til, at loven bliver vedtaget med et bredt flertal i Folketinget.
