“Bekymrende læsning” og et “seriøst problem”.

Sådan lyder det fra politiske ordførere, efter Fagbladet 3F har beskrevet, hvordan unge lærlinge med fremmede navne og brun hud står langt nede i køen til en læreplads.

LÆS OGSÅ: – Jeg tror, min hudfarve spiller en rolle

Børne- og undervisningsordfører hos regeringspartiet Venstre Anni Matthiesen vil drøfte problemet med undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i forhold til løsninger:

- Det siger sig selv, at man ikke skal fravælge unge mennesker på baggrund af deres etnicitet, hudfarve, seksuel orientering eller lignende, siger Anni Matthiesen. 

Gør ansøgninger anonyme

Hos Moderaterne, et andet regeringsparti, foreslår undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen, at det kan blive nødvendigt at skærpe straffen for diskrimination på arbejdsmarkedet. 

Han foreslår også, at man kan styrke tilsynet af diskrimination blandt unge, når de søger lærepladser.

- Derudover kan vi overveje anonymisering af ansøgninger blandt lærlinge, der søger elevpladser. På den måde øger vi sandsynligheden for, at det er lærlingenes kvaliteter og talenter, der ansættes efter, og ikke deres etnicitet eller navn, siger Rasmus Lund-Nielsen.

Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Thomas Skriver Jensen, “har ikke den gyldne løsning”, men siger:

- Vi skal i hvert fald blive meget bedre til at anerkende, at problemet eksisterer, og som samfund diskutere det åbent, for vi står med et seriøst problem, som vi simpelthen ikke kan leve med, siger Thomas Skriver Jensen.

Det er dybt pinligt

I det hele taget taler partierne om “et presserende problem”.

- Det bekymrer mig meget, at vi har eksempler på, at mennesker bliver afvist med henvisning til deres navn – og kan blive accepteret, hvis de ringer med et andet navn, siger Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen til Fagbladet 3F. 

Socialdemokratiet, det sidste af de tre regeringspartier, retter skytset mod virksomhederne:

- Det er dybt pinligt, hvis der er virksomheder – og det er der jo – der diskriminerer, og så samtidigt siger, at der mangler lærlinge og arbejdskraft. Det hænger ikke sammen, siger erhvervsuddannelsesordfører Thomas Skriver Jensen. 

Lettere at klage

SF’s uddannelsesordfører Astrid Carøe peger på samme dilemma:

- De tager en faglært uddannelse, som erhvervslivet skriger, at de skal gøre. Og når de så søger en læreplads, får de at vide, at de ikke er gode nok på grund af deres hudfarve. Det gør mig så ekstremt vred, siger hun til Fagbladet 3F. 

LÆS OGSÅ: Svært at få læreplads: Firmaer beder om “hvide” lærlinge

Hun understreger, at etnisk og kulturel diskrimination er ulovligt allerede i dag:

- Men det kan være, at vi skal se på, hvordan det gøres lettere at klage eller føre en sag, siger Astrid Carøe.