Gå til hovedindhold

Manglende madpakker og ingen penge til lejrskole. Det er den triste hverdag for mange elever. Sådan lyder det fra over halvdelen af de skoler, som Fagbladet 3F har talt med.

Børn fra udsatte familier møder sultne op i skole og uden madpakker med hjemmefra.
Ärkiv / billedbureauet Ritzau Scanpix

Hver dag møder børn med tomme maver op i landets folkeskoler.

25 ud af 49 skoleledere oplyser, at børn fra udsatte familier møder sultne op i skole og ikke har madpakker med hjemmefra. Det viser en rundringning, som Fagbladet 3F har foretaget.

- Vi har en daglig madordning på skolen, hvor man kan købe et måltid for 20 kroner. Alligevel ser vi en del elever, som sidder i klasserne og hænger, fordi de hverken har fået nogen madpakke eller penge med. Og det er simpelthen fordi, at midlerne er så små hos nogle af vores familier, fortæller Marco Anders Damgaard, der er skoleleder på Tingbjerg skole i København.

For at imødekomme problemet har skolen søgt friplads for betaling til madordningen til de mest udsatte elever, så de kan få gratis mad, når de kommer i skole.

Mad fra fødevarebanken

Hos Lindeskovskolen i Nykøbing Falster kan man også genkende udfordringen med de sultne elever.

Knapt 80 procent af deres elever er tosprogede, og mange af deres forældre er på lave ydelser, forklarer skoleleder Hans Christiansen.

Derfor har skolen været nødt til at gå så langt som at betale et månedligt abonnement til non-profit organisationen Fødevarebanken, der bekæmper madfattigdom, for at komme problemet til livs.

- Nu har vi mulighed for at dele overskudsmad fra butikker og virksomheder ud til børnene i vores formiddagscafé. Så er vi i hvert fald sikre på, at de får et ordentligt og sundt måltid, mens de er i skole, fortæller Hans Christiansen.

Samme løsning har Byskolen i Nakskov også gjort brug af. De får minimum én gang om ugen leveret mad fra Fødevarebanken, så deres elever kan få et gratis måltid i skoletiden.

- Vi har 80-100 elever der benytter sig af dette tilbud. Det er ret mange. Og det er jo nok også et udtryk for, at en del af dem står i en lidt presset situation derhjemme, fortæller skoleleder Betina Siegvardsen.

Også hos Sophieskolen i Guldborgsund Kommune har man forsøgt at afhjælpe problemet med de sultne elever. De har valgt at tilbyde alle elever gratis morgenmad, når de møder i skole.  

- Vi oplever, at flere og flere af vores elever benytter sig af vores tilbud om gratis morgenmad. Vi befinder os i et udsat område, og det ses på børnene, fortæller skoleleder Jan Axelsen. 

Et stigende problem

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) kunne i december dokumentere, at antallet af fattige børn er steget med 12.000 fra 2016 til 2017.

Det betyder, at der er omkring 64.500 børn, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark.

Den stigning kan 18 skoleledere ud af 50 også bekræfte. 

- Det er en udfordring, som vi oftere og oftere støder på. For bare fire til fem år siden havde forældrene slet ikke samme problem med at få skrabet penge sammen til noget så basalt som kostpenge til lejrskole, fortæller Finn Fallesen, der er skoleleder for Munkevængets skole i Kolding. 

Den betragtning kan Søren Kæstel, skoleleder for Danehofskolen i Nyborg, også bakke op om.

- Vi ser flere og flere familier, som har brug for økonomisk støtte. Det drejer sig om familier, der ikke har råd til at betale deres børns fodboldstøvler eller give dem penge med til is, når de er på udflugt med skolen, fortæller han.

Birthe Rasmussen, der er skoleleder for Langmarksskolen i Horsens, har lagt mærke til, at især de nytilkomne familier lider under en presset økonomi.

- De fleste elever har fritidsjobs for at tjene lidt ekstra penge til dem selv, men vi ved, at vores flygtningebørn arbejder for at skrabe flere penge sammen til familien. Deres tjente lommepenge går simpelthen til en fælles kasse derhjemme, så der kan komme mad på bordet, siger hun.

Fattigdom sætter spor

Tre skoleledere kan desuden rapportere om en stigende ulighed blandt de ressourcesvage og stærke elever. Skoleleder Karen Jessen fra Sødalskolen i Brabrand er en af dem.

- Som skoleleder forbliver opgaven med at fjerne social ulighed blandt børnene en hårdknude. De ressourcestærke elever bliver stærkere fagligt, mens vi ikke ser den samme mulighed for fremgang hos de mindre stærke elever, fortæller Karen Jessen.

Ifølge Morten Dam Madsen, der er skoleleder på Ellekærskolen i Aarhus, har de børn, der kommer fra udsatte familier, generelt dårligere forudsætninger for at klare sig godt i skolen.

- Fattigdommen kommer for alvor til udtryk i forhold til den opbakning børnene får derhjemme. Ressourcesvage børn får markant mindre opbakning i forhold til skolen end de børn, der kommer fra et mere velstående hjem, fortæller Morten Dam Madsen, der er skoleleder på Ellekærskolen i Aarhus. 

Og her står skolelederne magtesløse.

- De materielle ting kan vi til en vis grad gøre noget ved, men ingen opbakning fra hjemmet er svært at kompensere for. Det sætter unægteligt sine spor på elevens skolegang, siger Morten Dam Madsen.