Torsdag skal politikere i Folketinget behandle et forslag fra regeringen om at ændre den såkaldte særlov for at hjælpe ukrainske krigsflygtninge, der er kommet i klemme i de danske regler.

Men den foreslåede ændring af særloven vil kun være en hjælp i mindre end halvdelen af de sager, hvor ansøgere fra Ukraine har klaget over afslag på midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Det viser en aktindsigt til Fagbladet 3F fra Udlændingenævnet, som behandler sådanne klagesager.

Udlændingenævnet oplyser, at det per 22. maj har modtaget 27 klagesager om ansøgere, som har fået afslag på midlertidig opholdstilladelse efter særloven for personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Nævnet oplyser ikke, hvor mange personer de 27 sager handler om, men Fagbladet 3F kender til flere sager, som omhandler mere end en person.

“Alle ansøgere har fået afslag på midlertidig opholdstilladelse, idet de var udrejst af Ukraine før den 24. februar 2022, og da de ikke opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark på denne dato,” skriver Udlændingenævnet og fortsætter:

“Udlændingenævnet kan endvidere oplyse, at ansøgerne i 16 af de modtagne klagesager var udrejst af Ukraine før den 1. februar 2022.”

Ekspert: Ukrainere kommer i klemme

Datoen 1. februar 2022 er vigtig i denne sammenhæng.

For regeringen fremsatte i sidste uge et lovforslag om at skæringsdatoen for, hvornår de ukrainske flygtninge skulle være i Ukraine eller Danmark, skal ændres fra 24. februar i den gældende lov til 1. februar 2022 i en ny, kommende lov.

Men i 16 af de 27 klagesager er ansøgerne ifølge Udlændingenævnet altså rejst ud af Ukraine inden 1. februar 2022.

Dermed vil de ikke blive omfattet af den kommende lovændring, hvis den bliver som regeringen har foreslået.

Det vurderer ekspert i udlændingeret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, lektor Peter Starup.

Han pointerer, at ukrainere, der var udrejst af Ukraine før den 1. februar 2022, ikke kan få midlertidig opholdstilladelse.

- Det siger sig selv, at de kommer i klemme. Det er et politisk spørgsmål, hvor skæringsdatoen skal ligge. Det kan man have forskellige politiske holdninger til. Det er et folketingsanliggende, om man vil skubbe datoen yderligere tilbage, siger Peter Starup til Fagbladet 3F.

Bred opbakning til lovændring

Fagbladet 3F har onsdag eftermiddag uden held forsøgt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til oplysningerne fra Udlændingenævnet.

Fagbladet 3F vil blandt andet gerne have svar på, om regeringen vil ændre i lovforslaget til en revidering af særloven på baggrund af de nye oplysninger fra nævnet.  

Ministeren har sendt en e-mail, hvor han blandt andet skriver:

- Med særloven ønskede vi at hjælpe fordrevne fra Ukraine – mens eksempelvis den ukrainske familie, der boede og arbejdede i Polen eller Italien, da krigen startede, ikke skulle være omfattet – for de var jo allerede i sikkerhed. Det, synes jeg, er et fornuftigt princip.

Burde I som politikere have forudset, at krigsflygtninge kunne komme i klemme med skæringsdatoen 24. februar især set i lyset af, at nabolandene fra starten har valgt en lempeligere model?

- Efter særloven var vedtaget og trådt i kraft, blev jeg og andre af Folketingets partier bekendte med, at der var nogle tilfælde, hvor personer, der tilfældigvis var på ferie, da krigen brød ud, var afskåret fra at søge ophold i Danmark efter særloven. Derfor besluttede vi at justere i særloven, så skæringsdatoen for, hvornår man skal være udrejst af Ukraine for at få opholdstilladelse i Danmark blev rykket tilbage til den 1. februar. På den måde vil folk, der eksempelvis har været på en kort ferierejse, blive omfattet. Det, synes jeg, er godt, skriver udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.

Både Venstre, SF og Radikale Venstre støtter den socialdemokratiske regering i, at særloven skal ændres og dermed er der flertal i Folketinget for det.

Regeringens lovforslag bliver hastebehandlet i Folketinget, således at det kan blive vedtaget 9. juni og træde i kraft inden sommerferien.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De ukrainske flygtninge Pavlo Kornieiev, Tetiana Kornieieva og deres fireårige søn Lev har fået afslag på opholdsholdstilladelse i Danmark. FOTO: Privat

Ferie blev et problem

Regeringens forslag om at ændre særloven kommer, efter at Fagbladet 3F har afsløret, at flere ukrainske familier har fået afslag på opholdstilladelse.

Det gælder blandt andet 31-årige Tetiana Kornieieva, hendes 35-årige mand, Pavlo Kornieiev og deres fireårige dreng, Lev.

De fik i begyndelsen af maj afslag på opholdstilladelse – og skulle senest 21. maj rejse ud af Danmark.

Årsagen var, at familien to uger inden Ruslands invasion af Ukraine var rejst på familiebesøg i Dubai i Mellemøsten, og at de på grund af krigen ikke som planlagt kunne flyve hjem 24. februar til deres krigshærgede hjemby Kharkiv i det østlige Ukraine tæt på grænsen til Rusland.

I stedet tog de til Odense, hvor Tetiana Kornieievas bror arbejder og bor fast med sin familie.

Hvis ukrainske krigsflygtninge i stedet for Danmark var flygtet til Sverige, Norge, Finland eller Tyskland, havde de fået lov til at blive dér. 

For de fire lande har lempeligere regler end Danmark, viser en rundspørge, som Fagbladet 3F har lavet til de fire landes udlændingemyndigheder.

For eksempel får ukrainske statsborgere, der var på ferie eller besøg uden for hjemlandet i op til 90 dage før 24. februar 2022, opholdstilladelse i Norge.

Tetiana Kornieieva og hendes mand har hurtigt klaget til Udlændingenævnet over Udlændingestyrelsens afslag, og flygtningene kan derfor få lov at blive i Danmark, mens deres klagesag bliver behandlet.

--

Artiklen er opdateret onsdag 1. juni 2022 klokken 18.50 med kommentarer fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.