Gå til hovedindhold

Polske rengøringsmedarbejdere i Odense blev blandt andet truet med politi, hvis de "lavede skade" på tidligere arbejdsgivers navn. Arbejdsgiveren afviser enhver snak om trusler: - Vi forsøger at hjælpe vores personale, siger han.

Grzegorz, Patrycja, Anna og Alicja fortæller om et miljø, hvor de var afhængig af deres arbejdsgivere, som de var bange for. Da de tre af dem stoppede, blev de udsat for trusler. Chefen afviser.
Kristine Kiilerich

Mens de knap nok anede, hvad der foregik, blev flere polakker, der tidligere arbejdede for et rengøringsfirma i Odense, udsat for trusler.

Da de klagede over deres arbejds- og boligforhold forrige weekend, skrev chefen tilbage, at han accepterede deres opsigelse, men tilføjede også følgende:
”Det er selvfølgelig fra dette øjeblik strengt forbudt og vil blive politianmeldt, hvis I benytter jer af hr. Larsens biler eller på anden måde laver skade på hr. Larsens ejendele eller navn.”

Hr. Larsen er navnet på virksomheden, og det er ejer og direktør Jens Larsen, som var afsender.

Ingen af de tidligere ansatte, som Fagbladet 3F har talt med, taler dansk eller engelsk, så de har været afhængige af deres arbejdsgiver, som også ejede det hus, de boede i.

Fagbladet 3F har tidligere skrevet om deres boligforhold og arbejdsforhold her og her.

Alla Navrotska, projektmedarbejder i 3F Odense GOPS, har hjulpet polakkerne efterfølgende. Hun taler selv polsk.

- Det er tydeligt, at de har meget lidt viden om det danske samfund. For eksempel spurgte en af dem, om det er rigtigt, man kan blive straffet for at sige sit arbejde op, fortæller hun.

Som Fagbladet 3F tidligere har omtalt, har flere af polakkerne haft en kontrakt, hvor der stod, at det ville koste en bod på 30.000 kroner, hvis de tog arbejde ved en af arbejdsgiverens kunder eller samarbejdspartnere. En klausul som ifølge flere eksperter er ugyldig. 

- Men det har de jo opfattet som en trussel. En trussel om, at det koster penge at sige op, forklarer Alla Navrotska.

Vi risikerer at få sparket

Fire af polakkerne, Alicja Widelka, Grzegorz Zgardzinski, Patrycja Kielichowska, og Anna Szewczyk – sidstenævnte forlod dog virksomheden for flere måneder siden – fortæller om flere mundtlige tilrettevisninger. Blandt andet måtte de ikke tale om deres løn. Sagde de noget kritisk, fik de færre arbejdstimer, eller alt for mange timer på én gang, fortæller de.

 - Vi risikerede at blive sparket ud, siger de.

- Han sagde, at der stod andre klar til at overtage vores plads, hvis vi blev for modige eller sagde nej til opgaver, fortæller kvinderne via en tolk. 

Var I bange for jeres arbejdsgiver?

- Ja! svarer de samstemmende:

- Det var rigtig svært at sige dem imod.

”Hvad skulle de være bange for?”


FOTO: E-mail fra direktør Jens Larsen til polske rengøringsarbejdere.

Fagbladet 3F har fremlagt kritikken over for ejer og direktør i rengøringsvirksomheden Hr. Larsen, Jens Larsen. Han forstår ikke, at nogle af de tidligere medarbejdere var bange for ham:

- Nej – hvad skulle de da være bange for?, spørger han.

- Hvis de skulle til læge, har vi hjulpet dem til læge. Hvis nogen skulle på sygehuset, har vi kørt dem til sygehuset. Har der været problemer med skat eller andet, har vi hjulpet dem, så hvad er der at være bange for, siger direktøren og fortsætter:

- Det er dybest set noget, jeg kunne være ligeglad med. Det er jeg ikke. Vi forsøger at hjælpe vores personale, siger han.

Er det ikke rigtigt, at du har truet dem med en politianmeldelse, hvis de på nogen måde skader firmaets navn?

- Det mener jeg ikke, at jeg har skrevet. Jeg kan ikke huske det. Det må jeg tjekke op på, siger direktøren, der efterfølgende ikke er vendt tilbage til Fagbladet 3F.

Betalte for hjælp

Udover Jens Larsen er også Benjamin Larsen chef i virksomheden.

De fire tidligere ansatte er forargede over Jens Larsens udsagn om, at “vi forsøger at hjælpe personalet”. De bekræfter, at de har fået hjælp, men:

- For eksempel kom en af vores kolleger til skade på arbejde. Det er rigtigt, at de kørte ham til sygehuset. Men han lå dér alene uden at kunne tale med personale, fortæller de.

- Det er også rigtigt, at vi fik hjælp til at ordne papirer, for eksempel NemID og registrering. Men vi betalte 750 kroner pr. gang, siger Patrycja Kielichowska.

- Vi ønsker bare at fortælle sandheden, så andre for fremtiden ved, hvad de går ind til, siger de fire tidligere ansatte, der nu får hjælp af landsmænd og søger andre job.