Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

To spanske landbrugsmedarbejdere har været udsat for så grov udnyttelse på en gård i Sønderjylland, at det falder ind under definitionen på menneskehandel. Det vurderer Center mod Menneskehandel. Landmanden griner af vurderingen og afviser, at han har truet medarbejderne.

De to spanske søskende Laura og Emiliano Alcarraz har boet i knap en måned på et hemmeligt sted i Danmark under Center mod Menneskehandels beskyttelse, fordi centeret har vurderet, at de har været udsat for menneskehandel på en dansk gård.
Michael Drost-Hansen

Uhumske leveforhold. Manglende løn. Truende adfærd. Det er nogle af de forhold, et spansk søskendepar har arbejdet og boet under på en gård i Sønderjylland i løbet af efteråret 2022.

Ifølge Center mod Menneskehandel under Socialstyrelsen, CMM, har de to spaniere været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde. Og på den baggrund har de boet i sikkerhed i knap en måned på et krisecenter i Danmark.  

Det kan Fagbladet 3F afsløre på baggrund af dokumenter fra CMM og interview med de to spanske landbrugsmedarbejdere, Laura Alcarraz og Emiliano Alcarraz, som har arbejdet hos en mælkeproducent sydvest for Aabenraa.

Den ene frygtede for sit liv. Den anden var så bange, at hun ikke kunne sove og lå i sengen med en brødkniv i et værelse ved gården.

Sådan forløb den sidste nat for de to spaniere i et værelse ved en gård i Sønderjylland.

Fagbladet 3F er i besiddelse af de to officielle vurderinger, som CMM har foretaget i sagen. Centeret skriver blandt andet om den 25-årige spanske landbrugsmedarbejder Emiliano Alcarraz, at landmanden og hans kone havde en “aggressiv og truende adfærd”. At landmandsparret udsatte den spanske medarbejder for “trusler og nedladende behandling”. Og at medarbejderen har forklaret, at han var bange for arbejdsgiveren og frygtede for sit liv.

“Sammenfattende vurderer CMM, at Emiliano Andres Correa Alcarraz er rekrutteret, modtaget og huset, og at han har været udsat for udnyttelse af en vildfarelse, trusler og anden utilbørlig fremgangsmåde med det formål at udnytte ham til tvangsarbejde,” skriver Center mod Menneskehandel i sin erklæring fra 23. november 2022.

Laura Alcarraz og Emiliano Alcarraz bekræfter over for Fagbladet 3F oplysningerne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

FOTO: Vurdering fra CMM.

Landmand: Hold nu op

CMM skriver i to såkaldte “handelsvurderinger”, at vurderingerne bygger på en samtale med de to spaniere samt centerets viden og erfaring om menneskehandel på nationalt og internationalt plan. 

Leder af CMM Trine Ingemansen oplyser til Fagbladet 3F, at centeret ikke udtaler sig om konkrete sager, og at hun derfor hverken kan be- eller afkræfte oplysningerne fra de to spaniere.

Landmanden griner højlydt, da Fagbladet 3F beder om hans kommentarer til, at CMM har vurderet, at de to spaniere har været udsat for menneskehandel hos ham.

- Hold nu op mand. Menneskehandel ved mig. Jamen, så skal de sende politiet. Så skal jeg bare i fængsel. Ah, hold nu op, siger Jouke Hijlkema, der stammer fra Holland og har drevet landbrug i Danmark i over 20 år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Jeg ville tage hjem, men det kunne jeg ikke, fordi min søster var på vej til Danmark. Jeg har det meget dårligt med, at min søster kom herop. Jeg fortalte hende først om forholdene, efter at hun var kommet herop, siger 25-årige Emiliano Alcarraz.
- Jeg ville tage hjem, men det kunne jeg ikke, fordi min søster var på vej til Danmark. Jeg har det meget dårligt med, at min søster kom herop. Jeg fortalte hende først om forholdene, efter at hun var kommet herop, siger 25-årige Emiliano Alcarraz. FOTO: Privat

Sit livs værste oplevelse

Emiliano Alcarraz havde ikke noget job i Spanien og tog 19. august 2022 til gården i Sønderjylland, hvor han begyndte at arbejde dagen efter. Og hans søster sagde sit job som chef på en tankstation op og fulgte efter broderen en måneds tid senere.

