Helene OlesenDe første forhandlingsmøder er i gang i slaget om nye løn- og arbejdsvilkår for de offentligt ansatte. Det helt store spørgsmål bliver, hvor meget lønmodtagerne får tilkæmpet sig i lønstigninger.
Til lyden af musik og synet af røde faner og kolde næser hos aktive tillidsrepræsentanter gik forhandlerne for Forhandlingsfællesskabet torsdag ind til den første armlægning med arbejdsgiverne i KL-huset i København.
Fredag gentages ritualet foran Danske Regioner, hvor de regionale forhandlinger skydes i gang.
Alt sammen handler det om at få løn- og arbejdsvilkår for 550.000 kommunalt og regionalt ansatte på plads - deriblandt 20.000 3F’ere, der blandt andet arbejder i vej- og parkafdelinger og med hospitalsrengøring.
Statens topforhandlere nåede at mødes før jul, men de kommunale og regionale forhandlere har først fået møder i kalenderen i denne uge.
Lønstigninger på over 10 procent
Og der er ingen tvivl om, hvad det store stridsspørgsmål bliver ved de kaffeopdækkede borde, hvor forhandlerne de næste mange uger skal mødes: Løn.
Mona Striib, som står i spidsen for Forhandlingsfællesskabet og dermed både de regionalt og kommunalt ansatte, slog allerede før jul fast, at hun går efter lønstigninger på over 10-11 procent.
LÆS OGSÅ: Der kæmpes for lønstigninger på over ti procent til 3F’erne
Årsagen er den høje inflation sidste år, den bomstærke danske økonomi, samt at de privatansatte fik gode lønstigninger ved sidste års overenskomstforhandlinger.
Samme krav lyder fra Lydia Callesen, formand for 3F’s offentlige gruppe:
- Vi skal have markante lønstigninger til 3F’erne, slår hun fast.
Hun ser især gerne, at der forhandles mange midler på plads til såkaldt organisationsforhandlinger.
Det betyder, at der bliver afsat penge til, at der kan forhandles om løn og særlige vilkår for de enkelte faggrupper.
- Det er her, at vores medlemmer vil kunne se sig selv i forligene, og her, at de kan få indflydelse på deres egne overenskomster, siger Lydia Callesen.
Har hævet forventningerne
Med til at fastholde blikket mod lønnen er også den trepartsaftale, der i starten af december gav et ekstraordinært lønløft til udvalgte faggrupper i det offentlige.
Dén lønpakke har hævet forventningerne til andre faggrupper, der føler sig overset, er eksperter enige om.
LÆS OGSÅ: Her er de nødder, der skal knækkes ved OK-24
Treparten skal konkret omsættes til praksis under overenskomstforhandlingerne. Så heri ligger en meget bunden opgave for de offentlige forhandlere.
Lønmodtagerne har ekstraordinært i år sagt ja til at lade sig sammenkæde og afslutte forhandlingerne fælles i Forligsinstitutionen. Dén metode kender man fra de private forhandlinger, og det gør risikoen for konflikt mindre, vurderer eksperter. For meget firkantet vil det nemlig sige, at enkeltgrupper som for eksempel sygeplejersker ikke kan gå ud og strejke alene.
De offentlige overenskomstforhandlinger fortsætter frem til februar og marts, hvor de første forlig ventes på plads.
