Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) gjorde det på et samråd onsdag klart, at overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i Københavns Lufthavn eller andre steder er en sag for det fagretlige system.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) slog på et samråd onsdag igen og igen fast, at der er fagforeningsfrihed i Danmark.
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Der er fagforeningsfrihed i Danmark, og mobning, chikane og trusler hører ingen steder hjemme på arbejdsmarkedet i 2019.

Det understregede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) gang på gang på et over to timer langt samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg onsdag, hvor emnerne var overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i Københavns Lufthavn og fagforeningsfrihed.

- Lad mig slå fast med syvtommersøm, at det er fuldstændig uacceptabelt, at en medarbejder udsættes for trusler og chikane. Uanset i hvilken form, og hvor det måtte forekomme, sagde Peter Hummelgaard Thomsen.

3F har taget klar afstand til trusler

Ministeren var kaldt i samråd på baggrund af en sag fra Københavns Lufthavn, hvor en sæsonansat i SAS Ground Handling ikke ville melde sig ind i 3F, som organiserer de øvrige bagageportører. Den sæsonansatte, der er ingeniør og medlem af fagforeningen IDA, optog en lydfil på sin telefon, hvor han blev truet af kolleger i SAS Ground Handling.

Sagen førte til overenskomststridige strejker i lufthavnen, da bagageportørerne nedlagde arbejdet, fordi det havde skabt utryghed, at den sæsonansatte havde filmet dem.

3F har taget skarp afstand fra truslerne, ligesom en nu tidligere næstformand for bagageportørerne hos SAS Ground Handling, som den sæsonansatte optog på lydfilen, har erkendt, at han gik langt over stregen.

Vil ikke gribe ind

Samrådet var indkaldt af Hans Andersen (V), Naser Khader (KF), Morten Dahlin (V) og Alex Vanopslagh (LA), der havde bedt ministeren redegøre for regeringens holdning til de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i lufthavnen.

- Hverken i forhold til de konkrete arbejdsnedlæggelser i lufthavnen eller andre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser har jeg som minister lyst til at gribe ind. Det har vi det fagretlige system til, sagde Peter Hummelgaard Thomsen, der også var blevet bedt om at svare på regeringens holdning til den konkrete sag om trusler.

- Det, der har fundet sted i Københavns Lufthavn, er udtryk for en kultur, som burde høre fortiden til, sagde ministeren.

LA: Ikke en enlig svale

Beskæftigelsesordfører Alex Vanopslagh (LA) mente ikke, at sagen fra lufthavnen var en “enlig svale”. Han henviste til, at en række brancheklubber flere steder i landet er kommet med sympatierklæringer til medarbejderne i SAS Ground Handling og har vedtægter, hvor der står, at man skal være medlem af en bestemt fagforening.

- Det er ret åbenlyst, at fagforeningsfriheden ikke fungerer, sagde Alex Vanopslagh, der spurgte, om ministeren har tillid til, at 3F får ryddet op i sagen.

Til det svarede ministeren:

- Reglerne er fuldstændigt klare, og det er fuldstændig ligegyldigt, hvad der står i en klubs vedtægter. Vi har fagforeningsfrihed i Danmark. Hvis der står noget andet i nogle klubvedtægter, der ikke er blevet opdateret i årevis, må 3F sørge for at få vedtægterne opdateret, så de følger lovgivningen.

Har inviteret FH og DA til møde

Peter Hummelgaard Thomsen har inviteret Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til et møde om organisering på det danske arbejdsmarked og om, hvordan lignende sager om trusler og chikane fremover kan undgås.

- Det vil være utidig indblanding at sige noget om, om der på sigt er behov for nye initiativer, før arbejdsmarkedets parter er blevet hørt, sagde ministeren.

Peter Hummelgaard Thomsen mener ikke, at der er behov for at ændre den nuværende lovgivning, og henviste til, at der alene på 3F’s områder bliver løst 40.000 konflikter om året. Heraf bliver de 30.000 løst af 3F’s tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne.

- Min pointe er, at systemet grundlæggende fungerer, og at vi grundlæggende bør have tiltro til den danske arbejdsmarkedsmodel. Både i godt vejr og i storm, sagde ministeren.

Friheden går begge veje

Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) påpegede, at der er med friheden til selv at vælge, hvilken fagforening man vil stå i, også følger en frihed for kollegerne til at sige fra.

- Hvis du ikke vil bidrage til fælleskabet, men gerne vil nyde godt af goderne, svarer det til, at du går ind i Brugsen og hiver varer ned fra hylderne, men over til Netto for at betale, sagde Karsten Hønge.

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl, undrede sig over, at konflikten i lufthavnen har kunnet skabe så megen opmærksomhed, når det samme ikke er tilfældet, når en medarbejder bliver slået af sin chef.

- En konflikt i en lufthavn er en tynd pind at koge suppe på. Der er kun én, der kan fyre en medarbejder. Det er arbejdsgiveren. Konfliktsystemet - i det her tilfælde SAS’ ledelse - har kunnet gribe ind og vurdere, om der er blevet trådt over stregen. Men mit værste mareridt er, at SAS’ ledelse har ønsket en konflikt med medarbejderne, sagde Christian Juhl.

Retten kan holdes i hævd

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, betegnede sagen som “rystende”.

- Jeg er bekymret for, hvor udbredt det her er på landets arbejdspladser. Det peger i retning af en kultur, hvor lovgivningen ikke respekteres, sagde han.

Hans Andersen spurgte Peter Hummelgaard Thomsen, hvad han ville sige de danskere, der føler sig truet eller chikaneret til at være med i bestemt fagforening. 

- Det er jeres fuldstændig helt og aldeles frie ret selv at vælge fagforening. Og den ret kan I holde i hævd, lød ministerens svar.