Ukrainske krigsflygtninge, der har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, kan se frem til at få genoptaget deres sag, hvis de har fået afslag i perioden 1. februar frem til Ruslands invasion af Ukraine 24. februar.

Det er uanset om de har anket afslaget til Udlændingenævnet eller ej. Udlændingestyrelsen vil nemlig genoptage sagerne af egen drift. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til Fagbladet 3F.

Sagerne bliver genoptaget, fordi særloven fra 16. marts, som giver midlertidigt ophold i to år til ukrainere, som er flygtet fra krigen til Danmark, nu er på vej til at blive lavet om.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) meldte 18. maj ud, at regeringen vil ændre særloven. Siden er det gået stærkt, for der er allerede nu et lovforslag klar, som bliver fremsat 23. maj. Såfremt det bliver vedtaget, træder det i kraft før sommerferien, oplyser ministeriet.

Alt tyder på, at lovforslaget går glat igennem, da både Venstre, de Radikale og SF allerede har meldt ud, at de bakker op om at ændre særloven og hjælpe krigsflygtningene.

Ændrer skæringsdato

Særloven forudsætter, at krigsflygtningene opholdt sig i Ukraine eller i Danmark, da krigen brød ud 24. februar i år, viser flere afgørelser fra Udlændingestyrelsen.

Det satte flere ukrainske krigsflygtningefamilier i alvorlig klemme, fordi de ikke opfyldte betingelserne.

Men det bliver ændret nu, idet lovforslaget ændrer skæringsdatoen, hvilket redder familierne ud af klemmen. 

Ændringen betyder, at udlændinge, der er udrejst af Ukraine i perioden fra den 1. februar 2022 til den 24. februar 2022 og har fået afslag på opholdstilladelse efter særloven af den grund, vil få deres sager behandlet på ny, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Styrelse genoptager sager af egen drift 

Ministeriet oplyser videre, at hvis lovforslaget vedtages, vil Udlændingestyrelsen som udgangspunkt af egen drift genoptage de relevante sager. Det vil ske, uanset om en sag er påklaget til Udlændingenævnet eller ej.

Der kan være givet afslag på opholdstilladelse efter særloven af andre årsager end tidspunktet for udrejse af Ukraine, og det er derfor ikke er alle sager, hvor der er givet afslag, der genoptages.

Præcis hvor mange sager der bliver genoptaget, kan ministeriet endnu ikke oplyse.

56 personer har fået afslag på ophold 

Ifølge Udlændingestyrelsen har 26.937 personer pr. 19. maj søgt om opholdstilladelse efter særloven. Heraf har 16.896 ukrainere fået opholdstilladelse, mens 56 personer har fået afslag.

Fagbladet 3F har uden held forsøgt at få oplyst, hvor mange af de 56 sager der er anket til Udlændingenævnet.

Fagbladet 3F har også bedt Udlændingestyrelsen oplyse om årsagen til afslag på ophold i de 56 sager. Men det kan styrelsen ikke oplyse, fordi det ville kræve en manuel gennemgang af sagerne, oplyser Udlændingestyrelsen.

Ændringen af særloven kommer, efter Fagbladet 3F har beskrevet, hvordan flere ukrainske børnefamilier fik afslag på ophold, fordi de ikke opholdt sig i Ukraine eller Danmark, da krigen brød ud.

Familierne var knuste og desperate over at blive tvunget til at forlade Danmark, mens deres hjemland fortsat er krigshærget. De kan nu ånde lettet op ved udsigten til, at særloven bliver lavet om, hvilket vil give dem opholdstilladelse.

Lykkelige familier

Det gælder blandt andet de ukrainske krigsflygtninge Olga og Maksym Ponomarenko.

Ægteparret samt deres to tvillingedrenge på tre år fik i sidste uge afslag på opholdstilladelse i Danmark. Baggrunden var, at de kort før midnat 22. februar kørte i bil over grænsen fra Ukraine til Polen for at sende parrets 18-årige datter med fly fra Warszawa til Wien, hvor hun studerer til hverdag.

På grund af krigen kunne familien ikke vende tilbage til Ukraine – men kørte i stedet til Danmark, hvor deres eneste slægtning uden for Ukraine bor. De er glade og lykkelige over udsigten til, at særloven bliver lavet om.