Asger Havstein Eriksen
Susanne JunkerChauffør Palle Vejen og hustruen får tilsammen et meget lille beløb i skattelettelse. Så hellere give pengene til dem der har brug for det, mener chaufføren.
424 kroner. Det er hvad den nordjyske chauffør Palle Vejen og hans hustru, der er i 30 timers-job som social- og sundhedshjælper, tilsammen skal betale mindre i skat om måneden med regeringens nye skatteplan.
- Med så lille en skattelettelse er det bedre at lade være. Det beløb er ikke noget, vi vil kunne bruge på noget positivt. Det er unødvendigt, vi er jo ikke de ringest lønnede her i landet, siger Palle Vejen.
Han har været i transportbranchen siden 1999: Først som buschauffør, siden som eksportchauffør i Norge og Sverige i 12 år.
Det midaldrende ægtepar har en husstandsindkomst på 826.945 kroner, og den månedlige skattelettelse er fordelt med 255,55 kroner til ham og 168,79 kroner til hende.
Det viser beregninger som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet ud fra ægteparrets indkomst. Ægteparrets indkomst ligger lidt over den typiske 3F-familie. Her er den samlede husstandsindkomst typisk på 755.000 kroner.
Giv pengene til de udsatte
Palle Vejen mener, at dem, der har mindst, burde få de største skattelettelser.
Men desværre ser det ud til at gå, som det plejer, pointerer han.
- Dem der har en lav løn som for eksempel butiksansatte, ja, de mærker ikke rigtig noget, mens dem med høje lønninger får større skattelettelser. Det er jo helt skævt, hvis folk med en høj indkomst slet ikke mener, at de kan få det til at løbe rundt uden den her skattelettelse, siger han.
Han understreger, at det også ville være på sin plads, hvis nogle af pengene i stedet blev brugt på for eksempel unge med særlige behov rundt i kommunerne.
- I min verden ville pengene ramme meget bedre, for der er ikke meget hjælpe at hente for den gruppe unge i dag, siger han.
De vigtigste punkter i plan
Her de de vigtigste punkter i regeringens skatteplan:
Beskæftigelsesfradraget stiger fra 10,65 procent til 12,75 procent, mens grænsen for, hvor meget man kan få i fradrag, hæves fra 44.800 til 56.200 kroner om året.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere stiger fra 6,25 procent til 11,5 procent.
For danskere, der tjener mellem 618.370 og 750.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag vil topskattesatsen blive halveret fra 15 procent til 7,5 procent.
Regeringen forhøjer topskattesatsen med 5 procent for indkomster over 2,5 millioner kroner før arbejdsmarkedsbidrag.
