Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Flere forskellige parter var indblandet, da to spanske ofre for menneskehandel i november 2022 flygtede fra en dansk gård.

De spanske søskende Laura og Emiliano Alcarraz levede i knap en måned på en hemmelig adresse i Danmark under Center mod Menneskehandels beskyttelse.
Michael Drost-Hansen

To spanske landbrugsmedarbejdere forsøger i flere timer i begyndelsen af november at slippe væk fra deres arbejdsgivers gård i Sønderjylland.

Situationen på gården sydvest for Aabenraa er tilspidset, efter at medarbejderne om aftenen søndag 6. november 2022 har meddelt, at de ikke længere vil arbejde for landmanden. Han skylder dem tusindvis af lønkroner og har ikke givet dem ansættelseskontrakter trods flere rykkere.

Om aftenen råber landmanden vredt ad dem, der bliver slukket for strømmen, og der er ingen lås på døren til det værelse ved gården, som de lejer af arbejdsgiveren, fortæller spanierne.

Om aftenen ringer og sender de en e-mail til politiet i Sønderjylland for at få hjælp, men politiet tager ikke ud på gården.

Den ene spanier frygter for sit liv, mens den anden er meget bange og ligger om natten i sengen med en brødkniv under dynen uden at kunne sove.

Næste morgen har det spanske søskendepar efter et nyt telefonopkald til politiet heller ikke held med at få dansk politi til at rykke ud på gården. Politiet opfatter sagen som en tvist om løn og arbejdsvilkår mellem landbrugsmedarbejderne og landmanden. Politiet henviser til en advokat i Aabenraa, som ifølge spanierne fortæller, at han ikke har tid til at hjælpe på nuværende tidspunkt.   

Men få timer senere lykkes det for landbrugsmedarbejderne at komme væk med hjælp fra forskellige parter.

- Vi hyrede en taxa, og vi flygtede så hurtigt, fordi vi var bange for, at de ville komme tilbage, siger Emiliano Alcarraz om landmandsparret.

LÆS OGSÅ: Udnyttet til tvangsarbejde i Danmark: Frygtede for sit liv

Hentet på gården

34-årige Laura Alcarraz og 25-årige Emiliano Alcarraz fortæller, at deres mor fra Spanien ringede til den spanske ambassade i Danmark, fordi hun frygtede for sine voksne børns liv.

Via ambassaden bliver spanierne bekendt med fagforbundet 3F, der blandt andet organiserer landbrugsmedarbejdere i Danmark. Og søskendeparret skriver en e-mail til en medarbejder hos 3F Aabenraa, som hurtigt anbefaler dem til at kontakte Center mod Menneskehandel, CMM, under Socialstyrelsen.

CMM sender straks en e-mail til Laura Alcarraz med to togbilletter.

Landbrugsmedarbejderne fortæller, at de flere gange forgæves ringer efter en taxa, som kan hente dem på gården. En af Emiliano Alcarraz’ venner forsøger ligeledes fra Spanien at hjælpe parret med at skaffe en taxa.

Ved 11-tiden lykkes det selv for parret.

- Vi sagde ikke farvel. Vi kørte bare. Jeg sagde til taxachaufføren, at han var en helt, siger Laura Alcarraz.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Boede beskidt og uhumsk på dansk gård

Taxachauffør: De ville væk

Det er den 59-årige, erfarne taxachauffør hos Dantaxi, Tony Tækker, der i løbet af cirka ti minutter kører de to spaniere fra gården til togstationen i Tinglev.

Hans første indtryk af søskendeparret er, at de vil væk fra deres arbejdsplads i en fart – og flere gange siger den unge spanske mand ”kør, kør” på engelsk, husker taxachaufføren.

- Som vi kom længere væk fra gården, var det som om, at de blev lettede. Hun sagde, at det var godt, at de var kommet væk fra gården. Da de stod ud af taxaen, sagde hun tak for, at jeg havde hjulpet dem, og at de nu var i sikkerhed. Hun brugte ordet sikkerhed, siger Tony Tækker til Fagbladet 3F.

FOTO: E-mail fra Laura Alcarraz til Syd- og Sønderjyllands Politi.

En livredder

De to spaniere bliver herefter sammen hemmeligt indkvarteret to forskellige steder i Danmark, hvor de i knap en måned lever under CMM’s beskyttelse.

CMM vurderer undervejs, at de to landbrugsmedarbejdere har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark.  

- De hjalp os med at forlade gården, gav os et sted at bo midlertidigt, hjalp med at købe mad, og til at vi kunne føle os trygge. Vi er meget taknemmelige over for foreningen. Vi ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden dem, for vi havde ingen penge og ingen til at hjælpe os. De var ærligt talt en livredder, siger Laura Alcarraz om CMM.

(Artiklen fortsætterr under billedet)

FOTO: Vurdering fra CMM.

3F: Burde skamme sig

Spanierne roser også den faglige sekretær ved 3F Aabenraa for at have hjulpet dem.

- Landmanden og hans metoder har jeg kun afsky tilovers for. Han burde skamme sig. Når Danmark råber og skriger på mere udenlandsk arbejdskraft, så er det brandærgerligt, at det er de her forhold, man bliver mødt med som udlænding. Det er beklageligt, at de to unge mennesker er blevet efterladt med så dårligt et indtryk af vores arbejdsmarked i Danmark, siger faglig sekretær Steve Belting, som har rådgivet spanierne.

Han oplyser, at 3F-afdelingen i Aabenraa ikke kan hjælpe dem med en lønsag over for landmanden, fordi de ikke er medlemmer af 3F. Den faglige sekretær ville dog gerne hjælpe spanierne med at finde et nyt arbejde under ”ordnede forhold”.

LÆS OGSÅ: Landmand om løn til ofre for tvangsarbejde: Jeg vil gerne betale

Landmand: De skulle bare være kommet til mig

Som svar på kritikken fra 3F svarer landmanden til Fagbladet 3F, at han behandler alle sine medarbejdere godt.

Arbejdsgiveren griner højt og siger ”hold da op”, da Fagbladet 3F beder om hans kommentarer til, at CMM har vurderet, at de to spaniere har været udsat for menneskehandel hos ham.

Er du klar over, at Center mod Menneskehandel hjalp med, at de kom væk fra din gård, og at de har boet i knap en måned på et hemmeligt krisecenter i Danmark?  

- De skulle bare være kommet, så skulle jeg have hjulpet dem. Jeg var undervejs med kontrakterne. Jeg forstår det bare ikke. Det har jeg aldrig oplevet før. Aldrig, siger hollænderen Jouke Hijlkema og oplyser, at han har boet og været landmand i 20 år i Danmark.

Landmanden siger til Fagbladet 3F, at han er klar til at efterbetale de to spaniere i alt 30.000 kroner i løn. De to tidligere medarbejdere mener, at de samlet set har over 50.000 kroner til gode.

Laura Alcarraz og Emiliano Alcarraz er forleden rejst tilbage til deres hjemland for at være sammen med familien og genopbygge deres liv, fortæller de.

- Vi havde aldrig forestillet os det her i Danmark. Vi ville bare tjene nogle penge og leve et stykke tid uden for vores land. Men det blev den værste oplevelse, indtil vi fandt foreningen, der ændrede vores oplevelse, siger Laura Alcarraz om CMM.