I en tid hvor regering og fagbevægelse er i åben konfrontation på grund af store bededag, bliver der onsdag leveret fra Christiansborg på et stort ønske fra 3F og andre fagforeninger.

Her sender Beskæftigelsesministeriet nemlig en bunke juridiske dokumenter til EU-Domstolen i Luxembourg i et forsøg på at få gjort det omstridte direktiv om mindsteløn i EU ulovligt. Officielt hedder det et “annullationssøgsmål” og handler om, hvorvidt EU blander sig i løndannelsen i strid med traktaten, som er EU’s grundlov.

Og det glæder Peter Kaae Holm, EU-politisk ansvarlig i 3F:

- I 3F bakker vi fuldt op om den kloge beslutning, regeringen har truffet om at trække en tydelig rød streg i EU-sandet med et annullationssøgsmål, siger han.

Afgørelse om to år

Beskæftigelsesminister Ane-Halsboe Jørgensen (S) havde tirsdag ingen kommentarer til den nærmere ordlyd i søgsmålet. Men Fagbladet 3F erfarer, at regeringen blandt andet vil argumentere for, at direktivet er strid med traktatens §153, hvor der står, at EU ikke må blande sig i “lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.

Efter annullationssøgsmålet er modtaget hos domstolen, har Rådet, altså EU’s beskæftigelsesministre, og EU-Parlamentet en svarfrist på to måneder. Så kan den danske regering svare, og EU-institutionerne komme på banen igen. Det hedder i jura-sprog “replik” og “duplik”.

Derefter kører processen videre, måske med retsmøder i Luxembourg. Forventningen er, at domstolen skal bruge omkring to år på at nå frem til en afgørelse.

Fristen for at implementere direktivet i de 27 EU-lande er november 2024. Det ændrer søgsmålet ikke noget ved – medmindre domstolen beslutter, at landene skal vente med at gennemføre det nationalt.

Domstol: I skal være velkomne

Modstandere af annullationssøgsmål har argumentet med, at Danmark mister politisk kapital ved et annullationssøgsmål.

Men det afviser EU-Domstolen selv:

- Vi hilser alle sager velkommen. Det er ikke en krigserklæring. Det er en meget normal procedure i en union baseret på love og regler. Og vi har masser af eksempler på, at dette er sket gennem de 70 år, EU-domstolen har eksisteret, siger Koen Lenaerts, der er præsident for EU-Domstolen til Mandag Morgen.

Han peger på, at sagen minder en del om andre typer af sager, som Domstolen modtager for tiden:

- Vi står i stigende grad over for sager, hvor landene ønsker at bevare nationale særpræg, alt imens man iagttager de fælles regler. Det er en stadigt vigtigere opgave for vores domstol at finde balancen mellem at være forenede og at være forskellige, siger Koen Leaerts til Mandag Morgen.

Hvorfor så svært at forstå?

I EU-Parlamentet er det store flertal ganske begejstrede for det nye direktiv. En af chefforhandlerne, tyske Dennis Radtke, tager søgsmålet med sindsro:

- Gennem hele arbejdet med mindstelønsdirektivet har der været en klar melding fra de juridiske tjenester i alle tre EU-institutioner om, at direktivet er helt på linje med traktaten. Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært at forstå, siger han til A4 Medier.

Mindsteløn ad bagvejen

To år efter at EU-Kommissionen fremlagde sit “Direktiv om passende mindstelønninger”, blev det endelig vedtaget i oktober 2022.

Der er ikke i direktivet nævnt et konkret beløb, som mindstelønnen skal være på, blot nogle retningslinjer.

Direktivet betyder heller ikke, at Danmark bliver tvunget til at indføre mindsteløn, fordi vi har vores system med kollektive overenskomster via den danske model.

Men frygten fra dansk side er, at en borger kan gå til EU-Domstolen og få indført mindsteløn ad bagvejen ved at påberåbe sig individuelle rettigheder.