Buschauffører, truckførere, asfaltarbejdere, postbude, kloakarbejdere, anlægsgartnere, snedkere og tømrere.

Det er bare nogle af de tusindvis af faglærte og ufaglærte danske ansatte, som vil blive ramt, hvis Venstre får held med at genoplive et gammelt forslag om, at det skal være lettere at hyre udenlandsk arbejdskraft med lave lønninger.

Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet).

I dagens udgave af Berlingske foreslår Venstre, at man sænker beløbsordningen - det beløb, man mindst skal tjene for at kunne komme til Danmark at arbejde - til 350.000 kroner om året.

Men det vil samtidig ramme tusindvis af danskere på jobsikkerheden, mener AE-rådets direktør, Lars Andersen, der advarer imod, at forslaget kan betyde faldende lønninger eller i værste fald arbejdsløshed blandt danske arbejdere:

- Venstre vil sænke beløbsordningen og gøre det nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft uden for EU. I dag er der 2 ud af 3 ufaglærte og 4 ud af 5 faglærte, der har en årsløn, der er højere end forslaget til den nye beløbsgrænse. Dermed bliver tusindvis af danske arbejdere konkurrenceudsat, siger han.

Også hos 3F lyder der en klar advarsel imod Venstres forslag:

- Det vil ramme både ufaglærte og faglærte lønmodtagere, hvis de nu også skal konkurrere med folk uden for EU's grænser om deres egne job. Det her ligner endnu et forsøg på at importere billig, udenlandsk arbejdskraft, siger forbundsekretær hos 3F, Søren Heisel.

Hver fjerde ufaglærte og faglærte i farezonen

Nye beregninger fra AE-rådet viser, hvilke lønmodtagere der vil opleve størst konkurrence med den nye beløbsgrænse.

Og det er især blandt ufaglærte og faglærte, at slaget vil være størst. Her tjener hver fjerde i dag mellem 350.000 kroner og 427.000 kroner om året - og vil altså med det nye forslag fra Venstre skulle kæmpe med resten af verden om deres egne job.

LÆS OGSÅ: LO: 190 danske jobtyper er truet af udlændinge

Blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med ufaglært baggrund har 64 procent en årsløn på mindst 350.000 kroner, og blandt faglærte er det 80 procent, der har en årsløn over den nye beløbsgrænse.

AE-rådet: Millioner af ledige allerede

I forvejen kan danske arbejsgivere frit hyre arbejdskraft fra en række EU-lande, som kan dække de samme jobtyper, som Venstre efterlyser.

Og det er ifølge AE-rådets direktør, Lars Andersen, herfra, at nyansættelser, som ikke er danske, skal komme.

LÆS OGSÅ: Der fuskes allerede med beløbsordningen

- Der er allerede i dag millioner af muligheder for de danske virksomheder for at ansætte arbejdskraft fra hele Europa. Der er knap 16 millioner arbejdsløse i EU. Som reglerne er i dag, er det muligt for de danske arbejdsgivere at ansætte dem. Det er det intet, der forhindrer dem i, siger Lars Andersen.

Ifølge udregninger fra 3F vil op mod 100 nye jobfunktioner i fremtiden blive konkurrenceudsat, hvis man sænker beløbsgrænsen fra de nuværende 427.000 kroner til 350.000 kroner.

- Man risikerer at slå hul i det danske arbejdsmarked. I forvejen har vi over 100.000 ledige i Danmark og knap 16 millioner ledige inden for EU's grænser, som virksomhederne frit kan ansætte uden om beløbsordningen, siger Søren Heisel.

S og DF skyder forslag ned - igen

Forslaget fra Venstre er ikke nyt.

Ad flere omgange har partiet luftet tanken om at gøre det lettere at hyre billig udenlandsk arbejdskraft i Folketinget.

Men på trods af at have siddet på regeringsmagten i de seneste fire år, har Venstre ikke kunnet få forslaget igennem.

Rapport: Ny beløbsgrænse åbner for social dumping

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser også denne gang, at tanken om at åbne for mere lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft har nogen gang på jord.

- Det undrer os, at Venstre nu igen foreslår, at folk fra Kina og Indien skal kunne komme til Danmark at arbejde, hvis bare de har et arbejde til 23.000 kroner om måneden. Det vil presse løn- og arbejdsvilkår for helt almindelige lagerarbejdere, buschauffører og postbude, siger Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye til Berlingske.

Han får støtte fra gruppeformand for DF, Peter Skaarup, der i samme avis afviser, at Dansk Folkeparti vil lytte til Venstres forslag efter et valg.