Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F kritiserer skarpt, at regeringen vil lempe reglerne for, hvor meget udlændinge uden for EU skal tjene for at få lov at arbejde i Danmark. En sag om menneskehandel til tvangsarbejde i Holbæk viser, at der bliver snydt med beløbsordningen.

Pakistaner Yassir Dawood fortæller, at han slet ingen løn har fået for sit arbejde gennem næsten fire måneder på et boligbyggeri i Holbæk.
Michal Sita

I mandags afslørede Fagbladet 3F og DR, at pakistanere har tjent 3.000 kroner eller mindre om måneden i løn for arbejde på to boligbyggerier i Holbæk. På papiret var pakistanerne dog blevet lovet mellem 32.000 og 35.000 kroner for at kunne leve op til kravene i den såkaldte beløbsgrænse.

Onsdag fremsatte regeringen et lovforslag i Folketinget om at sænke grænsen for, hvor meget udlændinge fra lande uden for EU skal tjene for at kunne arbejde lovligt i Danmark.

På nuværende tidspunkt skal udlændinge på beløbsordningen tjene mindst 426.985 kroner om året i løn. Regeringen vil sætte beløbsgrænsen ned til 350.000 kroner.

3F er klar modstander af, at beløbsgrænsen bliver sat ned. 3F peger blandt andet på regeringens udspil om, at op til 50 procent af lønnen fremover kan bestå af kost og logi. Samt at regeringen med lovforslaget vil afskaffe det nuværende krav om, at lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto.     

- Det bliver det rene slaraffenland for svindlere og fusentaster. Alle de løndele i form af kost, logi og andre finurlige aflønningsmetoder er jo fuldstændig ukontrollerbare, og dermed bliver det langt, langt vanskeligere at dokumentere og afsløre snyd og bedrag, siger Søren Heisel, forbundssekretær hos 3F.

- Bliver regeringens forslag til virkelighed, så er jeg alvorlig bange for, at de forhold, vi så for filippinske lastbilchauffører i Padborg, ikke bliver undtagelsen, men snarere reglen på den del af det danske arbejdsmarked, hvor udlændinge udgør en stor andel, siger han.

Læs også: Afsløring: Filippinske arbejdere bor i slumlejr i Danmark

Manglende politisk opbakning

I oktober 2018 præsenterede regeringen et lignende udspil. Dengang ønskede regeringen, at grænsen for udlændinge på beløbsordningen skulle sættes ned til 330.000 kroner. Men da regeringen ikke havde flertal i Folketinget for udspillet, valgte den at afbryde forhandlingerne.

I forbindelse med onsdagens lovforslag siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse:

- Vi fører en stram udlændingepolitik, hvor vi har kontrol med, hvem der kommer hertil. Men vi må ikke glemme, at udenlandsk arbejdskraft er en stor gevinst for Danmark. Udenlandsk arbejdskraft rekrutteret via eksempelvis beløbsordningen bidrager med godt 1,4 milliarder kroner hvert år, hvilket svarer til godt 300.000 kroner årligt pr. udenlandske medarbejder.

2.000-3.000 kroner i månedsløn

For mindst tre pakistanere på beløbsordningen har boligbyggeriet i Holbæk ikke været den store gevinst.

De var i ansættelseskontrakterne med byggefirmaet DK Builders ApS fra Mørkøv i Nordvestsjælland lovet en løn på mellem 32.000 og 35.000 kroner om måneden. Det var nok til, at pakistanerne kunne arbejde lovligt i Danmark.  

Basharat og Shabbir Hussain blev snydt for løn som ansatte i firmaet DK Builders ApS.
Basharat og Shabbir Hussain blev snydt for løn som ansatte i firmaet DK Builders ApS. FOTO: Privat

Men brødrene Shabbir og Basharet Hussain oplyser til Fagbladet 3F, at de blot har tjent 2.000-3.000 kroner om måneden i løn. Den tredje pakistaner, Yassir Dawood, oplyser, at han slet ingen løn har fået for sit arbejde gennem næsten fire måneder på byggeriet.

