Danmark ligner ikke længere det øvrige Skandinavien, når det gælder indkomsten hos den rigeste procent.
De rigeste danskere - den ene procent, der tjener mest - havde i begyndelsen af 1990'erne en andel af danskernes samlede indkomst på omkring syv procent.
Men den er nu steget til 11 procent af den samlede indkomst. Det viser en analyse fra tænketanken Kraka i samarbejde med konsulentvirksomheden Deloitte. Det skriver Jyllands-Posten.
Dermed er Danmark stukket af fra det øvrige Skandinavien, hvor den rigeste procent i både Norge og Sverige ligger på omkring otte procent af de samlede indkomster.
Danmark ligger nu på niveau med et land som England.
Professor Kasper Lippert-Rasmussen, der forsker i ulighed ved Aarhus Universitet, advarer om udviklingen.
- Vil man gerne have et retfærdigt samfund, er der grund til at være alarmeret, siger han til Jyllands-Posten.
Udviklingen er accelereret siden finanskrisen, og den er drevet af højere toplønninger og øget formueindkomst, vurderer Kraka.
Fungerende politisk ordfører Peter Hummelgaard (S) kalder udviklingen stærkt bekymrende.
- Det er en udvikling, som de fleste nok desværre godt kan genkende. Det handler ikke om misundelse, men om retfærdighed og rimelighed og om sammenhængskraften. Et lige samfund er også et mere stabilt samfund, siger han til Jyllands-Posten.
Socialdemokratiet vil bremse udviklingen ved at begrænse fradragsmulighederne for lønninger på over 10 millioner kroner og indføre højere skat på store formueindkomster.
Finansminister Kristian Jensen (V) afviser, at der er grund til bekymring.
- Der er selvfølgelig en grænse for, hvor ulige et samfund kan være. Men jeg synes ikke, at Danmark er der. Vi skal ikke bekæmpe rigdom - men fattigdom, siger han til Jyllands-Posten.
Tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der arbejder for at fremme social retfærdighed, er bekymret over udviklingen.
- Det er en meget uheldig udvikling. Og det er i høj grad uheldigt, fordi det er politiske beslutninger, der har gjort, at de er blevet rigere.
- Det er ikke noget, der er kommet som følge af ny teknologi eller globalisering, siger Lars Andersen, direktør i tænketanken, til Ritzau.
/ritzau/
