Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Den frygtede direktiv om mindsteløn i EU er ganske tæt på at blive vedtaget. Og så kører debatten her i landet, om regeringen skal forsøge at få den annulleret, fordi den overskrider traktaterne. Det var emnet ved en morgenbriefing i FH.

Underbetalte lastbilchauffører er blandt de arbejdere i Europa, som EU vil hjælpe med mindsteløn. I Danmark foretrækker vi den danske model.
Arkiv: Niels Åge Skovbo

Løbet er næsten kørt for det nye EU-direktiv om mindsteløn, kun de sidste kommaer mangler at blive sat. Frygten her i landet fra både regering, fagbevægelse og arbejdsgivere går på, at det kan smadre den danske model og give dårligere vilkår til danske arbejdere.

Og så er spørgsmålet, hvad den danske regering vil stille op?

Én mulighed er at forsøge at få den nye lov gjort ulovlig. Det lyder måske mærkeligt, men er faktisk sket før. Det foregår på den måde, at EU-Domstolen kan afgøre, at direktivet er i strid med EU-traktaterne, altså EU’s grundlove – og så skal det skrottes.

Det var emnet ved en morgenbriefing i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i København torsdag. Her fremlagde landets ypperste ekspert inden for arbejdsmarkedsret, professor Jens Kristiansen fra Københavns Universitet, sin analyse af det spørgsmål.

Har mindsteløn noget med lønvilkår at gøre?

Skåret ind til benet handler det om, hvorvidt et nyt direktiv overskrider grænserne for, hvad man overhovedet må blande sig i fra EU’s side.
Ifølge traktaterne må man ikke lave lovgivning om “lønforhold”, men gerne om “arbejdsvilkår”.

- Når man vedtager et direktiv, der har titlen om “passende mindstelønninger”, og hvis man spurgte et bredt udsnit af befolkningen, ville ingen vil være i tvivl: Et direktiv om passende mindstelønninger handler selvfølgelig om lønforhold, sagde Jens Kristiansen til morskab for forsamlingen.

Men kom så med sin pointe:

- Nu er verden lidt mere kompliceret juridisk.

Der er to andre punkter, hvor der juridisk måske også vil være noget at komme efter for Danmark: Om hvordan systemet med overenskomster skal indrettes, og om såkaldt organisationsfjendtlig adfærd. Det ryger ifølge Jens Kristiansen ind under regler, som kun kan vedtages ved enstemmighed, det vil sige hvis samtlige 27 EU-lande er enige. Og så kan det ikke blive besluttet, da Danmark er modstander.

- Problemet er, at det i sidste ende handler om EU-Domstolens fortolkning. Der er masser af eksempler på, at Domstolen godt kan se anderledes på indholdet i et direktiv end de politikere, som vedtog det. Ordlyden i direktiver er generelle og vage, så Domstolen vil have et vidt spillerum, sagde Jens Kristiansen.

Ud på isen

Et argument for at forsøge at få droppet direktivet ved et “annullationssøgsmål” kan også være, at man ellers åbner en ladeport for andre – set fra dansk side - uhyrligheder på arbejdsmarkedet.

- Nu har vi bevæget os ud på isen. Hvad kan ellers blive vedtaget som arbejdsvilkår? Normalt tænker man, at pensioner og arbejdsløshedsforsikring handler om social sikring, der kræver enstemmighed. Men kan vi være sikre på det fremover?, sagde Jens Kristiansen.

Hans konklusion er, at den danske regering skal gøre forsøget på at få skrottet direktivet:  

- Juridisk set er der ikke ret mange ulemper. Hvis ikke vi gør noget, har vi de facto accepteret, at der er hjemmel i traktaterne. Og under alle omstændigheder forudser jeg, at hvis Domstolen siger ja, vil det være med en række begrænsninger, det kan blive gjort delvist ugyldigt. Det kunne også være nyttigt at få hegnet ind.

Den store atombombe

Et er jura. Noget andet politik.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) deltog også i morgenbriefingen. Han har endnu ikke besluttet, om Danmark skal forsøge at sig med et annullationsspørgsmål. Men han åbnede op for de forskellige overvejelser:

- Vi har brugt rigtig meget politisk kapital på denne sag. Vi har været hammerirriterende, råbt højt, samlet lande i mange umulige alliancer og fået de værste tidsler muget ud, sagde Peter Hummelgaard.

Han nævnte en række EU-sager, som er vigtige for Danmark de kommende år om blandt andet platformsarbejdere og et fælles europæisk EU-kort.

- Hvis vi kaster den store atombombe, som det er at forsøge at få annulleret direktivet om mindsteløn, skal vi hverken være tossegode eller naive og tro, at det slet ikke har nogle politiske konsekvenser, sagde Peter Hummelgaard.

Danmark og Sverige står alene

EU-Domstolen kan erklære direktivet helt eller delvist ugyldigt. Regeringen skal anlægge sagen inden for to måneder efter, at det bliver endelig vedtaget, hvilket efter alt at dømme kommer til at ske til september eller oktober.

Direktivet om mindsteløn blev fremsat af EU-Kommissionen i efteråret 2020. Et stort flertal i EU-Parlamentet er tilhængere af det. Det samme er regeringerne i alle andre EU-lande end Danmark og Sverige. Og alle tre EU-institutioner forhandlede her i juni en aftale på plads.

Den nye EU-lov vil ikke direkte indføre mindsteløn i Danmark, men kan føre til, at den danske regering skal dokumentere over for EU-Kommissionen, hvordan den vil arbejde for at sikre en højere organisering.

Og så er den store frygt, at EU-Domstolen kan finde på at indføre mindsteløn ad bagvejen, hvis en borger i et EU-land påberåber sig individuelle rettigheder.