De tre pakistanske arbejdere på beløbsordningen har ifølge Socialstyrelsens Center mod Menneskehandel været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde på byggerierne i Holbæk.  

3F mener, at de er blevet groft snydt og udnyttet.

- Pakistanerne har været udsat for tvangsarbejde, som ikke hører nogen steder hjemme i Danmark. I stedet for at nedsætte beløbsgrænsen og udvande de kontrolmuligheder, vi har, burde regeringen i stedet sørge for, at de kontrolinstanser, vi allerede har, virker, siger Søren Heisel, forbundssekretær hos 3F. 

Indrømmer ulovligheder

6. december 2017 var politiet, Skat og Arbejdstilsynet på kontrolbesøg på en byggeplads på Torpet i Holbæk, hvor myndighederne mødte medarbejdere fra DK Builders ApS.

I den forbindelse blev brødrene Shabbir og Basharat Hussain samt fire andre pakistanske arbejdere anholdt. Shabbir Hussain havde ikke en gyldig arbejdstilladelse og skulle rejse ud af Danmark inden 16. december 2017. Men senere fik Shabbir Hussain en ny arbejdstilladelse efter beløbsordningen – og blev efterfølgende snydt for løn igen.

Ejeren af DK Builders, Madasar Ahmed, har indrømmet over for Fagbladet 3F, at der er foregået ulovlige handlinger og underbetaling i hans firma. Han har dog fralagt sig ansvaret for den manglende betaling og i stedet skudt skylden på byggeriets hovedentreprenør Jesper Oemann Andersen, der har hyret DK Builders til at arbejde for sig.

Arbejdsgivere kan hyre trods gentagne lovovertrædelser

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der efter ifølge beløbsordningen har udstedt opholds- og arbejdstilladelse til de tre menneskehandlede pakistanere hos DK Builders ApS.

SIRI oplyser til Fagbladet 3F, at styrelsen siden begyndelsen af december 2017 fire gange har deltaget i kontrolaktioner på byggepladsen sammen med politiet, Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet. SIRI har også i foråret 2018 sendt flere anmeldelser til politiet om muligt ulovligt arbejde i relation til virksomheden.

”Hvis SIRI bliver opmærksom på situationer, hvor der ser ud til at være tale om ulovligt arbejde, sender styrelsen sagen til politiet. Herefter er det op til politiet og anklagemyndigheden at afgøre, hvilken sanktion det medfører,” skriver SIRI’s presseafdeling i en e-mail til Fagbladet 3F.

Ifølge udlændingeloven kan en arbejdsgiver, der ulovligt har beskæftiget en udlænding uden den nødvendige arbejdstilladelse, straffes med en bøde eller fængsel i op til to år.

”SIRI kan oplyse, at det forhold, at en arbejdsgiver gentagne gange har overtrådt udlændingelovens regler og beskæftiget udlændinge i strid med betingelserne i udlændingeloven, kun har betydning for virksomheders adgang til at rekruttere arbejdstagere efter fast-track ordningen. En virksomhed kan således miste sin certificering efter fast-track ordningen. Men virksomheder kan uanset eventuel straf for overtrædelser efter udlændingeloven anvende de andre opholdsordninger på erhvervsområdet til at rekruttere arbejdskraft fra tredjelande,” skriver SIRI til Fagbladet 3F.

Skat anmoder om tvangsopløsning

28. august 2018 anmodede Skat om at få DK Builders ApS opløst med henvisning til manglende betaling af moms og afgifter for 900.000 kroner. Selskabet er nu under konkurs.

Hos politiets specialenhed Særlig Efterforskning Øst (SEØ) vil vicepolitiinspektør Mads Helios hverken be- eller afkræfte, om politiet efterforsker Madasar Ahmed eller Jesper Oemann Andersen.