Mindsteløn i EU er nu ganske tæt på at være endelig vedtaget. Med 505 ja-stemmer, 92 nej-stemmer og 44 blanke har Europa-Parlamentet blåstemplet den aftale, som Ministerrådet, EU-Kommissionen og Parlamentet blev enige om i juni i deres såkaldte trilog-forhandlinger.

Det betyder, at kun den formelle godkendelse fra EU’s beskæftigelsesminstre står i vejen for, at direktivet bliver til virkelighed.

Resultatet møder hård kritik fra det danske medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind (S), der i flere år har kæmpet mod den nye lovgivning.

- I dag har vi sidste gang stemt om EU-mindsteløn. Det blev selvfølgelig et nej tak fra mig, siger Marianne Vind.

Fra dansk side er frygten, at direktivet vil smadre den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere i over 100 år selv har aftalt løn og vilkår.

Farlig glidebane

Når direktivet er endegyldigt vedtaget i slutningen af september eller starten af oktober 2022, kan Danmark forsøge at få det gjort ugyldigt ved et såkaldt annullationssøgsmål. Det kan ske, hvis EU-Domstolen vurderer, at det er i strid med EU’s traktater, altså EU’s “grundlove”.

Tirsdag besluttede Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) at opfordre den danske regering til at anlægge dette annulationssøgsmål. Det sker på vegne af 3F, Dansk Metal, FOA, HK og de øvrige medlemsforbund i FH.

Det centrale argument for at få droppet direktivet er, at EU ifølge traktaterne skal blande sig udenom i lønspørgsmål, hvilket man kan argumentere for, at et direktiv om “passende mindstelønninger” ikke respekterer.

- Vi kan ikke acceptere EU-indblanding i nationale arbejdsmarkedsforhold. Direktivet er er en farlig glidebane for, hvad EU skal lovgive om. Derfor bliver vi nødt til at trække en tydelig streg i sandet. Det vil tvinge EU-domstolen til at tage stilling til lovligheden af direktivet i forhold til traktaten. Vi vil dermed som minimum få klare præmisser for fortsat anvendelse af direktivet, siger Peter Kaae Holm, europapolitisk ansvarlig i 3F.

Afventer regeringens beslutning

Fra direktivet er vedtaget, har den danske regering godt to måneder til at anlægge en sag ved EU-Domstolen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har endnu ikke besluttet sig for, om det kommer til at ske. Og måske det slet ikke bliver hans opgave, hvis der kommer en ny beskæftigelsesminister efter et kommende folketingsvalg.

Der bliver ikke automatisk indført mindsteløn her i landet, når direktivet er en realitet. Men danske myndigheder kan blive tvunget til at fremlægge en strategi for at få flere til at blive dækket af kollektive overenskomster. Og så er frygten, at en EU-borger kan få indført mindsteløn ad bagdøren. Det kan ske, hvis vedkommende går til EU-domstolen og påberåber sig “individuelle rettigheder.”

De 27 medlemslande har to år til at implementere direktivet.