Det blev fremlagt som en kæmpe sejr for arbejdere i hele EU, da der tirsdag blev holdt et TV-transmitteret pressemøde i Strasbourg om en ny og foreløbig aftale mellem EU-Parlamentet og Ministerrådet om mindsteløn i EU.

- Underbetalte arbejdere skal være en del af fortiden, sagde Nicolas Schmit, EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder og medlem af Det Luxembourgeske Socialistparti (LSAP).

Samtidig slog han fast, at hverken Danmark eller andre EU-lande vil blive tvunget til at opgive deres kollektive systemer, hvis direktivet om mindsteløn bliver en realitet.

- Det er meget tydeligt, at det danske system og andre ikke vil blive omfattet af dette direktiv. Vi må sige tydeligt til de danske arbejdere og arbejdsgivere, at deres meget gode system af kollektive aftaler ikke vil blive påvirket, sagde Nicolas Schmit.

- Det er også en del af denne aftale, at vi gerne vil se andre lande indføre kollektive aftaler og kopiere Danmarks system, lød det fra EU-kommissæren.

I den nye EU-aftale er der lagt op til et bindende krav om, at der i de enkelte lande skal være en overenskomstdækning på arbejdsmarkedet på mindst 80 procent. Alt derunder vil føre til krav fra EU om, at der skal lægges en handlingsplan for, hvordan man vil rette op på forholdene.

LÆS OGSÅ: EU-aftale om mindsteløn er på plads

Fra dansk side har både arbejdsmarkedets parter og politikere udtrykt bekymring for den danske model og et klart ønske om, at EU ikke skal lovgive om lønforhold. Det ændrer den nye EU-aftale ikke på.

- Der er vist ingen tvivl om, at Danmark aldrig har ønsket et direktiv om mindsteløn. Derfor er jeg selvfølgelig også ærgerlig over, at direktivet ser ud til at blive en realitet, udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.

- Vi har kæmpet benhårdt for, at direktivet ikke må blande sig direkte i grundprincipperne i vores danske model. Det er sket både før, forslaget blev fremsat, og under forhandlingerne. Her har vi kæmpet skulder ved skulder med arbejdsmarkedets parter, siger ministeren.

FH-formand: Det vil få negative konsekvenser

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard er også skeptisk.

- Det er mildest talt ikke groet i vores have, at EU skal blande sig i lønforhold på det danske arbejdsmarked. Det er der ikke behov for, og det vil have negative konsekvenser for den danske model, udtaler hun.

- Det er vi heldigvis enige med både regeringen og arbejdsgiverne om. Nu skal vi lige have tid til at se nærmere på, hvad aftalen fra Bruxelles indeholder, før vi kan vurdere, hvad næste skridt skal være, siger FH-formanden.

Behov for at dykke ned i detaljer

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har fra begyndelsen ment, at EU skal holde sig fra at lovgive om lønforhold.

- Vi har fra starten sagt, at lønforhold hører hjemme hos arbejdsmarkedets parter, og at EU ikke bør gøre lønfastsættelse til et politisk anliggende, udtaler Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA.

LÆS OGSÅ: Sort dag: Stort flertal i EU-Parlamentet vil indføre mindsteløn

- Derfor er vi naturligvis ærgerlige over, at der nu ligger en aftale om et mindstelønsdirektiv. Nu handler det om at dykke ned i aftalens detaljer og analysere konsekvenserne, udtaler han.

Torsdag 16. juni skal den foreløbige aftale behandles i Ministerrådet i EU og efterfølgende i Europa-Parlamentet. Ender EU med at vedtage et direktiv om mindsteløn, er der lagt op til, at medlemslandene vil få en frist på to år til at implementere det.