Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Boligen var så beskidt, at de hellere ville sove i stalden. Det siger to spanske landbrugsmedarbejdere om boligforholdene på en gård i Sønderjylland. Ifølge Center Mod Menneskehandel har de været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde.

- Toilettet var ulækkert, siger spanske Laura Alcarraz om forholdene hos en landmand i Sønderjylland.
Privat

Toilettet var ulækkert, der lugtede dårligt, og det var meget, meget beskidt.

Sådan beskriver 34-årige Laura Alcarraz boligforholdene hos sin tidligere arbejdsgiver, der driver en kvæggård nær Tinglev i Sønderjylland.

Det første syn i september 2022 af den lejede bolig gør et stort indtryk på hende.

- Jeg græder meget. Jeg kan ikke spise. Jeg vil ikke sove dér, siger Laura Alcarraz til Fagbladet 3F.

- Jeg tabte seks kilo, fordi jeg ikke ville spise i den bolig. Jeg sagde, at jeg hellere ville sove i stalden. Jeg gjorde det rent, for ellers kunne jeg ikke bo der, siger hun.

Landmand: De var glade for det

Center mod Menneskehandel har i november vurderet, at Laura Alcarraz og hendes 25-årige bror, Emiliano Alcarraz, har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde hos landmanden.

Deres tidligere arbejdsgiver har et helt andet, positivt syn på medarbejdernes boligforhold ved sin gård.

De fortæller, at det var et uhumsk værelse, de boede på. At køkkenet var i dårlig stand. Og at der var et lille toilet uden bruser?

- Det har jeg helt renoveret. Og det var de rigtig glade for, siger den hollandske landmand Jouke Hijlkema, der har drevet landbrugsvirksomhed i mere end 20 år i Danmark.

Ifølge det, de siger til mig, var de ikke glade for det?

- Hun (Laura Alcarrez, red.) var så glad for det, da jeg havde renoveret det hele. “Nu har jeg et helt nyt hus” og bla bla. Hun hopper og springer. Og der har også boet nogle andre, der har været glade for at bo dér, siger landmanden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Laura og Emiliano Alcarraz fortæller, at de smiler på billeder fra stalden hos landmanden, fordi billederne skulle sendes hjem til deres mor i Spanien, som de ikke ville bekymre med deres forhold på gården i Danmark.
Laura og Emiliano Alcarraz fortæller, at de smiler på billeder fra stalden hos landmanden, fordi billederne skulle sendes hjem til deres mor i Spanien, som de ikke ville bekymre med deres forhold på gården i Danmark. FOTO: Privat

Landmand: De skulle bare sige til

Men værelserne havde ikke nogen lås på, så de syntes ikke, at de havde noget privatliv, hvis I besluttede jer for at gå ind?

- Det var søskende, siger Jouke Hijlkema.

Havde de så ikke brug for privatliv?

- Jo, siger landmanden og tilføjer:

- Jeg sagde fra starten af, at hvis der mangler noget, så siger I bare til, så finder vi ud af det.

Laura Alcarraz siger, at hun sagde til jer, at hun hellere ville sove i stalden. Hvad er jeres kommentarer til det?

- Det er ikke sjovt. Hun var positiv. Det var mere ham, der var problemer med. Det er ikke sjovt, at hun siger det, siger Jouke Hijlkema.

Pris: 4.000 kroner om måneden

De to spaniere fortæller, at de gentagne gange har fået skældud af landmanden og hans kone for at bruge for meget strøm til madlavning samt varmt vand til et dagligt bad.

Jouke Hijlkema erkender, at han har råbt vredt af de to medarbejdere om aftenen 6. november, hvor de fortalte, at de ville stoppe med at arbejde for ham. Hans vrede skyldtes, at medarbejderne havde åbnet vinduerne i den opvarmede bolig, imens det ifølge landmanden var “pissekoldt” udenfor.

Landmanden oplyser, at det var aftalt, at landbrugsmedarbejderne skulle betale hver 2.000 kroner for husleje og forbrug om måneden. Men at der endnu ikke er blevet afregnet.

De to medarbejdere har til sammen fået blot 15.000 kroner i á conto løn for al deres arbejde på gården. Spanierne mener, at landmanden skylder dem i alt over 50.000 kroner i løn.

Arbejdsgiveren mener, at han skylder dem omkring 30.000 kroner.