Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Flere hjælpeorganisationer melder om et højt ansøgertal til konfirmationshjælp, fremgår det af en rundspørge, som Fagbladet 3F har foretaget.

Et stort antal forældre fra hele landet har søgt om økonomisk hjælp til at klare sig igennem deres børns konfirmation.
Arkiv / Jens Nørgaard Larsen / Ritzau/Scanpix

Kjole og hvidt, stort festmåltid og dyre, dyre gaver.

Det er en stor festdag, når husets teenager træder ind i de voksnes rækker.

Men de mange udgifter truer også med at vælte hele budgettet for de familier, der ikke har penge at lægge til side.

Omkring 1.600 forældre fra hele landet har søgt om økonomisk hjælp til at klare sig igennem deres børns konfirmation. Det viser tal fra fire forskellige hjælpeorganisationer, der yder støtte til udsatte familier, der ikke har råd til at fejre konfirmanden.

Dansk Folkehjælp er den organisation i Danmark, der hjælper flest familier med økonomisk støtte til festdagen. De tilbyder de godkendte ansøgere et gavekort på 2.000 kroner, som kan bruges til både mad og tøj til festen.

De har i år fået 1.139 ansøgninger. Ved sammenligning søgte 1.180 familier om hjælp sidste år.

- Det er et fortsat højt antal, der har ansøgt om konfirmationshjælp igen i år. Men vi havde heller ikke regnet med andet. Desværre ser vi både i forhold til vores julehjælp og feriehjælp en stigende tendens til, at flere og flere søger om hjælp til at komme igennem de dyre perioder og mærkedage, fortæller Klaus Nørlem, der er generelsekretær for Dansk Folkehjælp.

Det er dog kun lidt under halvdelen af ansøgerne, der kan forvente at modtage hjælp.

- Så efterspørgslen har vist sig stadig at være større en udbuddet, siger han.

Kortere ansøgningsfrist

Også hos Børnesagens Fællesråd oplever man et højt ansøgningstal.

De har ellers i år forkortet deres ansøgningsfrist på grund af ressourcemangel. Alligevel har de fået 191 ansøgninger i år. Det er 84 færre familier i forhold til året før.

– Vi ser dog en stigning i antallet af mennesker, der nu henvender sig direkte til os efter fristen er udløbet. Det er typisk fortvivlede folk, der leder med lys og lygte efter steder, de kan finde hjælp, og så plejer vi at dirigere dem videre til de steder, vi kender, siger Esben De Place, der er konstitueret sekretariatschef.

En af de foreninger, Børnesagens Fællesråd henviser til, er Foreningen til Støtte for Mødre og Børn. De har fået 166 ansøgninger indtil videre.

- Af erfaring ved vi, at folk bliver ved med at søge om hjælp hele vejen igennem april og ind i maj. Mange søger os i sidste øjeblik, når de en uge før, konfirmationen finder sted, må erkende, at økonomien ikke hænger sammen, fortæller projektansvarlig Jesper Pilegaard.

Kontanthjælpsloftet er årsagen

Enlige forsørgere på overførselsindkomst er oftest dem, der søger om hjælp, lyder det fra de adspurgte organisationer.

Det er også denne gruppe, der er hårdest ramt på økonomien, fastslår John Andersen, der forsker i fattigdom på RUC.

Han peger særligt på kontanthjælpsloftet som en af årsagerne til, at så mange familier fortsat søger om økonomisk hjælp til blandt andet mærkedage.

- En af de væsentligste årsager til, at flere børn er fattige, er kontanthjælpsloftet, som har lagt en spærregrænse for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan få i børnetilskud og offentlige ydelser. Det er meget sandsynligt, at det er loftet, der gør det så svært for disse familier at spare op til den store dag, fortæller han.

Regeringen indførte kontanthjælpsloftet i 2016. Konsekvenserne for loftet blev dog først fuldt indfaset i oktober 2018.

- Det kan være årsagen til, at hjælpeorganisationerne oplevede så markant en stigning i ansøgningstallet til deres hjælpetilbud i årene 2016 til 2018. Så i stedet for en markant stigning kan man nok snarere forvente, at der bliver fastholdt et højt antal ansøgere, siger John Andersen.