Det er ikke alle seniorer, der får adgang til den tidlige pension, som regeringen vil indføre i 2022. Tjek her, om du er blandt de cirka 38.000 danskere, som vil få mulighed for at forlade jobbet før folkepensionsalderen.

OBS: Der er mange variable på spil, og beregneren er derfor kun vejledende.

Det overordnede kriterium for at modtage den nye pensionsydelse er din anciennitet på arbejdsmarkedet.

Den opgøres, når du er fyldt 61 år. Hvis du som 61-årig har lagt 42 år på arbejdsmarkedet, kan du trække dig et år før din folkepensionsalder.

Har du arbejdet i 43 år, kan du gå to år før, og har du arbejdet i 44 år, har du ret til at trække dig tre år før din folkepensionslader.

Det svarer til, at du har arbejdet fra du var 17, 18 eller 19 år.

Men hvad tæller så med som arbejde, hvis du skal leve op til reglerne for at få den nye pension? Det giver vi dig et overblik over her:

Beskæftigelse

- Almindeligt lønmodtagerarbejde

- Perioder som selvstændig

- Fleksjob

- Beskæftigelse med løntilskud

- Værnepligt

- Ferie med løn eller feriegodtgørelse

- Perioder med tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af handicappede eller alvorligt syge

- Perioder med plejevederlag ved pasning af nærtstående døende

- Deltidsbeskæftigelse på mindst 18 timer om ugen sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse, hvis du var over 18 år, da du udførte arbejdet.

Dagpenge

- Arbejdsløshedsdagpenge (almindelige dagpenge)

- Midlertidige ydelser til forlængelse af dagpengeperioden, herunder arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse og særlig uddannelsesydelse

- Sygedagpenge

- Barselsdagpenge

- Ledighedsydelse.

Barsel

Begge forældre får ét års anciennitet i det første år, efter at barnet er født, eller det første år efter en adoption. Ved fødsler vil kvinder desuden få fire uger, fra før barnet er født. Ved adoptioner får adoptivforældre to uger på arbejdsmarkedet før modtagelsen af barnet ved adoptioner fra Danmark. For adoptioner fra udlandet tildeles otte uger på arbejdsmarkedet før modtagelsen.

Arbejde i udlandet

Dokumenteret beskæftigelse i EU/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien og lande, hvor Danmark har indgået pensionsoverenskomst. Beskæftigelse i resten af verden tæller med, hvis det er sket i forbindelse med forhyring på dansk skib, som udsendt for en dansk offentlig myndighed, som udsendt i offentlig dansk interesse, eller som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab.

Det med småt

Det er værd at lægge mærke til, at tid på kontanthjælp IKKE tæller med, når tiden på arbejdsmarkedet skal opgøres.

Ligeledes er det værd at bemærke, at det offentlige først har systematiske oplysninger om sygedagpenge og barselsdagpenge fra 1993 og om arbejdsløshedsdagpenge fra 1985.

I perioden 1985 til 1992 er der heller ikke systematiske oplysninger om dagpengemodtagere, der er i aktivering i virksomhedspraktik, vejledning og lignende.

De perioder vil altså kun blive talt med i regeringens regnestykke, hvis du selv kan bevise, at du har fået dagpenge. Det samme gælder perioder med ledighedsydelse fra 1998 til 2003, hvor der heller ikke er systematiske oplysninger i det offentlige.

Du kan læse mere om det samlede udspil, og hvad regeringen vil tælle med, når du skal udregne dine år på arbejdsmarkedet, på Beskæftigelsesministeriets temaside.