De rejste til gården i Sønderjylland, fordi de tænkte, at det ville være en god mulighed for at spare penge op, øve sig i at tale engelsk og lære Danmark at kende.

Ifølge søskendeparret kom Emiliano Alcarraz ofte til at arbejde omkring ti timer om dagen syv dage om ugen med at malke, muge ud og passe kalve på gården, mens hans søster arbejdede cirka det halve.

34-årige Laura Alcarraz betegner arbejdsopholdet hos landmandsparret i Danmark som sit livs værste oplevelse.

- I begyndelsen var de venlige. Men så begyndte fornærmelserne og råbene, altid vrede, siger Laura Alcarraz og fortæller, at hun og broren blandt andet fik skældud af landmanden for at bruge lys og varmt vand.

Meget bange

Laura Alcarraz har blot modtaget i alt 5.000 kroner i kontanter for al sit arbejde fra 23. september og frem til 7. november, hvor de slap væk fra gården. Emiliano Alcarraz har kun fået 10.000 kroner for al sit arbejde fra 20. august og frem til 7.november.

Landbrugsmedarbejderne vurderer, at de samlet set har over 50.000 kroner til gode for arbejdet. De har hverken fået ansættelseskontrakter eller lønsedler.

Blandt andet derfor gik de 6. november til landmandsparret og fortalte, at de ville rejse hjem, og at landmanden skulle betale dem deres manglende løn i løbet af en uge. Det afviste landmandsparret.

- Den sidste dag afbrød de strømmen i køkkenet, og vi kunne ikke spise eller lave en kop kaffe. Vi har aldrig følt os så bange, siger hun og forklarer, at der var mørkt og ingen lås på dørene til det værelse, som de lejede af arbejdsgiveren.

Fagbladet 3F er i besiddelse af en lydoptagelse fra spanierne, hvor man kan høre landmanden råbe.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Jeg græd, da jeg fik at vide, at vi er ofre for menneskehandel. Det er som i en film, siger 34-årige Laura Alcarraz.
- Jeg græd, da jeg fik at vide, at vi er ofre for menneskehandel. Det er som i en film, siger 34-årige Laura Alcarraz. FOTO: Michael Drost-Hansen

Taxachauffør: De skulle bare væk

Næste formiddag lykkedes det de to spaniere at få fat i en taxa, som kunne bringe dem væk fra gården i Sønderjylland.

Det var Tony Tækker fra Dantaxi, der kørte taxaen. Den 59-årige taxachauffør oplyser til Fagbladet 3F, at hans første indtryk af søskendeparret var, at de bare skulle væk fra gården i en fart.

- De havde travlt med at komme ind i bilen med deres kufferter. Det kunne ikke gå hurtigt nok. Og så sagde knægten: "Drive, fast, drive, fast." De skulle bare væk derfra, inden der faldt brænde ned. Sådan opfattede jeg det, siger Tony Tækker og oplyser, at kvinden i taxaen kaldte ham for deres redningsmand.

Afviser trusler

Landmand Jouke Hijlkema afviser, at han har truet de to tidligere medarbejdere.

Arbejdsgiveren erkender dog, at han har råbt vredt af de to medarbejdere den aften, hvor de fortalte, at de ville stoppe med at arbejde for ham. Hans vrede skyldtes, at medarbejderne havde åbnet vinduerne i den opvarmede bolig, imens det ifølge landmanden var “pissekoldt” udenfor.

- Du må spørge mine venner, og alle dem, jeg kender. Jeg gør aldrig noget som helst. Jeg var lidt sur, da de havde åbnet alle vinduer, og alt på fuld gas, siger Jouke Hijlkema.

- Jeg behandler alle mine folk godt. 100 procent, siger arbejdsgiveren.

Landmanden medgiver, at han har betalt de to spaniere i alt 15.000 kroner – og erkender, at han stadig skylder dem løn.