Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Udlændingestyrelsen har afvist at give opholdstilladelse til et ukrainsk ægtepar og deres små børn. Årsagen er, at familien ikke var i Ukraine eller Danmark, da Rusland invaderede deres hjemland.

De ukrainske krigsflygtninge Olga og Maksym Ponomarenko samt deres treårige tvillingedrenge Tymofii og Matvii har fået afslag på en ansøgning om midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Én uge.

Det har den danske udlændingestyrelse givet en familie bestående af fire krigsflygtninge fra Ukraine til at forlade Danmark.

Familien skal ud af Danmark senest onsdag 18. maj, fremgår det af ensartede breve fra Udlændingestyrelsen til ægteparret Olga og Maksym Ponomarenko, fordi familien ikke var i Ukraine eller Danmark, da Rusland invaderede deres hjemland.

 Afslaget på midlertidig opholdstilladelse gælder også parrets treårige tvillingedrenge.

- Det var en uventet og forfærdelig nyhed. Min store datter og jeg græd i to dage. Det er meget stressende for os. Vi er fortvivlede for anden gang i år. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, siger 39-årige Olga Ponomarenko.

Var ikke i Ukraine eller Danmark

Et bredt flertal af partierne i Folketinget vedtog 16. marts særloven, der giver midlertidigt ophold i to år til ukrainere, som er flygtet til Danmark som følge af krigen.

Men familien Ponomarenko er ikke omfattet af særloven, mener Udlændingestyrelsen.

“Udlændingestyrelsen har givet dig afslag, fordi du er udrejst af Ukraine før den 24. februar 2022, og du ikke har opholdt dig eller har haft opholdstilladelse i Danmark på dette tidspunkt,” skriver styrelsen i brevene dateret 11. maj 2022.

Rusland invaderede Ukraine om morgenen 24. februar.

Kunne ikke komme hjem

Ægteparret har også en datter på 18 år, som til daglig studerer i Østrigs hovedstad, Wien. Datteren var i februar hjemme på vinterferie hos familien i Ukraine og skulle efter planen 27. februar flyve fra landets hovedstad, Kyiv, til Wien for at komme tilbage på skolen i Østrig.

Men på grund af truslen om krig blev datterens fly aflyst. Familien valgte derfor at køre hende i bil fra Kyiv til Polens hovedstad Warszawa, hvorfra hun kunne flyve til Wien.

Ifølge parret passerede familien grænsen mellem Ukraine og Polen 22. februar klokken cirka 23.30. Alle fem familiemedlemmer overnattede i bilen, og forældrene købte næste morgen en flybillet til datteren på den næste ledige afgang.

Egentlig var det planen, at ægteparret Ponomarenko og deres tvillinger skulle tilbage til Ukraine.

- Vores verden blev ødelagt af krigen. Livet ændrede sig på et minut. Vi var forvirrede og ude af stand til at vende tilbage til Ukraine, siger Olga Ponomarenko.

(Artiklen fortsætter under billedet)

18-årige Anna Ponomarenko studerer på en skole i Wien.
18-årige Anna Ponomarenko studerer på en skole i Wien. FOTO: Privat

Slægtning i Danmark

Familien blev i Warszawa og kørte datteren til lufthavnen 27. februar.

Derefter satte forældrene og de to små drenge kursen mod Danmark. For i Vejen vest for Kolding bor deres eneste slægtning uden for Ukraine – Maksym Ponomarenkos bror, Pavlo Ponomarenko, der driver en elektrikervirksomhed.

På vejen fra Warszawa brød familiens bil sammen, så den over flere dage måtte repareres på et autoværksted nær Poznan i Polen. Men 2. marts nåede familien frem til Vejen, hvor de nu lever “trygt og sikkert” hos Pavlo Ponomarenko, fortæller ægteparret.

Hos kommunen

Ifølge Olga og Maksym Ponomarenko var de 17. marts hos Vejen Kommune for at få hjælp til at udfylde en ansøgning for at få dansk opholdstilladelse. Ægteparret oplyser, at en socialrådgiver hos kommunen i den forbindelse ringede til Udlændingestyrelsen for at høre, om det havde nogen betydning, at familien kørte ud af Ukraine 22. februar – altså inden krigens udbrud.

- Svaret var, at de to dage ikke ville gøre den store forskel i sagen, og at vi kunne søge opholdstilladelse via særloven. I al den tid har vi ventet på muligheden for at få tilladelse til at bo og arbejde i Danmark og på, at vores børn kan gå i børnehave og udvikle sig normalt, siger 41-årige Maksym Ponomarenko, der selv har arbejdet som landbrugspraktikant i Danmark fra 2007 til 2009. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, siger 39-årige Olga Ponomarenko efter afslag på dansk opholdstilladelse.
- Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, siger 39-årige Olga Ponomarenko efter afslag på dansk opholdstilladelse. FOTO: Privat

Har klaget over afgørelse

Olga og Maksym Ponomarenko arbejdede inden krigen som henholdsvis bogholder og direktør på nu lukkede landbrugsvirksomheder i Tjernihiv-regionen i det nordlige Ukraine, hvor der i ugevis har været hårde kampe mellem russiske og ukrainske soldater. 

Ægteparret håber, at de danske myndigheder vil ændre afgørelsen i deres sager.

- Vi er ukrainere, der har brug for hjælp. Vi har to børn på tre år, og vi kan ikke bringe dem i fare. Vores land er i krig, siger Maksym Ponomarenko.

Familien har mandag klaget over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse. Klagen er sendt inden for en tidsfrist på syv dage efter styrelsens afgørelse, og dermed kan familien få lov til at blive i Danmark, mens deres klage bliver behandlet.

Gravide Tetiana Kornieieva og hendes familie – som stammer fra den sønderbombede storby Kharkiv i det østlige Ukraine tæt på grænsen til Rusland – har også fået afslag på opholdstilladelse efter særloven.